Nu kan lægerne måle, om du får nok antibiotika
I denne uge begynder Aarhus Universitetshospital at tilbyde sine patienter at få målt koncentrationen af antibiotika i blodet. En professor advarer dog mod at ændre på patienternes behandling med antibiotika af den grund.

Kemikere på Aarhus Universitetshospital har udviklet en ny analysemetode, så lægerne i løbet af 24 timer kan få svar på en blodprøve, som viser, hvor høj koncentrationen af antibiotika er i patientens blod. I denne uge er hospitalet begyndt at tilbyde patienterne de nye målinger. I første omgang forventes målingerne mest at blive brugt til patienter på intensivafdelingen, men læger på alle afdelinger kan bestille analysen. (Foto: Shutterstock )

Kemikere på Aarhus Universitetshospital har udviklet en ny analysemetode, så lægerne i løbet af 24 timer kan få svar på en blodprøve, som viser, hvor høj koncentrationen af antibiotika er i patientens blod. I denne uge er hospitalet begyndt at tilbyde patienterne de nye målinger. I første omgang forventes målingerne mest at blive brugt til patienter på intensivafdelingen, men læger på alle afdelinger kan bestille analysen. (Foto: Shutterstock )

Forskere på Aarhus Universitetshospital har udviklet en ny metode, så de ved hjælp af et særligt apparat kan måle koncentrationen af antibiotika i patienternes blod.

Hospitalet er fra denne uge gået i gang med at tilbyde patienter på blandt andet intensivafdelingerne at få lavet de nye målinger.

»Ved at måle antiobiotikakoncentrationen i blodet kan vi både sikre os, at patienterne får nok antibiotika, men også at de ikke får for meget. Vi kan altså skræddersy mængden af antiobiotika bedre, end vi har gjort indtil nu, hvor alle patienter har fået en standardbehandling,« siger Birgitte Brock, som er overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Hun har været tovholder på udviklingen af de nye antibiotikamålinger og er involveret i flere større forskningsprojekter om målingerne.

Professor advarer mod målinger

På Københavns Universitet mener professor Anders Perner, at de nye målinger er et »spændende tiltag.« 

Men han advarer samtidig lægerne i Aarhus mod straks at bruge målingerne til at ændre på doseringen af antibiotika til især de sygeste patienter.

»Antibiotika er livreddende for mange af de rigtig syge patienter, som er på intensivafdelinger. Så hvis man begynder at ændre på doseringen af antibiotika, skal man være meget sikker på, at det er det rigtige, man gør,« siger Anders Perner, som er overlæge på Rigshospitalet og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin, Kirurgi og Intern Medicin, Københavns Universitet.

Forkert dosis kan koste livet

Anders Perner forklarer, at en forkert dosis antibiotika i sidste ende kan koste livet for de sygeste patienter.

»Hos nogle patienter, som får en dosering af antibiotika efter almindelig standard, vil en måling måske vise, at de har en for lav koncentration af antibiotika i blodet. Så lyder det jo som en god ide at give patienten mere antibiotika.«

»Men vi kan ikke på forhånd regne ud, hvilken virkning eller bivirkning det har. Det er noget, som skal undersøges i større videnskabelige studier, før vi kan regne ud, hvilken effekt det vil have. Der er den indbyggede uretfærdighed, at de allersygeste patienter også er meget følsomme over for bivirkninger af lægemidler,« siger Anders Perner, som efterlyser mere forskning på området.

»Fantastisk god ide« at måle antibiotika

På Intensivafdelingen på Odense Universitetshospital ser overlæge Jens Schierbeck positivt på de nye målinger i Aarhus.

»Helt overordnet set er det en fantastisk god ide at lave målinger af antibiotikakoncentrationen. Det åbner muligheden for, at man kan lave en mere præcis og individuel dosering af lægemidler,« siger Jens Schierbeck, der er klinisk lektor på Institut for Anæstesiologi på Syddansk Universitet.

