»Magisk« japansk kællingetand vinder videnskabelig fotokonkurrence: Se alle billederne her

Tag roden på planten ‘japansk kællingetand’, et mikroskop med lys, der får DNA i cellekernerne til at fluorescere lyseblåt, og ‘klik’.

Så har du juryens vinder af Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence 2019.

‘To Rodknolde’, som vinderfotoet hedder, er taget af Niels Sandal, der forsker i planter og molekylærbiologi på Aarhus Universitet.

Billedet viser to rodknolde på roden af bælgplanten 'Lotus japonicus' - også kaldet ‘japansk kællingetand’. Planten er ikke kun flot at se på, den har også en ekstraordinær videnskabelig fidus.

»Denne plante har symbiose med jordbakterien 'Mesorhizobium loti'. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof-gødning,« forklarede Niels Sandal, da billedet blev nomineret.

Nu har han vundet konkurrencen, og det har »meget stor betydning«, fortæller den nyslåede vinder i et interview på Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside, hvor du også kan læse mere om forskningen bag billedet.

»Jeg har været i godt humør, siden jeg fik det at vide,« udtaler Niels Sandal.

Juryen forklarer beslutningen i en samlet udtalelse.

»Billedet er magisk og lader sig ikke umiddelbart tolke. Det er ikke muligt at se, om skalaen er på stjernehob eller celleniveau, men man bliver draget mod den verden, der åbner sig i billedet,« lyder en del af bedømmelsen fra juryen.

Læs mere om billedet i artiklen 'Rum-lignende rodknolde laver bæredygtig gødning til planter', eller se videoen med Niels Sandal herunder:

Dødt pindsvin til tandundersøgelse

Videnskabsfotografier har ofte et mikroskopisk eller astronomisk motiv, der gøres synligt gennem apparater som mikroskoper eller teleskoper.

Det er dog ikke tilfældet for årets andenplads ved Danmarks Grundforskningsfonds fotokonkurrence, der udmærker sig ved »ikke at have et teknologisk filter mellem motivet og beskueren.«

På billedet ses en død pindsvineunge, der i perioden op til sin død var ved at skifte mælketænder.

»Billedet emmer af gru som en kontrast til det søde og hyggelige pindsvin, vi alle kender fra haven. Det illustrerer både videnskabelig nysgerrighed og empati med de dyr, vi lever iblandt,« lyder en del af juryens bedømmelse.

Billedet er taget af Sophie Lund Rasmussen, der forsker ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og Naturama. Hun er stolt og overrasket over hæderen, og hun forklarer mere om forskningen bag billedet på Danmarks Grundforskningsfonds hjemmeside.

»Jeg er rigtig glad for at få omtalt min forskning om pindsvin. Folk derude i stuerne må meget gerne blive gjort opmærksomme på, hvad jeg laver, og at der faktisk findes nogen i Danmark, der forsker i pindsvin og vil gøre en forskel for pindsvin,« siger hun.

Få indsigt i Sophie Lund Rasmussens forskning i artiklen 'Pindsvin med blottede bisser' eller i denne video:

Hjernekræftceller på farten

Det er paradoksalt, at et nærbillede af hjernekræftceller kan se helt poetisk smukt ud, som en rosenstilk med torne på en mørk baggrund.

Sådan lød beskrivelsen af juryens tredjeplads, da billedet blev nomineret til fotokonkurrencen.

»Billedet viser hjernekræftceller i bevægelse. Kræftcellen har tre cellekerner, som er et udtryk for, at det muligvis kan være en kræftstamcelle, og det er typisk dem, der bevæger sig rigtig meget,« forklarer Johann Mar Gudbergsson, der står bag billedet.

Johann Mar Gudbergsson er ph.d.-studerende på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, og han er stærkt tilfreds med tredjepladsen og anerkendelsen af fotoet, der indrammer hans kræftforskning, som du kan læse mere om på Danmarsk Grundforskningsfonds hjemmeside.

»Det er superfedt. Jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Jeg er ikke en kunstnerisk sjæl, men jeg synes alligevel, at det her vækkede et eller andet i mig og beskrev sygdommen meget godt,« siger han.

