Det er normalt at blive bange. Nogle er bange for højder og huller, mens andre er bange for edderkopper og slanger.
Selv når du ved, at slangen i zoo ikke er giftig, og selvom den er sikkert placeret bag en tyk glasmontre, kan det ske, at du føler en kriblende frygt i kroppen.
Men så findes der dem - eller rettere sagt hende - der ikke kan føle nogen form for frygt. Overhovedet.
Kvinden hedder S.M. og er en ellers ganske normal amerikaner på omkring 60 år… når man altså lige ser bort fra, at hun er frygtløs.
Hjerneforskere finder S.M. enormt interessant og har gennem tiden udsat hende for det ene skrækscenarie efter det andet - skydiving, verdens mest uhyggelige spøgelseshuse, gruopvækkende gyserfilm og indespærring med fugleedderkopper. Men lige meget hvad forskerne har fundet på af eksperimenter, bliver S.M. aldrig bange.
Eller… det blev hun aldrig, lige indtil forskerne udsatte hende for et helt særligt forsøg, hvor de for første gang nogensinde faktisk var i stand til at røre på hendes evne til at føle frygt.
Hvad eksperimentet gik ud på, og hvorfor S.M. ikke kan føle frygt - det kan du høre meget mere om i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen.
Du kan lytte til episoden i afspilleren øverst i denne artikel eller søge efter Brainstorm der, hvor du hører podcasts.
\ Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen?
Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at søge efter Brainstorm, der hvor du hører podcasts.
Brainstorm udkommer også med artikler, som serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Patienten fanget for evigt i fortiden
Denne uges episode af Brainstorm runder også historien om amerikanske Henry Molaison. På grund af sin utrolige hjerne er han blevet så kendt verden over, at du kan læse om ham på Wikipedia på hele 25 forskellige sprog!
Henrys berømmelse kom dog ikke til ham på grund af den hjerne, han blev født med.
Henry led godt nok af voldsom epilepsi - men det var ikke det, der gjorde ham verdensberømt. Det var den behandling, han modtog for sin epilepsi, som gjorde hans hjerne unik.
Som du måske kan forestille dig, er det ikke en behandling, du kan finde på nutidens sygehuse - og med god grund!
For godt nok blev Henrys epilepsi lidt bedre, men til gengæld måtte han leve resten af sit liv i en absurd virkelighed, der med lidt god vilje leder tankerne hen på filmen Groundhog Day.
Hvad lægerne gjorde ved Henry, og hvad hjernevidenskaben lærte på baggrund af indgrebet - ja, det kan du blive klogere i denne uges episode af Brainstorm.