Fakta

Kemikere på Aarhus universitetshospital har udviklet en ny analysemetode, så de i løbet af 24 timer kan finde ud af, hvor høj koncentrationen af antibiotika er i blodet på patienter.

Hospitalet har indkøbt to nye apparater til 700.000 kroner stykket, som skal bruges til målingerne.

Ved en måling får patienten taget en blodprøve, og blodet føres igennem det nye apparatet.

Apparatet kan bl.a. inddele molekyler i blodet alt efter, hvad de vejer, og ud fra dette – og andre komplicerede analyser – kan lægerne bestemme med stor nøjagtighed, hvad koncentrationen af antibiotika er i blodet.

I første omgang skal målingerne tilbydes til patienter på hospitalets intensivafdeling - f.eks. patienter med svære lungebetændelser eller de meget syge septiske patienter.

Samtidig foregår der flere forskningsprojekter, som skal afklare, om andre patientgrupper kan have gavn af antibiotikamålingerne.

Kilde: Birgitte Brock

Han er ikke involveret i antibiotikamålingerne på Aarhus Universitetshospital, men han har selv forsket inden for samme område.

Måling klar inden for 24 timer

Aarhus Universitetshospital er det første hospital i Danmark, som begynder at tilbyde patienter at få målt koncentrationen af en bred gruppe af forskellige typer antibiotika i deres blod. Når patienten får taget en blodprøve, bliver den analyseret ved hjælp af et nyindkøbt apparat, og resultatet af målingen kan være klar inden for 24 timer.

Ideen er, at man ved hjælp af målingerne skal kunne se, om patienten får en tilpas stor mængde antibiotika til at kunne slå de bakterier ihjel, som gør patienten syg.

»For antibiotika er det sådan, at effekten – altså hvor godt det virker - afhænger af koncentrationen af antibiotika, på det sted, hvor infektionen sidder. Men når lægerne i dag står med den enkelte patient, er det enormt komplekst at sige, præcist hvor meget antibiotika, man skal give patienten for at opnå den helt rigtige koncentration på det sted, hvor infektionen sidder,« siger Birgitte Brock, som også er klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Antibiotika gives i stor dosis

Derfor er proceduren på de danske hospitaler normalt, at intensivpatienter med alvorlige infektioner får et stort skud antibiotika med jævne mellemrum, forklarer Birgitte Brock. Efter en stor dosis antibiotika vil patienten udskille antibiotikaen - blandt andet ved at ’tisse det ud’ - og på den måde vil koncentrationen af antibiotika i blodet begynde at falde igen.

»Indtil nu har man været nødt til at dosere antibiotika på denne her måde, hvor patienterne får en stor mængde antibiotika på én gang. Antibiotikaene bliver så udskilt fra kroppen, indtil patienten får næste dosis, og det har været den eneste måde, man kunne sikre sig, at patienten på et eller andet tidspunkt havde den rigtige koncentration af antibiotika ved infektionen,« siger Birgitte Brock.

På den måde kan koncentrationen af antibiotika altså ofte være for høj lige når patienten har fået et stort skud antibiotika, mens den efter et stykke tid falder og måske bliver for lav.

»Den måde, man kan sikre sig, at koncentrationen af antibiotika er perfekt hele tiden, er ved at give lægemidlet løbende. Men det kan man kun tillade sig at gøre, hvis man har en helt præcis måling, som siger, hvor høj koncentrationen er. Ellers risikerer man hele tiden at give for lidt eller for meget antibiotika. Og begge dele kan være rigtig skidt,« siger Birgitte Brock.

Kan nedsætte forbrug af antibiotika med en tredjedel

Ifølge Birgitte Brock åbner de nye og præcise målemetoder netop muligheden for, at visse patienter kan få en korrekt dosis antibiotika løbende i stedet for, at de får en stor dosis med jævne mellemrum.

Det vil ifølge beregninger fra Aarhus Universitetshospital betyde, at lægerne gennemsnitligt kan skære forbruget af antibiotika ned med en tredjedel.

