Sådan holder du hjernen ung
Demens skyldes livsstil, risikofaktorer og gener. Men du kan faktisk reducere risikoen med helt op til 30 procent, fortæller svensk forsker.
Aldring levetid forventet levealder demens alderdom helbred sundhed samfund

»Målet er ikke at føje år til livet, men liv til årene,« siger norsk hjerneforsker. (Foto: Shutterstock)

»Målet er ikke at føje år til livet, men liv til årene,« siger norsk hjerneforsker. (Foto: Shutterstock)

Personer, der er 80 år eller ældre, bliver ofte ramt af kroniske sygdomme - for eksempel demens.

»Vi har brug for mere viden om demenssygdomme og betydningen af forskellige risikofaktorer,« siger Sölve Elmståhl, professor i geriatri ved Lunds Universitet til forskning.se.

Han leder et forskningsprojekt, der forsøger at afdække, hvad vi kan gøre for at holde vores hjerner sunde så længe som muligt. Han er også læge ved Skånes Universitetshospital.

For demens kan ikke behandles - men vi kan gøre meget for at undgå det.

Mere viden om, hvad der er normalt

Det kan ofte være svært at vide, hvad der er normalt, eller hvad der er en begyndende demens.

Derfor skal forskerne først finde ud af, hvad der er normalt for ældre i forhold til kognitive evner, hukommelse, blodtryk og organfunktion, påpeger Sölve Elmståhl.

Ellers stiger risikoen for, at ældre kan være både under- og overdiagnosticeret.

Har fulgt tusindvis af svenskere i 20 år

Sådan holder du din hjerne ung
  • Vær nysgerrig
  • Lær noget nyt
  • Vær social
  • Undgå forhøjet blodtryk
  • Vær fysisk aktiv
  • Stop med at ryge
  • Undgå diabetes
  • Undgå fedme
  • Få høreapparat og briller, hvis du hører dårligt eller har dårligt syn.

Kilde: Store medisinske leksikon

For at finde forskellen på normale aldersændringer og kroniske sygdomme følger forskerne mennesker fra de er 60 år og hele livet igennem.

Projektet 'God aldring i Skåne' har allerede fulgt tusindvis af indbyggere gennem 20 år - de følger deltagerne over tid og ser, hvordan sygdomsforløbet udvikler sig.

Dermed kan de bedre forstå, hvorfor nogle udvikler sygdom, mens andre forbliver raske.

30 procent af risikoen kan undgås

Forskningen viser imidlertid, at hele 30 procent af risikoen for at få en svækket hjerne er styret af visse risikofaktorer.

Det gælder den næsthyppigste form for demens, såkaldt vaskulær demens. Vaskulær demens skyldes sygdomsforandringer i hjernens blodkar. Sygdommen kan således opstå i alle dele af hjernen.

Risikofaktorerne er rygning, forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og fysisk inaktivitet. Det er risikofaktorer, som vi i høj grad selv kan påvirke.

Alzheimers sygdom er den mest almindelige variant af demens. Der er komplekse årsager til, at nogle mennesker udvikler Alzheimers, men mange af risikofaktorerne er de samme.

70-årige havde hjerner som en 25-årig

Asta Kristine Håberg er hjerneforsker ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim (NTNU). Hun har undersøgt over 2.000 hjerner og set 70-årige med hjerner, der ligner en 25-årigs.

Fordi hjernen er plastisk, kan vi påvirke vores egen hjernes alder, fortæller forskeren.

»Man skal fodre hjernen med det, den har brug for: Udfordringer,« sagde Asta Kristine Håberg i et tidligere interview hos forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Det er desuden vigtigt, at du passer rigtig godt på syn og hørelse.

»Hvis du ser eller hører dårligt, så sørg for at have briller og et godt høreapparat. Hjernen er afhængig af at få den rigtige information fra sanserne,« forklarer forskeren.

Lidt motion er bedre end ingen

Vaskulær demens


Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar – også kaldet det cerebrovaskulære system.

Vaskulær demens kan skyldes blodpropper, blødninger, småkarssygdom med forandringer i hjernens hvide substans (leukoaraiose) eller svigtende tilførsel af ilt til hjernen (anoxi, hypoxi).

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Hvorfor holder en lille gruppe ældre sig i form hele livet, mens andre bliver syge?

Årsagen er, at de følger velkendte livsstilsråd som at dyrke regelmæssig motion, drikke med måde og ikke ryge.

Men det kræver faktisk ikke meget motion.

»Vi blev overraskede over, hvor lidt motion der skal til, før det får betydning,« siger Asta Kristine Elmståhl.

Blot en kort gåtur to til tre gange om måneden var nok til, at forskerne kunne finde længere levetid hos ældre sammenlignet med de, der var helt inaktive.

Vær social og nysgerrig

Det betyder meget for hjernens sundhed at være nysgerrig og at bruge hjernen aktivt ved at lære noget nyt.

»Lærer man nye ting, der er uden for komfortzonen, holder man hjernen ung. Sudoku er bedre end krydsord,« siger Asta Kristine Håberg.

At være sammen med andre er også vigtigt:

»Mennesker, der har social interaktion, bevarer deres evne til at fungere længere og klarer hverdagsaktiviteter bedre end andre,« siger Asta Kristine Håberg Elmståhl.

Når vi omgås andre, får vi følelsen af at høre til, og vi får en øget livskvalitet.

»Det er utrolig vigtigt. Målet er ikke at føje år til livet, men liv til årene,« fastslår forskeren.

Tjek blodtrykket

En anden vigtig ting, du kan gøre, er at holde dit blodtryk under kontrol. Omkring halvdelen af alle ældre tager blodtryksænkende medicin.

Forhøjet blodtryk er den risikofaktor, der ud over alderen bidrager mest til slagtilfælde og demens. Det skriver en gruppe neurologer i tidsskriftet Hypertension.

Forhøjet blodtryk betyder, at hjernens blodkar får en svækket struktur og funktion, hvilket medfører nedsat blodtilførsel til hjernens såkaldte hvide substans.

Det er et problem, fordi den hvide substans er hjernens støtteceller, der er vigtige for overførsel af information mellem hjernens regioner.

Forhøjet blodtryk øger risikoen for slagtilfælde, som igen kan føre til vaskulær demens - det skriver Norges Landsforening for Hjerte- og Lungesyge på sin hjemmeside.

Men lavt blodtryk kan også være farligt ved at øge risikoen for faldskader, hvis du rejser dig op og blodtrykket pludselig falder.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

 
 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk