Hvad sker der med kroppen under puberteten?
Under puberteten undergår kroppen en dramatisk forvandling fra barn til voksen. Men hvordan gør den det?
krop udvikling pubertet teenager drenge piger

Piger går typisk i puberteten et års tid før drengene, og derfor er de også højere i en periode. (Foto: Shutterstock)

Sommerfuglelarven får det til at se så let ud. Den laver sin puppe, forvandles og kommer ud som en smuk sommerfugl.

Men mennesket er anderledes.

Bevares, vi ville måske gerne gemme os på værelset, mens det foregik. Men når vi engang imellem er nødt til at komme ud, så lider vi af bumser, svedlugt og vokseværk.

Vores læser Thorvald savner en forklaring. »Hvad er det, der sker med kroppen i puberteten?« skriver han frustreret.

Og helt ærligt så mener vi også her på Videnskab.dk, at kroppen skylder en forklaring.

Derfor har vi allieret os med Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor på Aarhus Universitet, hvor han forsker i for sen pubertet og behandler patienter på Institut for Klinisk Medicin – Medicinsk Endokrinologisk afdeling.

Vi har også talt med Troels Wesenberg Kjær, der er professor og hjerneforsker ved Sjællands Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, samt Lise Aksglæde, der er læge og ph.d. ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Hun har blandt andet forsket i, hvorfor danske piger går tidligere i puberteten.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hjernen sender de første signaler

Puberteten kan være en svær tid. Men der er en mening med galskaben.

Det er nemlig her, vores kroppe bliver voksne.

Forskerne ved endnu ikke præcis, hvordan kroppen ved, at det er tid. Men de ved, at de første signaler kommer fra hjernen.

Inde bag øjnene på undersiden af hjernen sidder en lille kirtel på størrelse med en ært, som kaldes hypofysen. Det er hjernens kontrolcenter for mange af kroppens hormoner.

Når den beslutter sig for, at det er tid, producerer den to hormoner:

  1. Folikkelstimulerende hormon (FSH)
  2. Luteiniserende hormon (LH)

Hormonerne kommer via blodbanen ned til æggestokke eller testikler og stimulerer produktionen af kønshormonerne østrogen og testosteron – også kendt som det kvindelige og mandlige kønshormon.

Det sker normalt i 10-årsalderen hos piger og i 11-12 årsalderen hos drenge.

»Hos pigerne får det i første omgang brysterne og livmoderen til at vokse, mens det første tegn på pubertet hos drenge er, at deres testikler vokser. Der kan dog være enkelte tilfælde af variationer,« fortæller Claus Gravholt.

Variationerne vender vi tilbage til senere. For lige nu sker der rigtig mange ting.

Både drenge og piger producerer østrogen og testosteron, men det er i forskellige forhold. Testosteron dominerer hos drengene, mens østrogen dominerer hos pigerne. 

»Den største mængde af hormonerne dannes i testiklerne og æggestokkene, men der dannes også kønshormoner i binyrebarken, og testosteron kan omdannes til østrogen i fedtcellerne,« fortæller Lise Aksglæde, der er læge og ph.d. ved Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Pigerne får en mere kvindelig fedtfordeling, hvor fedtet samler sig omkring hofterne. De får også en øget muskelmasse som følge af testosteron, men ikke i samme grad, som drengene, hvis stemmer også begynder at gå i overgang.

Både drenge og piger får kønsbehåring og svedlugt som følge af en øget produktion af testosteron.

krop udvikling pubertet teenager drenge piger

Puberteten starter i en lille kirtel på undersiden af hjernen, der producerer to hormoner ved navn FSH og LH. (Illustration: Patrick J. Lynch / Wikimedia Commons)

Forandringer hos pigen

Hos pigen er det typisk det første tegn, at brysterne vokser. Derudover sker der også en hel række andre forandringer:

  • Hun bliver højere
  • Livmoder vokser
  • Fedtfordelingen sætter sig på hofterne
  • Kønsbehåring og behåring under armene
  • Svedlugt
  • Akne kan forekomme
  • Efter to-tre år får hun sin første menstruation
  • Hun bliver fertil og i stand til at blive gravid
  • Ved 20-årsalderen er hjernen ved at være fuldt udviklet

Vent lidt, hvordan kan hormonerne vide, hvad der skal vokse?

Det lyder næsten magisk. En kirtel i hjernen går i gang af sig selv, og så går testikler og æggestokke ellers i gang med at producere østrogen og testosteron, der udvikler kroppen alle de nødvendige steder.

Men præcis hvordan hormonerne er i stand til at ændre vores kroppe er faktisk lidt af et mysterium.

»Vi forstår ikke alle effekterne af østrogen og testosteron. De blev opdaget for over 100 år siden, og alligevel har vi ikke en tilbundsgående forståelse. Det er ret interessant,« siger Claus Gravholt.

