Skaldethed i mænd er så almindeligt, at vi knap nok lægger mærke til det. Men når en kvinde begynder at tabe håret, kan det være meget foruroligende.

Bliver hun nu også helt skaldet?

Alopecia betyder hårtab. Det er et fagudtryk, som hverken beskriver typen eller årsagen til hårtabet. Der kan være mange - og meget forskellige - årsager til, at kvinder kan tabe store mængder hår.

Mange årsager til kvindeligt hårtab

Alle ved, at kemoterapi kan få håret til at falde ud. Men når behandlingen er forbi, vokser håret igen.

Håret på hovedbunden kan falde ud på grund af andre typer behandling, graviditet, problemer med skjoldbruskkirtelen, store operationer, feber, blodtab, jernmangel, udsultning og lyn-slankekure.

Den slags hårtab kaldes telogent effluvium og kan vare 2 til 3 måneder, selvom det nogle gange kan blive kronisk.

Alopecia areata er en autoimmun sygdom, hvor store klumper hår falder ud og efterlader skaldede pletter. Marie Antoinette skal efter sigende havde været ramt.

Næsten 60 procent af australske kvinder er prædisponerede

Female Pattern Hair Loss (FPHL) - på dansk kaldet kvindelig type hårtab eller androgent hårtab hos kvinder - er helt anderledes end andre former for hårtab.

Det er en genetisk sygdom, og næsten 60 procent af kvinderne i Australien er prædisponerede for den.

Forløbet for FPHL er forskellig fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder bliver angrebet, så snart de kommer i puberteten - andre ikke før de har været i overgangsalderen. Men når først hårtabet er begyndt, tabes der yderligere 5 til 10 procent af håret hvert år, det meste fra issen.

Et yderligere problem for mange kvinder er, hvor lidt både hår- og sundhedsfaglige ved om sygdommen. I første omgang kan kvinden blive udsat for bemærkninger som: »Det er bare stress/graviditet/vejret - det vokser ud igen,« eller: »Det er bare noget, du bilder dig ind - du har masser af hår!«

Som regel overdriver kvinderne ikke deres hårtab. Om noget vurderer de det som mindre alvorligt, end det egentlig er. Når man endelig har fået taget sig sammen til at søge hjælp, kan det være en stor skuffelse at få fortalt, at man overreagerer.

Kvinder venter ofte længe med at søge hjælp

Hverken farvning, permanent eller hårvask er skyld i androgent hårtab hos kvinder (FPHL) - det er genetisk betinget. (Foto: Shutterstock)

FPHL starter med en spredt udtynding over toppen og de forreste dele af hovedbunden og er tydeligst i midten af issen. Selvom hårtabet er mest udtalt over issen, kan håret også blive udtyndet fra øre til øre. Baghovedet er mindst påvirket.

De fleste kvinder, som lider af FPHL, lægger mærke til, at de fælder mere end sædvanligt, før de opdager, at håret er blevet tyndere på issen. Andre lægger ikke mærke til, at de fælder, men kan se, at hårmængden er mindre eller har mindre fylde. Kvinder med langt hår lægger måske mærke til, at hestehalen er mindre kraftig.

I starten forekommer hårets udtyndning og fældning uregelmæssigt. Episoderne kan vare mellem tre og seks måneder, for så at mindskes i et til to år og så vende tilbage. Over længere tid forekommer episoderne gradvist tættere på hinanden, indtil nogle kvinder fælder hele året rundt.

Selv i fremskredne tilfælde af FPHL er det angrebne område ikke helt skaldet, og hårgrænsen er altid bibeholdt.

Kvinderne forårsager ikke selv sygdommen

En kvinde, som bliver diagnosticeret med FPHL, skal vide, at det ikke er noget, hun har gjort ved sit hår eller hovedbund, som har forårsaget sygdommen. Hårfarvning, parmanent, føntørring, hyppig - eller ingen - hårvask - ingen af disse ting er skyld i hårtabet.

Man kan heller ikke kaste skylden på miljøet, ens kost, stress eller andre følsesmæssige omstændigheder.

Mens man bekymrer sig om det hår, man kan se, er det netop de usynlige faktorer, der er afgørende for hårtabet. Håret vokser fra hårsække (eller hårfolliker), som er bittesmå fordybninger i huden. Alle mennesker er født med mere end to millioner hårsække spredt over hele kroppen. Cirka 100.000 af dem er i hovedbunden.

Der dannes ikke nye hårsække efter fødslen. Faktisk mister vi et lille antal hvert år, og hver eneste hårsæk danner et vist antal hår i løbet af vores liv. Det er her, det hele foregår. Faktisk er den nederste del af hårsækken det eneste sted, hvor håret er i live.

Hårsækkene forsvinder ikke, når man har FPHL. I stedet gennemgår de en miniaturiseringsproces, hvor de kun producerer korte, fine hår. I begyndelsen er det kun enkelte hårsække, som er angrebet, men som tiden går, bliver flere og flere hårsække formindsket.

Gener og hormoner er skyld i hårtabet

Det er et genetisk lotteri, der afgør, hvor krøllet dit hår er, og hvilken farve det har. Det er det samme lotteri, der afgør, om du bliver ved med at producere hår på hovedet eller ej.

Du kan altså bebrejde dine forældre for FPHL - også selvom hverken de eller dine søskende viser nogen som helst tegn på hårtab.

Det er ikke et enkelt gen, der er ansvarlig for angrogent hårtab hos kvinder - forskerne mener, at det drejer sig om mindst fem gener. Hvordan disse gener kombineres er afgørende for, om du udvikler FPHL, hvor hurtig sygdommen vil udvikle sig, og hvor meget hår du i sidste ende vil tabe.

Én ting, vi ved med sikkerhed, er, at FPHL forekommer, når en kvinde med en nedarvet prædisposition for sygdommen udsættes for androgener.

Androgener er hormoner, som blandt andet påvirker cellerne i hårsækken på tidspunkter, der er kritiske for hårvæksten.

Alopecia areata er en hudsygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber forskellige celler i og omkring hårfolliklerne. Når disse celler angribes, går hårcykluset i stå, og håret fældes. (Foto: Shutterstock)

Androgener forårsager miniaturiseringen af modtagelige hårsække på issen i kvinder, der har en nedarvet prædisposition for FPHL. De angrebne hårsække bliver gradvist mindre, indtil de ikke længere kan producere hår.

På længere sigt resulterer denne process i, at de angrebne hår bliver mindre, kortere og tyndere end de hår, de erstatter. Hårene på issen er mere følsomme over for androgener end hårene på baghovedet, hvilket til dels forklarer det hårtabsmønster, der ses over issen.

Det første år er kritisk

De fleste mennesker med dermatologiske problemer så som psoriasis, eksem eller acne, tænker sig ikke om to gange, før de starter en medicinsk behandling.

Det står i skarp kontrast til kvindeligt hårtab: Her kan der let gå et halvt til et helt år, før en kvinde søger hjælp.

I løbet af den tid kan hun måske have bortforklaret hårtabet med stress, hormonelle forandringer, vejret eller sygdom.

Det første år er afgørende. Jo tidligere passende behandling påbegyndes, jo bedre bliver resultaterne i det lange løb.

De tre vigtigste målsætninger er at:

• Standse sygdommens videreudvikling
• Stimulere hårvækst
• Skjule hårtabet

De fleste behandlingsmetoder opnår dog kun to ud af de tre målsætninger.

Minoxidil stimulerer hårvækst, men standser ikke videreudviklingen på langt sigt. Minoxidil findes både som lotion, som påføres direkte på hovedbunden, og i tabletform.

Minoxidlotion fås i håndkøb, mens tabletterne er receptpligtige. Det kræver stor omhyggelighed for at finde den korrekte dosis tabletter, så det kun er håret på hovedet, der gror, og ikke håret andre steder på kroppen.

Lægemidler, der blokerer de androgene hormoners effekt - som for eksempel spironolakton og cyproteron acetat - kan standse videreudviklingen og måske stimulere genvæksten hos nogle kvinder. De kan både tages alene eller samtidig med minoxidillotion.

Nye behandlingsmetoder på trapperne

Forskningsresultater viser, at hårtabet standses hos mere end 90 procent af de kvinder, der tager en oral dosis af anti-androgener, mens 30-40 procent oplever en vis grad af genvækst. Det er dog vigtigt, at kvinderne ikke bliver gravide, mens behandlingen med anti-androgener står på.

Imidlertid er der en række nye lægemidler på vej.

Man har opdaget, at visse øjendråber, som bruges i behandlingen af grøn stær (på engelsk: glaucoma), får øjenvipperne til at vokse sig længere og kraftigere. Det har fornyet interessen i såkaldte prostagland-inhibitorer som en mulig behandlingen for hårtab.

Man kan desuden købe shampoo og balsam, der indeholder prostaglandin-inhibitorer, som kan reducere hårtabet og fremskynde genvæksten af håret (tal med din læge om det, red.).

Hvis du oplever hårtab, så husk, at det vigtigste er at søge hjælp så tidligt som muligt. Det er meget lettere afværge hårtab, end det er at forsøge at få håret til at vokse igen, efter det er faldet ud.

Rodney Sinclair fik i 2011 et innovationspatent med titlen 'Treatment of male and female androgenetic alopecia with oral minoxidil either alone or in combination with antiandrogens'. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation. Upræcise formuleringer om diagnoserne er rettet 31. marts 2022.