I 1313, da Frankrig blev regeret af Filip den smukke, brændte man psoriasis-patienter på bålet. Siden har forholdene og behandlingsmulighederne for denne patientgruppe ændret sig i positiv retning.
Men psoriasispatienter, som får sygdommen tidligt i livet, har stadig en forventet forkortet levetid på 10-20 år. Fremtiden ser dog lysere ud.
Ny medicin er kommet til indenfor de senere år, og en øget forståelse af sygdommen gør, at man også i fremtiden kan forvente betydeligt forbedrede behandlingsmuligheder af psoriasispatienter.
»Om 5-10 år vil vi se adskillige nye lægemidler, som påvirker sygdommen på forskellige trin i sygdomsudviklingen. Medicinen vil forventeligt virke bedre og have færre bivirkninger, end de behandlingsmidler, vi tidligere har anvendt,« forklarer Lars Iversen, nyudnævnt klinisk professor i dermatologi ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.
»Med den øgede forståelse vi får af hvilke sygdomsmekanismer, som leder til udvikling af psoriasis, kan vi behandle mere specifikt, og vi kan muligvis også forhindre udvikling af følgesygdomme,« siger Lars Iversen.
Psoriasis forringer livskavliteten
Der er brug for forbedret medicin i forhold til behandling af psoriasis, for psoriasis er ikke blot en hudsygdom, hvor huden bliver betændt og irriteret. Sygdommen kan have følgevirkninger for patienten.
»Undersøgelser viser, at psoriasis indvirker på patienternes livskvalitet, såvel fysisk i form af kløe og betydelig skældannelse, såvel som psykisk, f.eks. mht. selvtillid i hverdagen,« forklarer Lars Iversen.
»Desuden har psoriasis en række følgesygdomme. Følgesygdommene er f.eks. overvægt, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og nogle former for kræft. Vi ved desuden, at patienter, som debuterer tidligt med sygdommen, dvs. før 30-40 års alderen, har en forventet forkortet levetid på 10-20 år,« siger Lars Iversen.
I forhold til for bare 20 år siden ser mulighederne for behandling af patienter med psoriasis meget bedre ud.
\ Fakta
»Tidligere troede man, at psoriasis var en sygdom udelukkende i hudcellerne, men nu ved vi, at det er immunsystemets celler, der sammen med hudcellerne fører til sygdommen,« siger Lars Iversen.
Ny behandling fokuserer på cellerne
Psoriasis opstår, fordi immunsystemet overreagerer. Den hidtidige behandling har derfor taget udgangspunkt i at dæmpe immunforsvaret generelt, hvilket som bivirkning har resulteret i en øget risiko for bl.a. infektioner.
»Med øget forskning og dermed bedre sygdomsforståelse, håber vi i fremtiden at kunne udvikle nye lægemidler, som inde i cellerne rammer bestemte kommunikationsveje af betydning for udviklingen af psoriasis,« siger Lars Iversen.
»Ved at udvikle lægemidler, som virker meget målrettet på præcis de mekanismer, som har betydning for sygdommen, håber vi at kunne undgå en række bivirkninger,« siger Lars Iversen.
Tysk vidundermiddel skal til Danmark
Et andet projekt, som Lars Iversen arbejder med, er at afklare virkningsmekanismen af Fumaderm, som er et meget benyttet middel mod psoriasis i Tyskland. Fumaderm anvendes i dag udelukkende i Tyskland. Lægemidlet er ikke registreret i den øvrige del af verden, bl.a. fordi man ikke kender virkningsmekanismerne.
»Når vi finder ud af, hvordan Fumaderm virker, vil det utvivlsomt fremme godkendelsen i bl.a. Danmark. I Tyskland har de 20 års erfaring med Fumaderm, og der har hverken vist sig øget risiko for kræft og/eller øget risiko for infektioner, siger Lars Iversen.
Fremtiden byder altså på flere muligheder i forhold til behandling af psoriasispatienter.
Artiklen er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
