Men lidt har de lært i løbet af de hundrede år.

»Vi ved, at stort set alle celler, som hormonerne møder på deres vej rundt i kroppen, har receptorer, der passer til enten østrogen eller testosteron. Når hormonerne binder sig, vil der ske en ændring af, hvordan cellen opfører sig, men hormonerne virker ikke på samme måde alle steder og heller ikke lige kraftigt,« siger han.

Hos drenge får hormonerne for eksempel penis til at vokse. Musklerne bliver også større, og mængden af røde blodlegemer, der transporterer ilt, stiger.

Samme effekt udnyttes også af atleter, der doper sig med testosteron. Altså, kun det med musklerne og de røde blodlegemer.

Østrogen udvikler til gengæld pigens vagina og livmoder, så hun bliver i stand til at få børn.

Østrogen påvirker også vores blodkar. Hormonet har en blodtrykssænkende funktion og sænker risikoen for hjertekarsygdomme.

krop udvikling pubertet teenager drenge piger

Selvom der er mange kvaler undervejs, kan både drenge og piger nyde godt af en større muskelmasse efter puberteten. (Foto: Shutterstock)

Hormoner gør ikke alt rigtigt

Det bør måske også nævnes, at hormonerne ikke altid virker lige hensigtsmæssigt.

Testosteron påvirker blandt andet vores hårceller i ansigtet. Den øgede produktion i puberteten udsætter hårsækkene for et hidtil uhørt niveau af testosteron, og det får dem til at overproducere talg og giver bumser.

Derudover får mange drenge forbigående brystvæv i puberteten, fortæller Lise Aksglæde.

»Mellem 40-60 procent af alle drenge får vækst af brystvæv i puberteten. Drengen vil i nogle tilfælde mærke det som en hævelse eller knude, som kan være øm. Hos de fleste forsvinder det af sig selv igen. Det skyldes, at der er så mange hormoner i spil, at der kan være en ubalance i perioder,« fortæller hun.

Forandringer hos drengen

Det første tegn på, at en dreng er gået i puberteten, er, at hans testikler vokser. Man plejer at sige, at han er i pubertet, hvis de er større end tre mm.

Derudover sker der flere ting:

  • Han bliver højere
  • Kønsdelene vokser
  • Han får mere muskelmasse
  • Kønsbehåring og hår under armene
  • Svedlugt
  • Akne kan forekomme
  • Stemmen går i overgang
  • Han bliver i stand til at få sædafgang
  • Ved 22-årsalderen er hjernen ved at være fuldt udviklet

Puberteten ændrer også på hjernen

Alt det her forklarer ikke, hvorfor humøret svinger, og hvorfor mor og far intet forstår, når man er i puberteten.

Her kan hjerneforsker Troels W. Kjær heldigvis hjælpe os. Han fortæller, at hjernen gennemgår en utrolig ombygning to gange i livet. I de første leveår og igen i puberteten.

»Vores hjerne udvikler sig først fra dybt inde i hjernen og ud mod hjernebarken. Efter vi er født sker der en myelinisering (en isolering red.) i de bagerste områder, der står for sansning og bevægelse,« forklarer Troels W. Kjær.

»Efter et års tid kan vi begynde at gå og stå,« siger han.

I puberteten sker der til gengæld en udvikling af isoleringen og forgreningen i pandelapperne fortil hjernen, der er kendt for at stå for vores kognitive evner, empati og bevidsthed.

»Hjernen er simpelthen under ombygning, og der opstår masser af nye forbindelser i området, som gør os i stand til bedre at sætte os i andres sted,« siger han.

krop udvikling pubertet teenager drenge piger

I puberteten skifter vores idolisering af forældrene til vennerne, og det kan være derfor, der kan opstå konflikter i hjemmet, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær. (Foto: Shutterstock)

Hvorfor er teenagere så besværlige?

At hjernen modnes, betyder ikke, at vi i puberteten med et trylleslag bliver mere empatiske.

»Faktisk kan det være ekstra svært for de unge, fordi de er i gang med at ændre sig. Og de er ikke færdige, før pigerne når omkring 20-årsalderen, mens drengene først er færdige ved 22-årsalderen,« siger han.

Testosteron og østrogen

Testosteron og østrogen er også kendt som det mandlige og kvindelige kønshormon.

Både mænd og kvinder producerer dog begge hormoner.

Kvinder producerer testosteron i binyren og i æggestokkene, mens mænd omdanner noget af deres testosteron til østrogen i testiklerne.

Testosteron er kendt for at virke muskelopbyggende og øge mængden af røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen.

Østrogen er kendt for at sænke blodtrykket og mindske risikoen for hjertekarsygdomme.

Testosteron har også tidligere været kendt for at øge sexlysten hos mænd, men nyere forskning viser, at østrogen også spiller en rolle.