»Det er selvfølgelig positivt ud fra et økonomisk perspektiv, at vi bruger mindre antibiotika, for mange af de her lægemidler kan faktisk være temmelig dyre. Men hvad, der er endnu vigtigere, er selvfølgelig, at det vil komme patienterne til gavn. Hvis vi kan behandle dem med mindre antibiotika, så vil de også få færre bivirkninger,« siger Birgitte Brock.

Våben i kamp mod resistens

Jens Schierbeck fra Odense Universitetshospital er enig i, at det for udvalgte lægemidler kan føre til en besparelse i antibiotikaforbruget at give antibiotika løbende frem for enkelte doseringer.

På billedet ses bioanalytiker Margrethe Sønderskov Christensen sammen med et af de to nye apparater, som Aarhus Universitetshospital har indkøbt for at kunne lave målinger af koncentrationen af antibiotika i blodet. Apparaterne har kostet ca. 700.000 kroner stykket. (Foto: Birgitte Brock)

På den måde påpeger både Jens Schierbeck og Birgitte Brock, at de nye målinger kan være et vigtigt redskab i bekæmpelsen af den såkaldte antibiotikaresistens.

Antibiotikaresistens betyder, at bakterier udvikler modstandsdygtighed over for antibiotika. På den måde kan normalt ufarlige sygdomme som diarre eller lungebetændelse pludselig blive livstruende.

Problemet er ifølge verdens-sundhedsorganisationen WHO er en af de alvorligste trusler mod menneskers sundhed, og for at bekæmpe problemet bliver læger, dyrlæger, landmænd og andre antibiotikabrugere konstant mindet om at begrænse deres forbrug af antibiotika.

»Vi håber på, at de nye målinger kan være med til at begrænse forbruget af antibiotika, for når vi ved fra målingerne, at patientens antibiotikakoncentration ligger højt nok, vil vi også i højere grad turde skære ned på doseringen,« siger Birgitte Brock.

Effekten bør undersøges bedre

På Københavns Universitet er Anders Perner da også enig i, at der er mange gode perspektiver i at indføre målinger af koncentrationen af antibiotika i blodet.

»Det er et rigtig spændende område, hvor vi kan forvente os meget i kommende år. Potentialet er, at vi kan forbedre overlevelsen hos flere patientgrupper,« siger professor Anders Perner, som også er overlæge på Intensiv Terapiklinik på Rigshospitalet.

Han tilføjer dog, at lægerne på Aarhus Universitetshospital bør være varsomme med at bruge de nye målinger til at ændre på doseringen af antibiotika til deres patienter.

»Ændringer fra den nuværende praksis bør underbygges bedre, inden de tages i brug i standardbehandlingen. Du ved ikke på forhånd, om de her ændringer kommer patienten til gavn, selvom du kan have de bedste intentioner,« siger Anders Perner fra Københavns Universitet.

Tidligere studie viste bivirkninger ved at ændre på antibiotika-dosis

Anders Perner peger på, at der tidligere har været lavet et dansk forsøg med at måle, hvor meget antibiotika, der skulle gives, ved hjælp af en biomarkør – et stof, som skulle indikere kroppens optagelse af antibiotika.

»Man troede, at man havde fundet en ny måde at opdage patienter, som fik for lidt antibiotika. Så hvis de fik målt værdier, som var tegn på for lidt antibiotika, så forsøgte man at give dem mere antibiotika. Det viste sig, at det ikke var en god ide. Undersøgelsen viste, at der var nyresvigt og længere tid i respiratoren hos den gruppe patienter, som fik mere antibiotika baseret på målingen.«

»Så det var lidt i samme boldgade, og det viste, at ved at ændre på antibiotikadoseringen kan der altså opstå bivirkninger,« siger Anders Perner og tilføjer:

»Historien har lært os på den hårde måde, at selvom vi gør noget, som virker som det helt rigtige, så er vi nødt til at have ordentlig dokumentation for, at det rent faktisk også er sådan, som vi tror, før vi ændrer praksis,« siger Anders Perner.

