Dansk forskning er på sporet af muskelpille
Potentialet er stort for ældre svækkede, som vil være i stand til at genopbygge og bibeholde muskelmasse.

Dansk professor står i spidsen for fundet af det protein, der giver besked til musklerne om at øge muskelmassen. (Foto: Shutterstock)

Dansk professor står i spidsen for fundet af det protein, der giver besked til musklerne om at øge muskelmassen. (Foto: Shutterstock)

Spis en pille, og få større muskler.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det da også - endnu.

Men en forskergruppe anført af professor Simon Bekker-Jensen fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet er kommet et skridt nærmere, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet The EMBO Journal.

Og det er et »spændende studie« lyder det fra Jean Farup, der er lektor i biomedicin på Aarhus Universitet, og som ikke har været en del af forskergruppen.

»Især for svækkede ældre er sådanne fremskridt i forskningen altafgørende, for vi ved, at musklernes styrke og vedligeholdelse af knoglemuskulaturen er fundamentalt for en god alderdom,« fortæller lektoren, hvis forskningsområder kredser om kroppens funktioner.

De svækkede ældre kommer vi tilbage til.

Medicinske udfordringer


Medicinsk er der en udfordring, når det kommer til at aktivere ZAK-Betas funktion. Det skyldes, at man har sværere ved at aktivere et protein eller enzym i kroppen, end man har ved at hæmme.

Et eksempel på et udbredt præparat, der hæmmer, er betablokkere. De hæmmer såkaldte Beta1-receptorer i hjertet. På den måde nedsættes hjertefrekvensen, hvis en person lider af hjerterytmeforstyrrelser.

Simon Bekker-Jensen fortæller imidlertid, at der på globalt plan forskes intensivt i medicinske løsninger på at aktivere proteiner.

Kilde: Simon Bekker-Jensen, pro.medicin.dk

Tænder for ZAK-beta-protein

Men først må vi hellere få styr på, hvad det egentlig er, Simon Bekker-Jensen og hans kolleger har afsløret.

Helt præcist er det det såkaldte ZAK-beta-signalprotein, de har opdaget.

ZAK-Beta har nemlig vist sig at være et vigtigt led i den proces, der aktiveres, når en muskel trækker sig sammen, også kaldet muskelkontraktion.

Forestil dig, at du viser, hvor stærk du er til en ven, og at du på klassisk vis bøjer og spænder overarmen som Skipper Skræk.

Din bicepsmuskel tårner sig op som en oval pukkel.

Den her muskelsammentrækning aktiverer ZAK-Beta-proteinet, som så starter en kædereaktion af et utal af mekanismer i musklen.

Blandt andet muskelvækst.

»Vi har længe kendt til de mange funktioner, der starter i muskler. Det være sig muskelvækst, reparation af muskler eller forbedring af muskelfunktion. Men det her første led, startskuddet om man vil, til at alle disse funktioner tænder, det har vi ikke kendt til før nu,« fortæller Simon Bekker-Jensen og uddyber over telefonen:

»Det har været som at finde en nål i en høstak. Der findes nemlig omkring 30.000 forskellige proteiner, der hver har deres funktion i musklerne. Men det er kun ZAK-Beta, der udfører lige præcis denne opgave.«

Vi ved desuden fra tidligere forskning, at familier med mutationer i ZAK-Beta lider af sygdomme, der svækker deres musklers masse og styrke, forklarer Jean Farup i en uddybende kommentar.

skipper skræk muskelvækst spinat

Skipperskræk brugte i 1930'erne en dåse spinat som muskelvækstmiddel. Måske vi en dag kan nærme os noget lignende med en pakke ZAK-beta. (Foto: Shutterstock)

Redder den ældre svækkede patient

Men for at vende tilbage til den ældre svækkede patient, hvor muskelmassen i forvejen kan være lav, er dette fund af ZAK-Beta-proteinet meget vigtigt.  

»Når ældre for eksempel falder og brækker en hofte, så starter det en ond cirkel. De skal ligge eller sidde ned i en lang periode, hvor de mister muskelmasse. Og der er ingen garanti for, at de kommer op at gå igen,« fortæller Simon Bekker-Jensen.

Tab af muskelmasse


Tab af muskelmasse er ikke noget, der pludselig sker for ældre. Faktisk mister du mellem 3 og 8 procent muskelmasse om året allerede fra omkring 30 års-alderen.

Også muskelstyrken begynder at aftage omkring 30 års-alderen med omkring 0,5–1 procent om året.

Men musklernes tilpasningsevne i forhold til ydre belastning fungerer hele livet igennem. Så den 70-årige kan være lige så stærk som en 30-årig, hvis træning har været holdt ved lige livet igennem.

Træning kan ligeledes holde knoglerne ved lige. Det kan du læse mere om i denne artikel: Fodbold giver 70-årige knogler som 25-årige

Kilder: 'Ergonomi - Forflytnings- og arbejdsteknik' (2014), Simon Bekker-Jensen

»For når hoften er helet, så er det ikke sikkert, der er styrke eller masse tilbage til at komme ud at røre kroppen igen. En pille, der aktiverer ZAK-beta-proteinet, ville derfor være et kæmpe fremskridt for denne patient,« forklarer professoren.

Simon Bekker-Jensen vil dog ikke sætte en præcis tidshorisont på, hvornår - hvis overhovedet - du kommer til at kunne trække nummer på apoteket og få udleveret en muskelpille.

Allerede i gang med næste forsøg

Men Simon Bekkers videre forskningsfærd i ZAK-Beta er allerede på vej.

»Vi er faktisk allerede i gang med næste fase af forskningen. Og det går blandt andet ud på, at vi vil overudtrykke ZAK-Beta-genet i mus. På den måde kan vi verificere, at proteinet virker, som vi håber. Men vi afdækker også eventuelle bivirkninger.«

Det tager dog mindst to år at få lavet denne genetiske ændring i mus. Så der skal tålmodighed til, konstaterer Simon Bekker.

Også Jean Farup vil følge udviklingen med stor interesse; specielt i forhold til virkning kontra bivirkning.

»Som med alt andet medicin i forskningens første faser, ja, så skal man være sikker på, at sætter man tryk på ZAK-Beta, kommer man ikke også til at skabe gode forhold for eksempelvis cancerceller eller uhensigtsmæssig vækst af hjerteceller,« afslutter Jean Farup.

Belgiske bodybuilder-køer

I Belgien findes to særlige arter af køer; Piedmontese og den Belgiske Blåko. Og de er yderst muskuløse.

Køerne har en særlig genmutation i et protein, vi kender som myostatin, og myostatiners funktion er at regulere muskelmasse.

Men for de belgiske blåkøer og Piedmontese-kvæget gælder det, at defekten i deres myostatin tillader deres muskeltilvækst at løbe løbsk.

belgisk blåko avl kæmpe ko kvæg muskelvækst

Kvægracen 'Belgian Blue' er kendt for en mutation, som hæmmer funktionen af myostatin, og derfor vokser musklerne uhæmmet. (Foto: Mastiff / CC BY-SA 3.0)

Mange medicinal-selskaber i USA har derfor forsket i, om dette kunne overføres til mennesker.

Man har fundet ud af, at ved at hæmme den signalvej, som myostatiner aktiverer, får mus også en øget muskelmasse.

»Det er et proof of concept, som betyder, at det kan lade sig gøre,« forklarer Jean Farup og uddyber:

»Problemet med denne løsning er bare, at med den øgede muskelmasse kom der ingen tilsvarende muskelstyrke. Så heller ikke med myostatinregulering er man kommet i mål endnu.«

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk