Det er velkendt for de fleste, at forhøjet kolesteroltal er farligt. Det kan give åreforsnævringer og blodpropper.
Nu viser et nyt studie, at både for højt og for lavt kolesteroltal sandsynligvis også påvirker immunforsvaret og øger risikoen for at få infektionssygdomme.
Det er et helt nyt perspektiv for det såkaldte HDL-kolesterol, som tidligere blev kaldt ’det gode kolesterol’.
(Læs mere om de forskellige typer af kolesterol i boksen under artiklen)
»Det her er helt nyt,« siger Børge Nordestgaard, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital. Han er medforfatter på det nye studie.
HDL-kolesterol har i medicinske kredse været så tæt forbundet med hjerte-kar-sygdomme, at næsten al forskning har været rettet mod det. Men skal man tro forskerne bag det nye studie, er der brug for et holdningsskifte om, hvad HDL kan være vigtigt for.
»Forskere har fokuseret på noget helt forkert, efter min mening,« siger Børge Nordestgaard.
\ Kolesterol
Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendigt for en lang række af kroppens vigtige funktioner.
Vores krop kan selv danne kolesterol, men vi får også en stor del gennem kosten. Det føres i forskellige former rundt i kroppen med blodet.
Er der for meget kolesterol i blodet, kan det føre til åreforsnævring og blodpropper.
Kilde: Hjerteforeningen
Sammenhæng mellem HDL-kolesterol og immunforsvar
Studiet, der er publiceret i European Heart Journal, er baseret på data fra knap 100.000 danskere.
Forskerne fandt ud af, at:
- 21 procent af personerne i undersøgelsen havde lavt niveau af HDL-kolesterol.
- 8 procent havde højt HDL-kolesterol.
- Begge grupper fik oftere infektionssygdomme end dem, der havde almindeligt niveau af HDL-kolesterol.
Det tyder ifølge forskerne på, at der er en sammenhæng mellem HDL-kolesterolet og immunforsvaret.
Hvad nytte gør HDL-kolesterol?
I lang tid har man troet, at et højt niveau af HDL-kolesterol beskyttede mod hjerte-kar-sygdomme.
Man har længe prøvet at forebygge hjerte-kar-sygdomme hos folk med meget LDL-kolesterol (også kaldet 'det dårlige kolesterol), ved at forhøje HDL-kolesterolet.
Men for få år siden fandt forskere frem til, at HDL-kolesterol ikke har nogen positiv indvirkning på hjerte-kar-sygdomme. Det kan du læse om i artiklen ’Forskere: Det gode kolesterol er slet ikke godt’. Det var blandt andre Børge Nordestgaard, som stod bag denne opdagelse.
Så nu meldte spørgsmålet sig: Hvad nytte har HDL-kolesterol så?
»Ud fra et evolutionært synspunkt må det være vigtigt, fordi det forekommer i så mange dyrearter,« siger førsteforfatter på studiet, Christian Medom Madsen, læge og ph.d.-studerende fra Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
Man ved bare ikke, hvad det så bruges til.
Sammenhæng allerede set hos dyr
I lyset af de nye fund begyndte Christian Medom Madsen og hans vejleder, Børge Nordestgaard, at granske litteraturen.
De kiggede blandt andet på studier, der havde undersøgt kolesterol i blandt andet mus.
Her pegede studier på, at kolesterolet måske havde betydning for dyrenes immunsystem. Blandt andet ser det ud til, at kolesterolet medvirker til at undgå blodforgiftning og har betydning for modning af celler fra knoglemarven, som er en vigtig del af immunforsvaret.
Den nøjagtige sammenhæng og effekt er dog ikke helt klar.
Den hypotese besluttede de derfor at undersøge.
»Det ser ud til, at der er en mulighed for, at HDL-kolesterol virker som en svamp, der kan opsuge skadelige stoffer fra bakterier,« siger Christian Medom Madsen.
Brugte data fra stor undersøgelse
De brugte en stor befolkningsundersøgelse, den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse, hvor knap 97.000 danskere har svaret på spørgsmål om helbred, samt den mindre og lignende Østerbroundersøgelse, og sammenholdt data med de store danske sundhedsregistre.
Og her så de altså, at lavt og højt niveau af HDL-kolesterol faldt sammen med en højere risiko for at få infektionssygdomme.
I samme studie sammenholdt forskerne også kolesteroltallet med dødelighed af infektionssygdomme.
Her viste sig også en u-formet tendens, hvor patienter med højt og lavt niveau af HDL-kolesterol havde højere tendens til at dø af infektionssygdomme som for eksempel lungebetændelse, fortæller Chrisitan Medom Madsen.