Det er ikke for tidligt at måle antibiotika

Fakta

Antibiotika er lægemidler, som kan bekæmpe bakterier. Penicillin er det mest brugte antibiotikum, men der findes mange andre typer antibiotika.

Hvis man ofte giver antibiotika, er der risiko for bivirkninger eller udvikling af resistente (modstandsdygtige) bakterier.

De forskellige typer af antibiotika har forskellig virkning og også forskellige bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger ved antibiotika er diarré, ondt i maven og allergi.

Meget syge patienter såsom septiske patienter (patienter med alvorlige infektioner) er ekstra følsomme over for bivirkninger af antibiotika, og for disse patienter kan der ses bivirkninger som nyresvigt eller svigt af andre vigtige organer.

Kilder: Netpatient, Anders Perner

Jens Schierbeck fra Odense Universietshospital kan godt følge Anders Perners bekymring og argumentation, men samtidig påpeger han, at det er et »meget strikt forskningsmæssigt synspunkt.«

»Det er ikke for tidligt at begynde at lave målinger af patienternes antibiotikakoncentration. Med den nuværende viden ved vi, at der er meget store individuelle koncentrationsforskelle. Spørgsmålet er så, om vi skal acceptere, at nogle patienter viser sig at blive underdoseret, eller om vi skal gribe fat i problemet og sørge for, at de får den dosis, som vi mener, er den rigtige.«

»Vi har ikke klinisk dokumentation for, at vi skal give den gruppe patienter mere antibiotika. Men alt andet lige vil vi få mere viden med denne type målinger, og det kan på sigt - når forskningsresultaterne foreligger - vise os, hvordan vi finder den optimale dosis,« siger Jens Schierbeck.

Målinger kan måske bruges til hjertepatienter

På Aarhus Universitetshospital forventer man, at målingerne i første omgang vil blive brugt mest til patienterne på intensivafdelingen. Det kan ifølge Birgitte Brock for eksempel være patienter med svære lungebetændelser eller septiske patienter, som er patienter med meget alvorlige infektioner.

Samtidig foregår der flere forskningsprojekter, som undersøger, om målingerne kan bruges til andre typer af patienter.

»Vi har en stor undersøgelse, som kører i øjeblikket, som handler om patienter med betændelse i hjerteklapperne. Ved meget svære betændelser i hjerteklapperne er det standard, at man sprøjter antibiotika ind i årerne frem for, at patienten tager en pille.«

»Det gør man for at sikre, at koncentrationen af antibiotika bliver høj nok. Men for patienten er problemet, at behandlingen skal løbe i mange uger, og det er en stor belastning at være indlagt i så lang tid lang tid,« siger Birgitte Brock.

Forskning undersøger potentialet i målinger

Dermed er det nye forskningsprojekt netop i gang med at undersøge, om patienter med betændelse i hjerteklapperne kan få deres antibiotika på pilleform frem for at få som indsprøjtninger.

»Det kan vi først tillade os at undersøge nu, fordi vi er blevet i stand til at lave præcise målinger af koncentrationen af antibiotika i blodet. Hjerteklapperne sidder i hjertet, hvor blodet strømmer igennem, og det betyder, at koncentrationen i blodet vil være det samme som koncentrationen lige der, hvor betændelsen sidder.«

»Hvis det viser sig, at patienterne kan få antibiotika som tabletter, vil det betyde, at de kan komme hjem tidligere og slippe for at gå rundt med en nål i armen. Og samtidig får de mindre risiko for at blive smittet af andre infektioner på hospitalet, hvor der er mange andre patienter,« siger Birgitte Brock.

Hun tilføjer, at forskerne på Aarhus Universitetshospital også er ved at undersøge, om man kan bruge de nye antibiotikamålinger til at give patienter med cystisk fibrose eller betændelse i knoglerne en bedre behandling.

»Der er rigtig mange utroligt positive perspektiver i forskningen, så vi er rigtig glade for, at det er lykkedes at få analyse, som er så god og robust, at den kan sikre en præcis måling inden for 24 timer,« siger Birgitte Brock.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk