Overraskende studie: Briller beskytter muligvis mod corona
Folk uden briller havde fire gange højere risiko for at blive smittet i nyt dansk studie, der får ros af professor.
Overraskende studie: Briller beskytter mod corona

Det er muligvis irriterende, når mundbindet får dem til at dugge til, men dine briller har måske reddet dig fra at blive ramt af coronavirussen, peger nyt studie på. (Billede: Shutterstock) 

Det er muligvis irriterende, når mundbindet får dem til at dugge til, men dine briller har måske reddet dig fra at blive ramt af coronavirussen, peger nyt studie på. (Billede: Shutterstock) 

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

En kohorteundersøgelse er inden for sundhedsvidenskaberne en undersøgelse foretaget på en kohorte, dvs. en veldefineret gruppe personer. Kohorten følges fremover (prospektivt) for at afsløre, hvordan eller hvornår et specifikt helbredsfænomen (fx en sygdom, død eller et symptom) opstår.

Mere i artiklen Korrelation eller kausalitet? Hvornår er der en årsagssammenhæng?
https://videnskab.dk/kultur-samfund/korrelation-eller-kausalitet-hvornaar-er-der-en-aarsagssammenhaeng

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Læs mere

Dit dårlige syn har måske reddet dig fra Covid-19. 

I et nyt studie har danske forskere kigget på tal fra Falck-ansatte i Danmark og Sverige fra sommeren 2020 for at blive klogere på, om briller og kontaktlinser havde betydning for, om folk blev smittet eller ej. 

Her fandt de, at de svenske kontormedarbejdere, der ikke bar briller, havde fire gange højere risiko for at blive smittet end deres brille- og kontaktlinsebærende kolleger. 

For ambulanceførerne og for de Falck-ansatte i Danmark, der ikke var lige så hårdt ramt af smittebølgen som Sverige, var der dog ikke nogen noterbar forskel.

»Vores studie tyder kraftigt på, at briller kan beskytte mod coronavirus,« siger ph.d.-studerende Rasmus Gregersen, ph.d.-studerende ved Akutmodtagelsen og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, der er førsteforfatter på studiet.  

»Særligt interessant er det, fordi kontorpersonalet, ulig for eksempel ambulanceførerne, ikke er kontakt med syge eller andre borgere, og derfor rimeligvis kan tænkes at repræsentere den generelle befolkning. Derfor konkluderer vi i studiet, at briller formentlig har en beskyttende faktor - i hvert fald i områder med høj smitte, og når der ikke bæres andre former for værnemidler.« 

Han tilføjer, at de dog ikke kan sige noget med sikkerhed om brillernes beskyttende effekt, da det er en relativt lille prøve, de har arbejdet med.

Om studiet

Under den første bølge af corona-epidemien, mellem juni og august 2020, blev 2.210 ansatte hos Falck (bl.a. ambulancepersonale, kontoransatte og andre) i Danmark og Sverige undersøgt for smitte med covid-19. 

Dataen herfra inkluderede blandt andet også, om de ansatte brugte briller, læsebriller eller kontaktlinser. 

Ved dette studie fandt forskerne, at 4 procent af dem, der arbejdede på et kontor i Sverige og brugte briller, læsebriller eller kontaktlinser, blev smittet.

Af dem, der arbejdede på et kontor, men ikke brugte nogle af ovenstående, blev 16 procent smittet.

Studiet er meget interessant, mener professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, Allan Randrup. 

»Det føjer en ny dimension til, hvad vi ved om samspillet mellem den virusbærende og den, der bliver smittet. Og selvom det ikke er perfekt - det kan studier som disse ikke være - så antyder det ganske rigtigt, at briller kan beskytte mod virus,« fortæller han til Videnskab.dk.

Han tilføjer, at dette ikke er det eneste studie, der når frem til det resultat. 

Blandt andet viste en prøve på 304 COVID-patienter i Indien, at selvom 40 procent af alle indere bærer briller, udgjorde de kun 19 procent af de smitteramte. 

