Pigers tidligere pubertet kan skyldes snedigt link mellem gener og miljø

Danske piger er i dag markant yngre, når de starter puberteten, end de var for kun en generation siden.

Hos piger er begyndende brystudvikling et godt tegn på, at puberteten så småt er startet, og tilbage i 1991 var danske piger i gennemsnit knap 11 år, når de begyndte at få bryster, mens de i 2006 kun var næsten 10 år. Der er altså sket en ændring på et år inden for en tidsperiode på kun 15 år.

Mens brystudvikling er det første tegn på pubertet hos piger, er vækst af testiklerne det første tegn hos drenge. Danske drenge går også lidt tidligere i puberteten nu, end de gjorde før i tiden. Forskellen er dog langt mindre markant, end den er for pigerne.

Udviklingen er ikke unik for Danmark. Der er sket et lignende fald i pubertetsalderen i mange andre vestlige lande.

LÆS OGSÅ: Nu ved danske læger, hvornår det er normalt at gå i puberteten

Epigenetik er et link mellem arv og miljø

Men hvad styrer, hvornår vi går i puberteten? Er det arv eller miljø? De spørgsmål er vi nyligt blevet en del klogere på.

En af de måder, hvorpå miljø og arv spiller sammen, er via epigenetik.

Epigenetik er, når kemiske strukturer (for eksempel methyleringsmønstre) ’sættes på’ arvemassen og dermed regulerer, om, hvor og hvornår generne udtrykkes. Med andre ord kan epigenetikken styre, hvordan arvemassen bruges.

LÆS OGSÅ: Epigenetikken styrer vores DNA's opførsel

Det helt specielle ved epigenetik er, at den kan påvirkes af miljøet, og at den kan gå i arv. Epigenetik er dermed et snedigt link mellem arv og miljø.

TRIP6 - et nyt pubertetsgen er fundet

Dermed kommer vi frem til resultaterne af en ny undersøgelse, vi har lavet.

Vi har kigget på epigenetiske mønstre på arvemassen (DNA-methylering) hos danske drenge og piger henholdsvis før og efter puberteten. Det kom der en masse spændende ud af.

Vi kunne, blot ved at se på graden af DNA-methylering, adskille børn, der var gået i puberteten, fra børn, der ikke var gået i pubertet endnu.

LÆS OGSÅ: Derfor går piger tidligere i puberteten

Hele områder i genomet ændrede sig gradvist gennem puberteten. Ændringerne var tydelige, uanset om vi vurderede puberteten ved at se på kroppens forandringer (brystudvikling hos piger og testiklernes størrelse hos drengene) eller ved at måle på niveauet af kønshormoner i kroppen.

Et særlig interessant fund var ændringer omkring genet, der koder for et protein ved navn TRIP6 (thyroid hormone receptor interactor 6). Vi kunne se, at DNA-methyleringen i det område, der styrer, om genet udtrykkes, ændrede sig markant i løbet af puberteten.

Ændringen medførte, at TRIP6 blev udtrykt i testiklerne, når drenge gik i puberteten. Samtidigt fordobledes indholdet af TRIP6 i blodbanen.

TRIP6 interagerer med dele af stofskiftet, og netop stofskiftehormoner er vigtige for kønsmodningen hos børn. Vi har altså fundet et nyt ’pubertetsgen’.

Epigenetik kan måske forudsige pubertetsalder

DNA-methylering er tidligere vist at være en glimrende markør for biologisk aldring. Man kan faktisk på baggrund af DNA-methyleringsmønstre i en blodprøve give et ret præcist bud på en persons alder.

Vi kiggede også på, om de epigenetiske mønstre i vores undersøgelser i sig selv kunne sige noget om pubertetsalderen.

Overraskende nok fandt vi, at DNA-methyleringsmønstret var bedre til at forudsige pubertetsalderen, end den kronologiske alder var.

Det vil sige, at hvis vi så på en blodprøve fra en pige, ville vi ud fra methyleringsmønstret i hendes blod kunne sige mere præcist, hvor langt hun var i sin pubertet, end vi ville kunne, hvis vi fik at vide, at hun var 11 år.

Epigenetiske markører kan altså formentlig bruges til at forudsige et barns pubertetsalder.

LÆS OGSÅ: Æggestokke-gen forklarer sen pubertet hos piger

Hvor skal vi hen nu?

Vi har nu fundet en plausibel forklaring på, hvordan noget så arveligt som pubertetsalder kan ændre sig over så kort tid. Det kan snildt ske via epigenetik!

Eftersom epigenetik påvirkes af det omkringliggende miljø, har vi også en forklaring på, hvordan miljøet kan påvirke, hvornår vi går i pubertet.

Der ligger nu et stort arbejde i at finde ud af, hvilke faktorer i miljøet der specifikt kan ændre de epigenetiske mønstre hos børn, sådan at deres pubertetsalder ændres.

Er det en ændret kost? Nutidens livsstil? Udsættelse for hormonforstyrrende stoffer? Eller en kombination af det hele?

Der er rigeligt at tage fat på.

LÆS OGSÅ: Gener kan være skyld i sen pubertet hos drenge

LÆS OGSÅ: Danske børns pubertet er under forskerobservation

LÆS OGSÅ: Hvad sker der med kroppen under puberteten?