Kvindeligt hårtab - hvad du skal og bør gøre
Hårtab er en skræmmende og foruroligende oplevelse for en kvinde, da håret for mange er en stor del af deres identitet. Her forklarer en australsk professor, hvad man skal gøre, hvis man taber mere hår end sædvanligt, og hvilke behandlingsmuligheder der findes mod lidelsen.

Mange kvinder venter alt for lang tid med at opsøge hjælp, når de oplever de første spæde tegn på hårtab. Det er ellers essentielt at få hjælp så tidligt som muligt. (Foto: Shutterstock)

Mange kvinder venter alt for lang tid med at opsøge hjælp, når de oplever de første spæde tegn på hårtab. Det er ellers essentielt at få hjælp så tidligt som muligt. (Foto: Shutterstock)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

 

Skaldethed i mænd er så almindeligt, at vi knap nok lægger mærke til det. Men når en kvinde begynder at tabe håret, kan det være meget foruroligende.

Bliver hun nu også helt skaldet?

Alopecia betyder hårtab. Det er et fagudtryk, som hverken beskriver typen eller årsagen til hårtabet. Der kan være mange - og meget forskellige - årsager til, at kvinder kan tabe store mængder hår.

Mange årsager til kvindeligt hårtab

Alle ved, at kemoterapi kan få håret til at falde ud. Men når behandlingen er forbi, vokser håret igen.

Håret på hovedbunden kan falde ud på grund af andre medikamenter, graviditet, problemer med skjoldbruskkirtelen, store operationer, feber, blodtab, jernmangel, udsultning og lyn-slankekure.

Den slags hårtab kaldes telogent effluvium og kan vare 2 til 3 måneder, selvom det nogle gange kan blive kronisk.

Alopecia areata er en autoimmun sygdom, hvor store klumper hår falder ud og efterlader skaldede pletter. Marie Antoinette skal efter sigende havde været ramt.

Næsten 60 procent af australske kvinder er prædisponerede

Kvindeligt hårtab - også kaldet kvindelig type hårtab (androgent hårtab hos kvinder) - er helt anderledes end andre former for hårtab.

Det er en genetisk sygdom, og næsten 60 procent af kvinderne i Australien er prædisponerede for den.

Forløbet af hårtabet er forskellig fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder bliver angrebet, så snart de kommer i puberteten - andre ikke før de har været i overgangsalderen. Men når alopecia først er begyndt, tabes der yderligere 5-10 procent af håret hvert hår; det meste fra issen.

Et yderligere problem for mange kvinder er, hvor lidt både hår- og sundhedsfaglige ved om sygdommen. I første omgang kan kvinden blive udsat for bemærkninger som »Det er bare stress/graviditet/vejret - det vokser ud igen.« Eller »Det er bare noget, du bilder dig ind - du har masser af hår!«

Som regel overdriver kvinderne ikke deres hårtab. Om noget, fornemmer de det som mindre alvorligt, end det egentlig er. Når man endelig har fået taget sig sammen til at søge hjælp, kan det være en stor skuffelse at få fortalt, at man overreagerer.

Kvinder venter ofte længe med at søge hjælp

Hverken farvning, permanent eller hårvask er skyld i sygdommen, som er genetisk betinget. (Foto: Shutterstock)

 

Kvindeligt hårtab starter med en spredt udtynding over toppen og de forreste dele af hovedbunden og er tydeligst i midten af issen. Selvom hårtabet er mest udtalt over issen, kan håret også blive udtyndet fra øre til øre. Baghovedet er mindst angrebet.

De fleste kvinder, som lider af alopecia areata, lægger mærke til, at de fælder mere end sædvanligt, før de opdager, at håret er blevet tyndere på issen. Andre lægger ikke mærke til, at de fælder, men kan se, at hårmængden er mindre eller har mindre fylde. Kvinder med langt hår lægger måske mærke til, at hestehalen er mindre kraftig.

I starten forekommer hårets udtyndning og fældning uregelmæssigt. Episoderne kan vare mellem 3 og 6 måneder, for så at mindskes i 1 til 2 år og så vende tilbage. Over længere tid forekommer episoderne gradvist tættere på hinanden, indtil nogle kvinder fælder hele året rundt.

Selv i fremskredne tilfælde af kvindeligt hårtab er det angrebne område ikke helt skaldet, og hårgrænsen er altid bibeholdt.

 

Kvinderne forårsager ikke selv sygdommen

En kvinde, som får en diagnose på alopecia areata, skal vide, at det ikke er noget, hun har gjort ved sit hår eller hovedbund, som har forårsaget sygdommen. Hårfarvning, parmanent, føntørring, hyppig - eller ingen - hårvask er ikke skyld i hårtabet.

Man kan heller ikke kaste skylden på miljøet, kosten, stress eller andre følsesmæssige omstændigheder.

Mens man bekymrer sig om det hår, man kan se, er det, hvad der ikke er synligt, der er afgørende for hårtabet. Håret vokser fra hårsække (eller hårfolliker), som er bittesmå fordybninger i huden. Alle mennesker er født med mere end 2 millioner hårsække spredt over hele kroppen. Cirka 100.000 af dem er i hovedbunden.

Der dannes ikke nye hårsække efter fødslen. Faktisk mister vi et lille antal hvert år, og hver eneste hårsæk danner et vist antal hår i løbet af vores liv. Det er her, det hele foregår. Den nederste del af hårsækken er det eneste sted, hvor håret er i live.

Hårsækkene forsvinder ikke, når man har alopecia areta. I stedet gennemgår de en miniaturiseringsproces, hvor de kun producerer korte, fine hår. I begyndelsen er det kun enkelte hårsække, som er angrebet, men som tiden går, bliver flere og flere hårsække mindre.

 

Gener og hormoner er skyld i hårtabet

Det er et genetisk lotteri, der afgør, hvor krøllet dit hår er, og hvilken farve det har. Det er det samme lotteri, der afgør, om du bliver ved med at producere hår på hovedet eller ikke. Du kan bebrejde dine forældre for alopecia areata - også selvom hverken de eller dine søskende viser nogen som helst tegn på hårtab.

Det er ikke et enkelt gen, der er ansvarlig for hårtab i kvinder - forskerne mener, at det drejer sig om mindst fem gener. Hvordan disse gener kombineres er afgørende for, om du udvikler alopecia, hvor hurtig sygdommen vil udvikle sig, og hvor meget hår du i sidste ende vil tabe.

En ting vi ved med sikkerhed er, at alopecia areata forekommer, når en kvinde med en nedarvet prædisposition for sygdommen udsættes for androgener. Det er hormoner, som blandt andet påvirker cellerne i hårsækken på et tidspunkt, som er kritisk for hårvæksten.

Alopecia areata er en hudsygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber forskellige celler i og omkring hårfolliklerne. Når disse celler angribes, går hårcykluset i stå, og håret fældes. (Foto: Shutterstock)

 

Androgener forårsager miniaturiseringen af modtagelige hårsække på issen i kvinder, der har en nedarvet prædisposition for alopecia areata. De angrebne hårsække bliver gradvist mindre, indtil de ikke længere kan producere hår.

Gennem længere tid resulterer denne process i, at de angrebne hår bliver mindre, kortere og tyndere end de hår, de erstatter. Hårene på issen er mere følsomme over for androgener end hårene på baghovedet, hvilket til dels forklarer det hårtabsmønster, der ses over issen.

 

Det første år er kritisk

De fleste mennesker med dermatologiske problemer, som psoriasis, eksem eller acne, tænker sig ikke om to gange, før de starter en medicinsk behandling. Alligevel kan der let gå et halvt til et helt år, før en kvinde søger hjælp mod hårtab. I løbet af den tid kan hun måske have bortforklaret hårtabet med stress, hormonelle forandringer, vejret eller sygdom.

Det første år er afgørende. Jo tidligere passende behandling påbegyndes, jo bedre bliver resultaterne i det lange løb.

De tre vigtigste målsætninger er at standse sygdommens videreudvikling, stimulere hårvækst og at skjule hårtabet. De fleste behandlingsmetoder opnår kun to ud af de tre målsætninger.

Minoxidil stimulerer hårvækst, men standser ikke videreudviklingen på langt sigt. Minoxidil findes både som lotion, som påføres direkte på hovedbunden, og i tabletform.

Minoxidlotion fås i håndkøb, mens tabletterne er receptpligtige. Det kræver stor omhyggelighed for at finde den korrekte dosis tabletter, så det kun er håret på hovedet, der gror, og ikke håret andre steder på kroppen.

Lægemidler, der blokerer de androgene hormoners effekt - som for eksempel spironolakton og cyproteron acetat - kan standse videreudviklingen og måske stimulere genvæksten hos nogle kvinder. De kan både tages alene eller samtidig med minoxidillotion.

 

Nye behandlingsmetoder på trapperne

Forskningsresultater viser, at hårtabet standses hos mere end 90 procent af de kvinder, der tager en oral dosis af anti-androgener, mens 30-40 procent oplever en vis grad af genvækst. Det er vigtigt, at kvinderne ikke bliver gravide, mens behandlingen med anti-androgener står på.

Der er en række nye lægemidler på vej. Man har opdaget, at visse øjendråber, som bruges i behandlingen af glaucoma, får øjenvipperne til at vokse sig længere og kraftigere. Det har fornyet interessen i prostaglandiner som et hæmningsstof i behandlingen af hårtab.

Man kan købe shampoo og balsam, der indeholder prostagladin, som kan reducere hårtabet og fremskynde genvæksten af håret.

Hvis du oplever hårtab, så husk, at det vigtigste er at søge hjælp så tidligt som muligt. Det er meget lettere afværge hårtab, end det er at forsøge at få håret til at vokse igen, efter det er faldet ud.

Rodney Sinclair fik i 2011 et innovationspatent med titlen 'Treatment of male and female androgenetic alopecia with oral minoxidil either alone or in combination with antiandrogens'. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.