Mæslinger smadrer immunforsvaret

I de seneste måneder har der været flere mæslingeudbrud i Europa, og Danmark er også blevet ramt.

Smitteudbruddene har sat fokus på, at et stigende antal forældre vælger ikke at vaccinere deres børn, og dermed udsætter de både deres egne børn og andres for sygdommen.

Nu kommer et nyt internationalt studie med tunge argumenter for, hvorfor det er så vigtigt, at alle børn bliver vaccineret mod mæslinger.

Ifølge det nye studie giver sygdommen nemlig ikke bare mæslinger, men den smadrer immunforsvaret, så den smittede risikerer at blive syg eller sågar dø af mange andre infektioner, i flere år efter personen har haft mæslinger.

»Vores studie viser, at mæslinger er meget værre, end vi hidtil har antaget, da den udsætter den smittede for at blive alvorlig syg af mange andre sygdomme. Derfor er det ekstremt vigtigt at bevare en høj grad af vaccinering, da konsekvenserne af mæslinger er meget mere ødelæggende, end man umiddelbart kan se ved sygdommen selv,« skriver postdoc Michael Mina fra Princeton University i en mail til Videnskab.dk.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

Dansk forsker er begejstret for mæslinge-forskning

I sin forskning har Michael Mina undersøgt nationale databaser for andre sygdomsforløb end mæslinger i perioden omkring introduktionen af mæslingevaccinen i Danmark, USA, England og Wales.

På den måde kunne han se, hvordan mæslingevaccinen ændrede på sygdomslandskabet.

Børnelæge, ph.d. og forskningsleder Lone Graff Stensballe fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet forsker i netop positive sidegevinster af vacciner.

Ifølge hende er det nye studie ekstremt vigtigt, da det berører et emne, som ifølge hende har afgørende betydning for sundheden hos hele Jordens befolkning.

»Det er et spændende studie, der peger på, hvad der sker med immunforsvaret efter en infektion med mæslinger. Det understreger, hvorfor det er så vigtigt, at børn bliver vaccineret, da de dermed får en beskyttelse, der rækker ud over sygdommen selv,« siger Lone Graff Stensballe.

Mæslinger giver hukommelsestab

I studiet viser Michael Mina, at mæslinger forårsager, hvad forskerne kalder for ’immun-hukommelsestab’.

Det vil sige, at mæslinger sletter immunforsvarets hukommelse, så kroppen ikke længere kan genkende virus og bakterier (patogener), som den tidligere har kunnet genkende og slå ihjel. Resultatet er, at personen lettere bliver syg.

Årsagen er, at mæslinger angriber og ødelægger kroppens B- og T-celler, der fungerer som immunforsvarets hukommelse.

Når B- og T-cellerne er forsvundet, skal immunforsvaret bruge flere år på at genskabe den tabte viden, hvilket betyder, at kroppen igen skal møde de patogener, som den ellers allerede havde lært at beskytte sig mod en gang før.

»Gennem denne genoptræningsperiode er personen i risikozonen for at blive syg eller sågar dø af disse infektioner – på samme måde som et barn, der møder patogener for første gang, har højere risiko for at blive syg eller dø af dem i forhold til en voksen med et mere robust immunforsvar. Det tager årevis for kroppen at lære de mange patogener i omgivelserne at kende,« forklarer Michael Mina.

Michael Minas undersøgelse viser, at det i gennemsnit tager kroppen 2,5 år, før den igen er på samme niveau som før infektionen med mæslinger.

MFR-vaccine modvirker skadelige virkning

Mæslingevaccinen er ifølge Michael Mina utrolig vigtig, da vaccinen modvirker, at mæslinger kan give immunforvaret hukommelsestab.

På den måde beskytter vaccinen også mod alle de andre potentielle infektionsforløb, som smitten med mæslinger indirekte kunne forårsage.

Blandt andet viser studiet, at mæslingevaccinen effektivt har reduceret forekomsten af bakterierne Streptococcus pneumonia og Haemophilius influenzae samt virustypen RSV, der alle leder til sygdomme som lungebetændelse, blodforgiftning, bronkitis og bronkiolitis, i befolkninger, hvor mæslingevaccinen er blevet introduceret.

Mæslingevaccinen reducerede også antallet af tilfælde af diaré, hvilket slår mange børn ihjel i udviklingslande.

»Vi estimerer, at disse sygdomme ledte til næsten 50 procent af alle dødsfald blandt børn på grund af smitsomme sygdomme, i perioden før mæslingevaccinen blev introduceret,« skriver Michael Mina.

Lone Graff Stensballe mener dog i den sammenhæng, at det nye studie forsømmer at adresse sekundære effekter af vacciner i sig selv.

»Hvis man kun kigger på, hvordan mæslingevaccinen beskytter mod mæslinger og følgetilstanden i immunforsvaret efter sygdommen, har man ikke fået det hele med. Det er en selvstændig pointe, at mæslingevaccinen og andre vacciner i sig selv gør noget godt for vores immunforsvar, der er uafhængigt af den direkte beskyttelse mod en given sygdom. Dette kan vise sig at blive meget vigtigt, den dag mæslinger er udryddet, og man muligvis vil stoppe med at bruge vaccinen, for så vil man jo samtidig fjerne den selvstændige, gode virkning af vaccinen,« siger Lone Graff Stensballe.

MFR-vaccine redder liv

Michael Mina mener, at mæslingevaccinen er et af de bedste køb i forhold til offentlig sundhed.

Før vaccinen var mæslinger ifølge forskeren den største årsag til sygdomsrelaterede dødsfald blandt børn, og det er stadig en af de største årsager i dag.

»Når vi lægger de sekundære effekter oveni, ser det ud til, at vaccinen er en af de vigtigste årsager til, at der bliver reddet børneliv i verden,« skriver Michael Mina, der mener, at vaccinen kun overgås i den henseende af antibiotika og rent vand.

»Selvom vores studie viser stærke epidemiologiske data for immun-hukommelsestab, mangler vi stadig den rygende pistol, der bedre kan definere de sekvenser, som leder fra smitte med mæslinger til tab af B- og T-celler. Det håber jeg, at kommende studier vil tage op,« fortæller Michael Mina.