Der sker også et skift i, hvem vi gider lytte til.

»Vi ændrer idol i teenageårene. Det går fra at være mor og far til at blive vennerne. Og hvis vennerne gør noget, så er vi også tilbøjelige til at følge efter,« siger Troels W. Kjær.

Hjernens forandringer påvirkes af mange ting, som forskerne ikke kender til, men de ved, at hormonerne også her spiller en rolle. Blandt andet fortæller Claus Gravholt, at især unge mænd er tilbøjelige til at undervurdere ricisi.

»Den unge mand tager nogle vanvittige beslutninger og kan være fuldstændig frygtløs. Det er, fordi hjernen simpelthen ikke er færdig,« siger Claus Gravholt.

Troels W. Kjær bakker ham op:

»Det er bestemt ikke hevet ud af den blå luft, at unge mænd kan være dårlige til at vurdere risici. Men det skyldes også, at hans hjerne modnes langsommere end kvindens.«

Der er stor forskel på, hvornår vi går i pubertet

Piger går typisk i puberteten i 10-årsalderen, mens drenge starter lidt senere. Men det er blot et gennemsnit. I virkeligheden kan der være stor variation.

»Man kan sagtens gå i puberteten før eller senere end sine jævnaldrende. Ingen af delene er særligt sjove, men i langt de fleste tilfælde er det helt normalt,« siger Claus Gravholt.

Er man bekymret for, om ens barn er sent ude, så kan man blandt andet huske tilbage på sig selv.

»De fleste kan huske, hvis de selv var en af de første eller sidste. Og hvornår man går i pubertet er blandt andet genetisk bestemt. Hvis begge dine forældre var tidligt ude, så vil du højst sandsynligt også være det – og omvendt,« siger han.

Barnets vægt betyder også noget. Desto mere barnet vejer, des mere tilbøjelig vil han/hun være til at gå tidligt i puberteten. Omvendt gælder det også, at undervægt kan forsinke puberteten.

I sjældne tilfælde går puberteten aldrig i gang af sig selv

Langt de fleste forældre har ikke noget bør ikke bekymre sig, selvom deres barn er sent ude med puberteten.

Men Claus Højbjerg Gravholt fortæller også om enkelte skrækeksempler på, hvad der kan ske, hvis der ingenting sker, og ingen bryder ind.

Han fortæller, at han i sin klinik har behandlet patienter, der var nået op over 40 år uden at være kommet i puberteten. Det er dog yderst sjældent.

»Det burde jo ikke ske i et land som Danmark, men der har været tilfælde, hvor der af forskellige grunde ikke har været forældre inde over, og hvor omgangskredsen ikke har sagt noget. Så dukker de først op hos lægen, når de har fået knogleskørhed og får det at vide,« siger Claus Højbjerg Gravholt.

Claus Gravholt har svært ved at sætte en specifik alder på, hvornår man skal bekymre sig, da det er meget forskelligt, hvornår børn når puberteten.

»De fleste piger har fået deres menstruation, når de er fyldt 15 år. Ganske få får den senere, men det kan stadig være normalt. Hvis der hos en dreng slet ingenting er sket som 16-årig, så kan det godt være, man skal bekymre sig,« siger Claus Gravholt.

Alt for tidlig pubertet kan hæmme barnets vækst

Men hvis du alligevel synes, dit barn er meget tidligt ude eller meget sent på den, kan det være nødvendigt at søge behandling. For så kan det nemlig have negative konsekvenser, fortæller Claus Gravholt.

»En alt for tidlig pubertet kan hæmme barnets vækst. I puberteten kommer barnet ind i en vækstspurt, hvor de når deres endelige voksenhøjde. Og sker det mellem 5-7 års-alderen, så bliver de meget små,« siger Claus Gravholt.

Omvendt kan det også være negativt at være sent ude.

»Piger, der ikke er gået i puberteten, kan have en for lille livmoder og være ude af stand til at blive gravide. Drenge og piger, der ikke er gået i puberteten, kan have en meget lille muskelmasse og svage knogler, og det øger risikoen for knogleskørhed,« fortæller han.

Og ikke nok med de helbredsmæssige konsekvenser, så kan en forsinket pubertet føre til social isolation, blandt andet fordi patienten måske ikke tænker som sine jævnaldrende.

»De er måske ikke så interesserede i fester og det andet køn endnu. Især hos drengene kan det også skyldes den fysiske fremtoning,« siger han.

Vi siger mange tak til Thorvald for det gode spørgsmål og kvitterer med en meget moden Videnskab.dk-T-shirt.

Hvis du selv sidder med et spørgsmål eller vil have fingrene i en Videnskab.dk-T-shirt med en abe på, kan du skrive til os på sv@videnskab.dk. Så kan det være, at det er dit spørgsmål, vi svarer på næste gang.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.