Det er tæt på midnat, og noget ondt lurer i mørket!
Men hov – hvis der er 'levende døde' derude, gemmer de så også på nøglen til evigt liv?
I serien Science VS Fiction får TV-vært og producer Jakob Stegelmann denne gang forskningens syn på vampyrer, zombier og andre mystiske væsener, der tilsyneladende trodser aldringens love.
Ph.d. i bioinformatik Stinus Lindgreen afslører, at blod faktisk er en ret dårlig næringskilde. Til gengæld indeholder blod D-vitamin, som man vel har mangel på, når man ikke tåler Solens lys...
Og den danske natur leverer faktisk også eksempler på blandt andet 'zombie-myrer', hvis hjerner bliver kontrolleret af fremmede parasitter.
Den totale zombie-udslettelse virker dog ikke så sandsynlig.
»Du skal jo ikke slå din vært ihjel for hurtigt, for så dør du også selv,« påpeger Stinus Lindgreen over for Jakob Stegelmann.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Om serien Science VS Fiction
I YouTube-serien Science VS Fiction spørger Jakob Stegelmann, mangeårig vært på DR's Troldspejlet, en række forskere og fagfolk om, hvad videnskaben har at sige til alt fra King Kong til kunstig intelligens.
Her finder du alle afsnit af serien på Videnskab.dk:






























