En kalorie er ikke altid en kalorie, hvis man skal prøve at holde vægten.
Et nyt studie fra USA tyder på, at hvad du spiser kan have stor betydning for kroppens energiforbrænding og dermed hvor nemt, det er at holde vægten efter en slankekur.
En diæt med et lavt indtag af kulhydrater og en diæt med et såkaldt lavt glykæmisk indeks klarede sig bedst i studiet, som for nyligt blev publiceret i det medicinske tidsskrift JAMA.
Lektor og overlæge Kjetil Retterstøl mener, at resultaterne er spændende.
»Dette er et studie, som helt sikkert vil stimulere til videre studier,« siger han til forskning.no.
Efter slankekuren
21 overvægtige mænd og kvinder mellem 18 og 40 gik først gennem en 12 ugers slankekur, hvor de tabte ti procent af kropsvægten eller mere.
Efter en sådan kur går man som oftest hurtigt op i vægt igen.
En af årsagerne er, at vægtreduktion fører til, at kroppen tilpasser sig et lavere indtag af mad ved at reducere forbrændingen.
De nye forskningsresultater antyder, at kostindtaget efter slankekuren påvirker, hvilket nyt niveau kalorieforbrændingen lægger sig på.
Studiet er udført af forskere, der er tilknyttet Brigham and Women’s Hospital i Boston, USA, Children’s Hospital Boston og kolleger.
Få og mange kulhydrater
Den første slankekur var kun en indledende fase af studiet. Efter vægttabet begyndte selve forsøget, hvor målet var at holde en stabil vægt de næste fire uger.
I stabiliseringsperioden fulgte forsøgspersonerne tre forskellige diæter. Deltagerne gennemførte de tre diæter i tilfældig rækkefølge.
En diæt var baseret på traditionelle kostråd med et lavt indhold af fedt og en relativ høj andel af kulhydrater i form at grove kornprodukter, grøntsager og frugt. Her var andelen af kulhydrater på 60 procent.
En anden diæt var baseret på princippet om et lavt glykæmisk indeks (GI), det vil sige madvarer, som skal giver en mindre stigning i blodsukkerniveauet efter et måltid. I denne diæt var andelen af kulhydrater 40 procent.
Den tredje diæt var baseret på et ekstremt lavt indtag af kulhydrater, kun ti procent, og et højt indtag af fedt. Denne diæt minder meget om den såkaldte Atkins-diæt.
Kalorieindtag og indrapporteret fysisk aktivitet var det samme hele forsøget igennem.
Højere forbrænding
Forsøgspersonernes kalorieforbrænding i hviletilstand samt totalt energiforbrug i løbet af dagen blev målt og kalkuleret.
Forskerne fandt ud af, at deltagerne havde en markant lavere forbrænding i hvilemodus og gennem dagen, når de fulgte en diæt baseret på traditionelle kostråd end når de fulgte de to andre diæter.
Både lav-GI-diæt og diæten med ekstremt lavt indtag af kulhydrat gav en højere forbrænding end traditionelle kostråd, men forbrændingen var højest ved diæten med det ekstremt lave kulhydratindtag.
”Gratis” cykeltur
For alle de tre diæter var forbrændingen lavere end før den første slankekur startede, noget som var forventet. Der var imidlertid stor forskel på de forskellige diæter.
Omregnet i gennemsnitligt dagligt kalorieforbrug indebar forskellen på diæten med lavt kulhydratindtag og traditionel diæt 300 kcal.
Det svarer til en times cykeltur – hver dag!
Hvis resultaterne er korrekte vil diæten med det ekstremt lave indtag af kulhydrat være den bedste, hvis ønsket er at holde vægten nede med et bestemt kalorieindtag, med lav-GI-diæt som en god nummer to.
Kan kun spekulere i hvorfor
Der er ingen åbenbar forklaring på, hvorfor lavere indhold af kulhydrater i kosten giver en højere forbrænding.
Forskerne peger på en række variationer i niveauet af hormoner i blod- og urinprøver hos deltagerne. De viser blandt andet variationer i niveauet af mæthedshormonet leptin.
Forskerne medgiver imidlertid, at de ikke kan andet end spekulere i mekanismerne bag de observerede forskelle.
