Pas på, når du bruger kontaktlinser: Aggressiv amøbe kan gnave sig ind i øjet
Millioner af mennesker anvender kontaktlinser hver dag uden problemer. Men der er en grund til, at din optiker giver dig retningslinjer for, hvordan du skal pleje dine kontaktlinser.

Risikoen, for at få Acanthamoeba-keratitis er meget lille, hvis man følger instruktionerne og altid følger sikkerhedsforskrifterne for god hygiejne, når man har kontaktlinser.
(FotoShutterstock)

Risikoen, for at få Acanthamoeba-keratitis er meget lille, hvis man følger instruktionerne og altid følger sikkerhedsforskrifterne for god hygiejne, når man har kontaktlinser. (FotoShutterstock)
Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

For nylig fik en 18-årig studerende ved Nottingham University i Storbrittannien, Jess Greaney, øjenbetændelsen fra helvede. Greaney fik Acanthamoeba keratitis eller amøbekeratitis, hvor hornhinden angribes af en aggressiv amøbe kaldet Acanthamoeba, som så gnaver sig ind i øjeæblet.

Acanthamoeba-amøben er fritlevende og findes udbredt i naturen i vand og jord verden over. Den kan overleve under de sværeste miljømæssige vilkår - selv i nogle kontaktlinsevæsker - og det var ikke det første tilfælde af amøbekeratitis i øjet.

Amøbekeratitis er heldigvis en sjælden sygdom

Amøbekeratitis er en sjælden sygdom, som kan ramme brugere af kontaktlinser. Det menes, at Greany blev inficeret med amøbekeratitis, da der tilsyneladende kom lidt postevand med, da hun satte en kontaktlinse i øjet.

Amøbekeratitis i hornhinden forårsager voldsom inflammation, intens smerte og nedsat syn, som kan føre til blindhed, hvis sygdommen ikke bliver behandlet.

Infektionen begynder ved, at parasitten på sit aktive fortære-stadie sætter sig fast på hornhinden, før den trænger sig ind i det nedre stromale lag. Det fører til synssvækkelse og måske senere blindhed.

Men det kan blive endnu værre end den smertefulde, fremadskridende, corneale sygdom. Hvis parasitten får adgang til hjernehinderne og hjernen, kan den forårsage granulomatøs amøbær encephalitis (GAE), kronisk hjernebetændelse, der kan være dødbringende.

Amøberne når centralnervesystemet ved spredning med blodet og skaber læsioner i hjernen.

Beskidte kontaktlinser fik øjet til at ligne en stor, rød golfbold

Greaney var heldig, fordi hun hurtigt kunne komme i behandling. Men efter en uge var hendes øje rødt, smertefuldt og udstående.

»Det lignende en kæmpestor, rød golfbold,« sagde hun. Lægerne holdt hendes øje åbent, holdt hende vågen, skrabede adskillige lag af væv væk og dryppede hendes øje igen og igen.

Kontamineringen af kontaktlinser har typisk været forbundet med:

  • ophold i svømmebassiner
  • boblebad
  • vask med vand fra vandhanen eller
  • dårlig personlig hygiejne og uhensigtsmæssig desinficering, som kan fremme bakterievæksten på linserne, og som amøberne kan klæbe sig til og proliferere - vokse abnormt kraftigt.

Risiko for flere tilfælde af amøbekeratitis

I Greaneys tilfælde mener man, at en amøbe blev fanget mellem linsen og øjet, før den gravede sig ind i øjenæblet. Som kontaktlinser bliver mere og mere populære, er der en større risiko for, at tilfældene af amøbekeratitis vil stige.

Der forekommer flere og flere tilfælde af Acanthamoeba-infektioner - særligt i patienter, hvis immunforsvar i forvejen er kompromitteret.

Denne befolkningsgruppe er voksende, da brugen af behandlingsmetoder, der undertrykker immunforsvaret, er stigende, for eksempel i forbindelse kræftbehandling og den globale HIV/AIDS-pandemi.

Der findes ingen vaccine, og den nuværende behandling er utilstrækkelig, har uønskede bivirkninger og virker ikke godt i de sidste kroniske stadier af infektionen.

Ny medicin ville gøre stor gavn

Behandlingen kræver, at forskellig medicin anvendes over en længere periode, men den har blandede resultater. Der udvikles ikke ny medicin til behandlingen af denne og andre sjældne parasitsygdomme, som rammer millioner af mennesker verden over.

Udviklingen af en billig og mere effektiv kemoterapi - og helst specifikt til behandlingen af Acanthamoeba - ville gøre stor gavn.

God hygiejne og tidlig diagnose er afgørende

Man har før undersøgt, om det er muligt, at kontaktlinsevæske kan modarbejde amøbekeratitis. Kontaktlinser, der er blevet behandlet med antimikrobiel peptid, er blevet udviklet og testet på mennesker og kaniner, men der skal yderligere tests til, før de kan tages i brug.

Der er visse afgørende regler, kontaktlinsebrugere skal følge:

  • Vask altid hænderne.
     
  • Følg alle opbevarings- og brugsinstruktioner nøje.
     
  • Genanvendelige kontaktlinser skal renses og desinficeres i kontaktlinsevæske hver dag.
     
  • Sæt linserne i øjenene, før du lægger make-up for at undgå at kontakt med eyeliner og mascara.

Drop endelig ikke kontaktlinser på grund af skrækhistorie

Millioner af mennesker bruger kontaktlinser til at forbedre deres syn og evne til at fokusere og foretage aktiviteter uden at være besværet af briller.

Risikoen for at få Acanthamoeba-keratitis er meget lille, hvis man følger instruktionerne og altid følger sikkerhedsforskrifterne for god hygiejne. Det varer måske ikke så længe, før vi har ‘smart-linser’, som kan føre tilsyn med kroppens sundhedstilstand og måle glucoseniveauet i sukkersyge patienters tårer.

Så lad endelig ikke Greaneys skrækkelige oplevelse få dig til at droppe kontaktlinserne.

Hany Elsheikha er tilknyttet The European Scientific Counsel for Companion Animal Parasites (ESCCAP) of UK & Ireland. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk