Æggestokke udvikle sig til et testikel-lignende organ, hvis de ikke passer på.
Den nye, overraskende opdagelse kaster lys over udviklingen af det fysiske hunkøn, viser forskning på mus ved European Molecular Biology Laboratory (EMBL) i Heidelberg i Tyskland.
»Man har ventet på dette resultat. Det giver en basal forståelse af, hvordan køn dannes,« siger professor Rune Male på Molekylærbiologisk Institut ved Universitetet i Bergen i Norge.
Det eneste, forskerne gjorde, var at slå et bestemt gen fra hos hunmusene, og vupti begyndte deres æggestokke at antage testikel-lignende former, viser undersøgelsen, som er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.
»Ingen havde forudset eller troet, at et voksent organ kunne ændres i så høj grad blot ved at ændre et eneste gen,« siger Mathias Treier fra European Molecular Biology Laboratory.
Testikel-genet vågnede til live
Man mener, at det er kromosomkombinationen XX som giver hunkøn, og XY som giver hankøn.
Det er flere ting, man er rimelig sikre på: Når genet SRY, som kun findes på Y-kromosomet, aktiverer genet SOX9, begynder den endnu uudviklede kønskirtel i fosteret at udvikle sig til testikler - og fosteret bliver hankøn.
Men er det blot et fravær af denne hændelse, som skaber hunkøn? Forskerne har haft mistanke om, at dette måtte ske gennem sin egen proces. Her har de pejlet sig ind på genet FOXL2.
I denne undersøgelse slukkede de simpelthen for dette gen i æggestokkene hos voksne hunmus. Så begyndte der øjeblikkeligt at ske store forandringer, fortæller forskerne.
SOX9-genet blev sammen med en flok testikel-specifikke gener aktiveret, og desuden vendte vigtige æggestokkeceller helt rundt.
»Celler, som støtter ægproduktionen, begyndte at minde om celler, som normalt hjælper til med sædproduktion, og de kønsspecifikke celler, som producerer hormoner, forandrede sig også fra kvindelig til mandlig type,« siger Treier i en pressemeddelelse fra EMBL.
Som Yin og Yang
»Vi blev overraskede over resultaterne. Vi forventede, at musene ville holde op med at producere potentielle ægceller, men det, der skete, var langt mere dramatisk,« siger Treier i pressemeddelelsen.
Lidt forenklet kan man sige, at FOXL2-genet kan fungere som et slags forankring i hunners hormonbalance. Hvis nogen hiver ankeret op, kan æggestokkene sejle af sted mod en mere mandlig havn.
At denne forandring kunne fremprovokeres i voksne æggestokke, overraskede forskerne.
»Dette viser, at opretholdelsen af æggestokkenes egenskaber er en aktiv proces som foregår gennem hele livet,« siger Treier.
»Som Yin og Yang sætter FOXL2 og SOX9 sig op mod hinandens handlinger for at sikre etableringen og opretholdelsen af de kvindelige og mandlige egenskaber,« siger han.
Opsigtsvækkende
Treier og kollegerne mener at deres forskning, ud over at kaste lys over dannelsen af det fysiske køn hos fostre, kan bidrage til en bedre behandling for kvinder, som kommer for tidligt i overgangsalderen, for at undgå brug af østrogentilskud.
»En behandling som går ud på at skabe FOX2-aktivitet kan være en alternativ måde, hvorpå man kan gribe ind i denne proces,« siger han.
»Resultaterne er opsigtsvækkende, men de bekræfter også noget vi har haft mistanke om,« siger Rune Male, professor på Molekylærbiologisk Institut ved Universitetet i Bergen i Norge.
Han siger, at fagmiljøet har ventet på forskningsresultater, som forklarer mere om, hvordan hunkønnet dannes.
»Man har længe vidst, at det var SRY-genet som bestemte at et pattedyr skulle blive til en han, men der var ikke fundet noget tilsvarende for hunlig udvikling. Men man har fornemmet at der måtte være noget. Her passer FOXL2 godt ind,« siger han til forskning.no.
Kønsfleksibel som fisken?
At FOXL2-genet kan spille en så væsentlig rolle i at holde den mandlige indflydelse på æggestokkene tilbage, er en vigtig opdagelse, mener han.
»Hos mennesket har man kendt til SRY-genet, men alligevel har man ikke noget klart billede af dannelsen af testikler og æggestokke,« siger Male.
»Man har også kendt til SOX9 som er en genregulerende faktor, på samme måde som SRY og FOXL2, men man har ikke rigtig vidst, hvad der sker i den proces, det regulerer,« siger Male.
Han er overrasket over, at hvorvidt et enkelt gen er slået til eller fra, kan have så store følger for de indre kønsorganer hos pattedyr. Han siger, at man fra tidligere har vidst, at eksempelvis fisk er forholdsvis enkle at forandre på denne måde.
»Måske er vi mere lig fiskene, end vi selv tror,« siger han, men understreger samtidig, at denne viden omkring mus ikke automatisk kan overføres til mennesker.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