Juryen har følgende vurdering af billedet:

»Billedet har en visuel skønhed, som rummer en fornemmelse af bevægelse, der underbygger den afbildede kræftsygdoms invasive karakter. Der en dæmonisk dimension i motivet, som formidler sygdommens alvor og dermed betydningen af forskerens indsats.«

Læs mere om billedet og forskningen bag i artiklen Hjernekræft helt tæt på ligner en rosenstilk med torne, eller se Johann fortælle i videoen her:

Svampelandskab blev læserfavoritten

Som noget nyt har Danmarks Grundforskningsfond i år åbnet for, at Videnskab.dk’s læsere kunne stemme på deres favorit blandt fotokonkurrencens slutfelt af 10 nominerede.

Læserfavoritten - eller måske nærmere læserfrygt-ritten - blev et mikroskop-billede af et svampelandskab, der viser, hvordan bakterier og belægninger kan lægge sig på vores tænder og skabe caries, hvis man ikke lige får husket tandbørsten.

Billedet er taget af Irene Dige, der er forsker i tandsygdomslære på Aarhus Universitet, og hun er glad og stolt over at få læsernes hæder.

»Det er en megagod nyhed. Det er dejligt, at almindelige folk også kan se det flotte i det arbejde, jeg går og laver. Så føler man sig ikke så alene med det,« siger hun til Videnskab.dk.

Billedet viser svampen Candida, der muligvis spiller en større rolle i forbindelse med huller i tænderne, end man tidligere har troet.

Irene Dige har netop fået publiceret et studie i tidsskriftet Archives of Oral Biology, der understøtter dette.

Billedet vandt med 268 stemmer ud af i alt 1.575 stemmer. Sophie Lund Rasmussens pindsvinefoto blev læsernes nummer to, mens et billede af en kugle af leverceller løb med tredjepladsen.

LÆS OGSÅ: Psykedelisk blad og fibermåne: Her er danske grundforskeres bedste billeder

LÆS OGSÅ: Ny fotokonkurrence vækker følelser og viser skønheden i forskning

Her ses de fire vinde af Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2019. Klik videre for at læse mere om videnskaben bag billederne. (Foto: Niels Sandal, Sophie Lund Rasmussen, Johann Mar Gudbergsson & Irene Dige)

Juryens vinderbillede viser to rodknolde på roden af bælgplanten 'Lotus japonicus'. Denne plante har symbiose med jordbakterien 'Mesorhizobium loti'. I symbiosen får bakterien kulhydrater fra planten, og bakterien leverer fikseret kvælstof til planten. Derfor kan planten undvære kvælstof gødning. Bakterierne er farvet med enzymet LacZ (mørkeblåt), og plantens cellekerne er farvet med DAPI (fluorescerende lys), Kernerne ses som lyseblå prikker. Man kan se bakterierne i den unge rodknold og på overfladen af den ældre knold. Sådan fortæller manden og forskeren bag fotoet, Niels Sandal. Han har passende døbt billedet; To Rodknolde. (Foto: Niels Sandal)

Sådan ser japansk kællingetand (Lotus japonicus) ud. (Foto: Sui-setz/ CC BY-SA 3.0)

Juryens 2. plads blev billedet her, der er døbt 'Et dødt pindsvin får undersøgt tænder'. På billedet ses en dansk pindsvineunges mund og tandsæt. Fotoet er taget med en smartphone, og forskeren bag mener selv, at »det er rent held, at det er blevet så godt.« (Foto: Sophie Lund Rasmussen)

Billedet her fik juryens 3. plads. Det er døbt Brain cancer cell on the go og viser hjernekræftceller af typen 'glioblastoma multiforme' i bevægelse, som er farvet for DNA (blå) og actin cytoskelet (rød). Cellen i centrum er polynukleær, hvilket vil sige at den indeholder flere cellekerner og dermed mere DNA - hvilket ofte bliver associeret med kræft-stamceller, lyder det fra Johann Mar Gudbergsson, der er forskeren bag billedet. (Foto: Johann Mar Gudbergsson)

Læserfavoritten blev billedet her. Det kaldes Svampelandskab og viser svampe (røde celler) og forskellige bakterietyper (lilla og grønne celler), der koloniserer på en tand med caries. Forskningen giver ny viden om, hvordan svampe lever og interagerer med bakterier, og hvordan dette samspil potentielt kan påvirke miljøet i tandbelægningen. Der er brugt en molekylærbiologisk teknik kaldet ’fluorescens in situ hybridisering’, der giver mulighed for at identificere de forskellige mikroorganismer i naturlige tandbelægninger ved hjælp af fluorescens mikroskopi. Det forklarer forskeren bag fotoet, Irene Dige. (Foto: Irene Dige)

1 / 6