\ Infektionssygdomme
Infektionssygdomme er forårsaget af sygdomsfremkaldende smitstoffer (virus, bakterier, parasitter og prioner - særlige proteiner), der invaderer et eller flere organer i kroppen.
Smitten kan ske på mange forskellige måder, f.eks. gennem nysen og hosten eller håndtryk eller ved indtagelse af forurenede fødevarer og væsker.
Kilde: regionsjaelland.dk
Baseret på solide data
Selve det datamateriale, som undersøgelsen er baseret på, Herlev-Østerbroundersøgelsen, har været grundlag for flere epokegørende opdagelser, siger Ib Christian Klausen, forskningsansvarlig overlæge ved Regionshospitalet Viborg. Han har ikke været med i det nye studie, men forsker selv i hjertesygdomme og kolesterol.
Han roser studiet:
»Jeg synes, de laver en god og fornuftig diskussion af deres fund, og holder samtidig bagdøren åben for fejlkilder, der kunne forstyrre billedet,« siger Ib Christian Klausen.
Han peger på, at lavt niveau af HDL-kolesterol generelt er forbundet med usund og »uhensigtsmæssig levevis«, såsom rygning og inaktivitet. Faktorer, som også kan relateres til infektionssygdomme.
»Men det er bestemt en interessant og lødig og OK fortolkning,« siger Ib Christian Klausen og tilføjer:
»Det er et studie fra en gruppe, der før har gjort epokegørende fund.«
Årsagssammenhæng kan ikke konkluderes
Ifølge Christian Medom Madsen kan studiet da heller ikke konkludere, at der er en årsagssammenhæng (også kaldet kausalitet). Forskerne kan bare se, at der er et sammenfald (korrelation).
Næste skridt vil blandt andet være at se på det genetisk bestemte HDL-kolesterol, fortæller Christian Medom Madsen. Noget kolesterol er nemlig genetisk bestemt, og noget er bestemt af livsstil, for eksempel madvaner og rygning. Nogle mennesker har derfor naturligt et højere niveau af HDL-kolesterol.
Det genetisk bestemte HDL-kolesterol vil ikke være påvirket af livsstil. Derfor vil man kunne sammenligne mennesker, der har et genetisk bestemt højt HDL-kolesterolniveau, med nogen, der genetisk har et almindeligt niveau.
Så vil man kunne begynde at se på årsagssammenhænge, fordi HDL-kolesteroltallet vil være uafhængigt af udefrakommende faktorer, og man kan fjerne nogle af fejlkilderne, fortæller han.
Perspektiverne kan være, at HDL-kolesterolet kan få betydning forbehandling af infektionssygdomme. Men foreløbig skal der flere studier til.
\ Forskellige typer af kolesterol
Kolesterol transporteres i blodet i forskellige former.
Alt kolesterol i blodet har en skal omkring sig, der består af proteiner, dvs. æggehvidestoffer. Disse proteinstoffer virker som en slags færge for kolesterol.
Færgerne med deres last kaldes lipoproteiner og er partikler, der transporterer fedt rundt i blodet i form af triglycerid og kolesterol.
Der findes flere slags lipoproteiner:
VLDL-kolesterol (very low-density lipoprotein) indeholder kolesterol og triglycerider.
Triglycerider er det, vi forstår ved fedt. Det er de partikler, der dannes i leveren, når vi spiser fedtholdige måltider.
LDL-kolesterol (low-density lipoprotein) dannes ud fra VLDL-kolesterol, idet triglyceriderne spaltes fra.
LDL-kolesterolet er det, der kan give anledning til fedtaflejring i blodkarrene. Det aflejres først i celler med en masse LDL-partikler. Det kan med tiden forsnævre blodkarrene.
Når et blodkar er forsnævret, kan det føre til, at det organ, der forsynes af blodkarret, ikke får nok ilt til at virke normalt. Derfor kaldes LDL-kolesterol også for 'det dårlige kolesterol'.
HDL-kolesterol (high-density lipoprotein) er endnu en type af kolesterol, der findes i blodet. Det er en anden færge, der sejler fra andre dele af kroppen tilbage til leveren med noget kolesterol.
På den måde har man ment, at HDL-kolesterol er med til at sænke indholdet af kolesterol i blodkar, hvor det er uhensigtsmæssigt anbragt. Derfor er HDL tidligere blevet kaldt 'det gode kolesterol'. Denne hypotese har bare vist sig ikke at være rigtig.
Kilde: Hjerteforeningen.