Allan Randrup fortæller, han ser frem til et randomiseret studie i Norge, der omhandler dette emne, og som netop er ved at blive afsluttet. 

»Studiet fra Norge forventer jeg vil slå det sidste søm i kisten og gøre os klogere på brillers virus-beskyttende effekt,« siger Allan Randrup.   

Du kan smittes gennem øjet 

Så hvad er årsagen til brillers beskyttende effekt? 

Forklaringen, fortæller Rasmus Gregersen, er formentlig todelt: 

  1. Briller forhindrer dig i at gnide dig i øjnene og ansigtet, hvilket reducerer smittespredning fra hænderne.
  2. Briller kan være et værn mod inficerende vira fra luften.

Det er Allan Randrup enig i: 

»Det er sådan, at man sagtens kan blive smittet af infektionssygdomme gennem øjet,« fortæller han og tilføjer, at det også er derfor, at læger og sygeplejersker har faceshields på såvel som masker, når de arbejder med patienter. 

Øjet producerer ikke kun væske, når vi græder, men gør det faktisk hele tiden. Al den overskydende væske bevæger sig ned fra øjet til næsehulen, og dermed er der lavet en vej fra øjet til dine luftveje, forklarer professoren.

»Man kan ikke sige, hvor ofte det sker, eller hvor stor en andel af smittede, der er blevet det gennem smitte i øjet, men vi ved, at det helt sikkert kan ske,« siger Allan Randrup.

Han undrer sig dog over, hvorfor også kontaktlinser ser ud til at have en beskyttende effekt. 

Det kommer studiet ikke nærmere ind på, men Rasmus Gregersen svarer, at han kunne forestille sig, at kontaktlinser til en vis grad også forhindrer folk i at gnide sig omkring øjnene, når de har dem i.

»Det er ligelede blevet påvist, at celler på øjnenes overflade udtrykker nogle proteiner, som det vides, at COVID-19 vira kan binde til. Muligvis kan det være beskyttende, hvis kontaktlinser afskærmer vira fra at binde til øjets overfladeceller,« siger han. 

Professor forsigtig med anbefaling 

Bør vi bære briller såvel som maske, hvis der kommer endnu en coronabølge denne vinter? 

»Vores studie viser i hvert fald, at det kan give en ekstra beskyttelse,« svarer Rasmus Gregersen.  

»Hvis man vil være ekstra påpasselig under efterårets og vinterens forventede fjerde bølge, kan man tage et par briller på. Fire gange så høj en risiko er selvfølgelig en del, men det skal selvfølgelig med, at tallene er fra en periode med stor smittespredning og uden vacciner eller masker eller noget som helst andet. Derfor kan resultaterne heller ikke overføres én-til-én til i dag,« siger han.  

Allan Randrup spæder til: 

»Det er klart, at det virker som en kæmpe forskel, men det er vigtigt at have med, at studiet arbejder med en relativt lille prøvegruppe, og her kan små forskelle betyde store procentmæssige udsving,« fortæller han til Videnskab.dk. 

»Man bør være forsigtig med at uddele anbefalinger baseret på dette studie alene - der er altid fejlkilder, og en konfirmering i det lovende norske studie vil betyde meget. Men jeg synes, man kan oplyse om muligheden af en beskyttelse, og herfra overlade det folk selv at vurdere, hvordan de vil agere,« siger han. 

Gruppen af norske forskere bag det omtalte studie har allerede gjort deres indledende resultater offentligt tilgængelige, men resultaterne skal tages med forbehold, da de endnu ikke er blevet udgivet i et fagfællebedømt tidsskrift. 

I studiet har de inkluderet 3.717 deltagere og ved lodtrækning bedt halvdelen om at bære briller i to uger. Personer, som bar briller, havde 1,9 procentpoint lavere forekomst af selv-testet COVID-19 infektion, om end forskellen ikke var statistisk sikker.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk