Nu ved danske læger, hvornår det er normalt at gå i puberteten
Rigshospitalet har udviklet et nyt, smart værktøj.
pubertet stadier skalaer vækstkurver.dk

Med det nye værktøj kan læger hurtigere og bedre afgøre, om et barn udvikler sig normalt.  (Grafik: Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet)

'Under ombygning'.

En skilt, man ikke kun bør hænge på en byggeplads, men også på de fleste teenagere.

Både med hjerne og krop sker der nemlig i teenageårene mange ting, som det ikke altid er lige let at følge med i for de voksne.

Faktisk er det også lidt af et mysterium for videnskaben, og der er stadig mange ubekendte faktorer.

»I virkeligheden ved man ikke helt, hvad der sætter puberteten i gang. Der er mange tegn på, at det handler om højde og vægt. Gener spiller også en væsentlig rolle, og noget tyder også på, at ens fedtprocent kan have betydning,« fortæller Anna-Maria Andersson.

Hun er forskningsleder ved Klinik for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet og en af forskerne bag et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for læger at afkode, om puberteten forløber, som den skal.

Alle har adgang til de nye kort

Værktøjet består af to kort, et for drenge og et for piger, som viser, hvornår det er almindeligt, at et barn går i puberteten, og hvornår man skal være opmærksom på, om der kan være noget galt.

Forskningen bag de nye kort
  • Kortene bygger på data fra 3.000 danske børn, som har deltaget i Copenhagen Puberty Study.
  • Alle børnene er blevet undersøgt en gang, og en mindre gruppe er blevet fulgt hele vejen igennem puberteten.
  • Kortene er såkaldte ’nomogrammer’, og princippet bag er oprindeligt udviklet af en hollandsk forskergruppe, som har anvendt det på hollanske børns alder og pubertetsudvikling. 
  • Det er første gang man udvikler nomogrammer over pubertetsudvikling med data fra danske børn.

Kilder: Anna-Maria Andersson, Anders Juul, Claus Højbjerg Gravholt, Vækstkurver.dk 

Det nye værktøj er primært udviklet til børnelæger, så de bedre kan vurdere, om et barns udvikling forløber som den skal, men kortene ligger faktisk offentligt tilgængelige på vækstkurver.dk, så alle, både læger, forældre og teenagere, kan se det.

»Normalt har man sagt, at hvis en pige eksempelvis begynder at få bryster, før hun er otte år, er det for tidligt. Men hvor meget for tidligt? Og hvad hvis hun omvendt ikke får det, før hun er tolv? Det er den slags spørgsmål, både forældre og teenagere kan bekymre sig om,« fortæller Anna-Maria Andersson.

De nye kort kan være med til at mindske denne type bekymringer, mener hun.

Puberteten er forskellig for alle - og det er normalt

På de nye kort kan man se, at brystudvikling hos piger på omkring ni år, ligger indenfor ’normalen’.

Generelt er feltet for ’normalt’, der er markeret med hvid, ret bredt for både drenge og piger, og ifølge Anna-Maria Andersson er det en vigtig pointe.

»Der er kæmpestor biologisk forskel på mennesker. De her kort kan vise, at hvis man sidder som den eneste i klassen, der er begyndt at gå i puberteten eller endnu ikke er kommet i gang, så er man altså hverken unormal eller alene,« siger hun.

Selvom almindelige mennesker dermed også kan drage nytte af kortene, skal man dog være opmærksom på, at de er lavet til fagfolk.

»Det afhænger selvfølgelig også af, om man kan bedømme sig selv rigtigt. En rigtig bedømmelse udføres bedst af en børnelæge,« påpeger Anna-Maria Andersson.

Kortet er mest for fagfolk

Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, ser et stort potentiale i de nye kort – men mest for fagfolk.

»De er vældig anvendelige og et fint klinisk værktøj. Men jeg tror, at de fleste, der ikke er fagfolk, vil have svært ved at gennemskue dem, for det er ikke de mest intuitive kort. Man skal i hvert fald læse alt det med småt under nomogrammerne for at kunne bruge dem,« siger Claus Højbjerg Gravholt.

Han er ikke selv involveret i de nye kort, men har vurderet både dem og undersøgelserne bag for Videnskab.dk.

»Måske er der nogle, der vil kunne bruge det. Men kortene kan blive misforstået, så meget ofte vil der være brug for en læge, der er vant til at kigge på den her type kort,« tilføjer Claus Højby Gravholt.

Pigers og drenges pubertet 

Piger går normalt i pubertet i 8 til 13 års alderen. 

Danske piger er i dag markant yngre, når de starter puberteten, end de var for kun en generation siden. Det kan du læse om i artiklen Derfor går piger tidligere i puberteten.

Drenge går i gennemsnit i pubertet et år senere end piger, og starter således normalt i 9 til 14 års alderen. 

Kan sikre en bedre diagnostik

Med de nye kort kan lægerne følge børnenes udvikling. Når læger tidligere skulle vurdere, om puberteten forløb, som den skulle, var måden mere firkantet.

Det forklarer Anders Juul, der er klinikchef og professor ved Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Han er også involveret i de nye kort.

»Tidligere definerede vi pubertet sådan, at enten var man i pubertet, eller også var man ikke. Nu kan vi meget lettere vurdere, om en dreng med sparsom pubertet og en alder på eksempelvis 16 er abnormt forsinket og skal undersøges nærmere,« siger han.

Tidligere sagde man eksempelvis, at en 14-årig dreng, som ikke havde nogle pubertetstegn, var for sent på den. Med de nye kort kan lægerne bedre følge udviklingen hos de børn og unge, hvor der måske er noget galt, og se, om kroppen selv kommer efter det, eller der er brug for behandling.

»De her kort skulle gerne betyde, at læger hurtigere og bedre kan afgøre, om et barn udvikler sig normalt, eller om der er grund til videre undersøgelser,« siger Claus Højbjerg Gravholt fra Aarhus Universitet.

En af grundene til, at det ikke behøver være bekymrende, hvis et barn befinder sig i det gule område af kortet i en periode, er, at ens gener kan spille ind, i forhold til hvornår man går i pubertet.

Hvis ens forældre eksempelvis selv kom sent i puberteten, kan det være en forklaring på, hvorfor man selv er lidt længere tid om det, end ens klassekammerater.

pubertet udvikling teenager børn vækst

Kortet viser et eksempel på en drengs genitalieudvikling. Han er gået i pubertet lidt sent og befinder sig ved 14-års alderen i det gule felt, fordi hans genitalier endnu ikke har udviklet sig til næste pubertetsstadie. Men de næste to år sørger hans krop selv for at komme efter det, og allerede før han er 15, ligger hans udvikling i det hvide normalområde.  (Nomogram: Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, Vækstkurver.dk)

Drenge og piger går i pubertet forskelligt

Eksemplet med den 14-årige dreng, der kommer sent i puberteten, er ikke helt tilfældigt. Det sker nemlig oftere, at drenge går sent i pubertet, hvilket kan hænge sammen med gener. Det er til gengæld lige omvendt med for piger; de går tidligere i pubertet.

»For tidlig pubertet forekommer især hos piger, og kun hos få drenge. Der er større sandsynlighed for, at der er noget galt hos en dreng, hvis han går for tidligt i pubertet, og det samme gælder piger, der kommer sent i puberteten,« fortæller Anders Juul.

Det gælder om at holde tungen lige i munden, men pointen er altså, at piger er lidt hurtigere ude af starthullerne end drenge, og at dette ikke behøver være et sygdomstegn for hverken drenge eller piger.

Pubertet er forskellig fra verdensdel til verdensdel
  • Det er forskelligt, hvornår puberteten starter, i forskellige dele af verden
  • Puberteten er ret ens i nordeuropa, men vi skal ikke længere væk end sydeuropa, før det bliver svært at sammenligne børns pubertetsudvikling.
  • Nogle steder går børn nemlig hurtigere eller langsommere i puberteten end herhjemme
  • Forskerne ved faktisk ikke præcis hvorfor, men det hænger formentligt sammen med faktorer som genetik, miljø og kost.  

Kilde: Claus Højbjerg Gravholt

Til gengæld er lægerne ekstra opmærksomme på de meget få piger, som ligger i de røde felter i kortet og kommer for sent i pubertet, og de drenge, der er for tidligt på den.

For her kan der være alvorlige grunde til den anderledes udvikling.

For tidlig eller sen pubertet kan være sygdomstegn

Anders Juul understreger, at det er en meget lille gruppe af unge, som er i risiko for, at deres for tidlige eller forsinkede pubertet kan være et tegn på sygdom.

Ikke desto mindre er det noget, lægerne tager meget alvorligt. 

»Hos både drenge og piger, der går for tidligt i puberteten, kan det i få tilfælde skyldes en tumor i hjernen, på æggestokken eller testiklen, eller den medfødte enzymsygdom AGS,« fortæller Anders Juul.

Sandsynligheden for, at årsagen til den tidlige pubertet kan kædes sammen med en sygdom, er lidt højere hos drengene, men der er dog færre drenge, som går for tidligt i pubertet.

Årsagerne til for sen pubertet ser derimod lidt anderledes ud:

»Her ser vi efter, om der eksempelvis kan være tale om ortoreksi (overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt, red.) eller en anden type spiseforstyrrelse. Det kan også hænge sammen med forskellige kroniske sygdomme og ses også i nogle tilfælde hos elitesportsudøvere,« siger Anders Juul.

Skalaer for penis' og brysters udvikling

For at bruge kortene og se, om man ligger i det hvide, gule eller røde område, skal man vide, hvilket stadie af puberteten man befinder sig i.

Her benytter lægerne de såkaldte ’Tanner-skalaer’, der blev udviklet af den britiske børnelæge James Tanner tilbage i 1950’erne. Skalaerne tager udgangspunkt i fysiske træk, som indikerer, hvor langt man er i puberteten.

For piger har man en skala med fem stadier for brystudvikling, og for drenge er der en sekstrinsskala for de ydre kønsorganers udvikling, herunder penis, testikler og pung. For begge køn kigger man også på kønsbehåring.

pubertet stadier skalaer vækstkurver.dk

Du kan læse mere om grafikkerne over skalaerne her. (Grafik: EDMaRC Rigshospitalet / Claus Lunau A/S)

Det betyder, at skalaerne i høj grad bygger på den enkelte læges vurdering.

»Tanner-skalaerne er elastik i metermål. Puberteten er en kontinuerlig proces, som vi med Tanner-stadierne prøver at inddele i nogle kasser. Derfor handler vurderingen også om, hvor erfaren lægen er,« siger Anders Juul, der er klinikchef og professor ved Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

Læger kan vurdere pubertetsstadier forskelligt

Skalaernes brugbarhed er blandt andet blevet testet, ved at man har fået forskellige læger til at vurdere de samme børns pubertetsstadie, for at se, om de kom frem til samme resultat.

Lægerne var især gode til at enes om første og andet stadie, mens det var lidt sværere med tredje og fjerde stadie.

»Netop fordi puberteten er en proces, så kan især slutprocessen være svær at vurdere, om man står over for det endelige resultat eller ej,« siger Anders Juul.

Tanner-stadierne er et sikkert system

Overordnet set viste undersøgelsen dog, at lægerne var ret enige om, hvilket stadie de forskellige børn var på, og det understøtter, at de er sikre at bruge.

Denne pointe vinder genklang hos Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

»Læger har brugt Tanner-stadierne siden 1950’erne, så hvis det ikke havde været et robust system, var det for længst røget ud med badevandet. Men man skal have noget erfaring, for at kunne vurdere, hvor et barn ligger på skalaen,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.