Markant effekt mellem diæt og forbrænding
Kjetil Retterstøl er lektor ved Avdeling for ernæringsvitenskap ved Universitetet i Oslo.
Han slår fast, at studiet er spændende og at det præsenterer tydelige resultater om en mulig sammenhæng mellem diæt og kroppens forbrænding.
Men da forskerne ikke kan give nogle klare svar, behøver forklaringen ikke ligge i selve diæten med det lave indtag af kulhydrat.
»Dette er et lille studie, som rejser mange interessante spørgsmål,« siger Kejtil Retterstøl.
Studiet omfatter få personer og de er fulgt over en kort periode. Resultaterne må ses i sammenhæng med andre studier, og kan derfor ikke bruges som grundlag for at anbefale en ekstrem lav-kulhydrat-diæt som Atkins-diæten, mener Kjetil Retterstøl.
Lav GI er nok bedst
Forskerne bag JAMA-studiet peger selv på, at deltagerne på den ekstreme diæt med lavt kulhydratindtag fik højere niveauer af stresshormonet cortisol. Højere værdier af cortisol knyttes blandt andet til en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvis det varer ved over tid.
Diæten baseret på madvarer med lav GI gav ikke høje cortisolværdier hos deltagerne.
Forskerne mener da også, at resultaterne peger mod, at en lav GI-diæt kan være det bedste alternativ, hvis man ønsker at holde vægten nede efter en slankekur.
En anden bekymring, som Kjetil Retterstøl peger på, er at ekstreme lav-kulhydratdiæter antages at kunne give farligt høje værdier af dårlig kolesterol i blodet.
Et samspil i kroppen
Det vigtige i det nye studie er indikationen på en direkte sammenhæng mellem hvilke type næringsstoffer, man får i sig og kroppens energiforbrænding.
Kjetil Retterstøl siger, at vi ved alt for lidt om forholdet mellem diæt og forbrænding.
»Vi har lærebogskundskaber, som har stået i mindst halvtreds år, og som siger, hvor mange kalorier, der er i et gram sukker, et gram protein og et gram fedt. Vi ved også, at forbrænding af proteiner er lidt mere energikrævende,« siger han.
En lang række hormoner og andre signalstoffer udgør vigtige dele af samspillet i kroppen. Dette puslespil mangler fortsat vigtige brikker.
Ikke mindst kan der være store individuelle forskelle fra person til person med hensyn til, hvordan kroppen reagerer på forskellige diæter.
Forkerte kostråd
I Norge har læge og kostekspert Fedon Lindberg i årevis snakket om princippet om, at en kalorie ikke er en kalorie, når det handler om ernæring.
Han mener, at det nye studie fra USA underbygger anden forskning som peger i samme retning.
Fedon Lindberg anbefaler i sin middelhavskost madvarer med lavt glykæmisk indeks. Desuden anbefaler han en lavere andel kulhydrater end norske kostråd lægger op til.
Ernæringsmyndighederne anbefaler, at 50-60 procent af kalorieindtaget skal komme fra kulhydrater.
»Der er nu vældig megen forskning, som myndighederne bliver nødt til at tage ind. At fortsætte med at anbefale det, de gør, synes jeg, ikke er rigtigt. I hvert fald ikke for de, der har en tendens til at gå op i vægt, og det er jo halvdelen af os,« siger han til forskning.no.
Selv om den ekstreme diæt med lavt indtag af kulhydrat efter Atkins-modellen giver den højeste forbrænding i det nye studie, er Fedon Lindberg i lighed med Kjetil Retterstøl skeptisk over for ekstreme lav-kulhydrat-diæter.
Gode råd for de fleste
Fedon Lindberg mener nemlig, at det vigtige er at finde frem til en sammensætning af kost, som gør, at man kan holde vægten over tid.
»Man kan godt lave studier af ekstreme diæter, men det væsentlige for folkesundheden er at finde kostråd, som de fleste i befolkningen kan følge,« siger han.
Ved siden af effekten på kroppens forbrænding peger Fedon Lindberg også på andre grunde til at være skeptisk over for tanken om, at en kalorie altid svarer til en kalorie.
Blandt andet kan biotilgængeligheden – kroppens evne til at optage næringsstofferne, varierer fra madvare til madvare.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
