Telefonen ringer, og med et enkelt ord er du bragt i en hypnotisk trance, der gør dig klar til at slå hvem som helst ihjel.
Og for en gangs skyld er det ikke, fordi du har fået endnu en svindler i røret. I stedet har onde magter hjernevasket dig til formålet 10 år forinden.
Men er den slags videnskab eller ren fiktion, spørger Jakob Stegelmann danske forskere i serien Science VS Fiction.
Det er i hvert fald muligt at indgyde falske minder i folk, fortæller professor i psykologi Bobby Zachariae fra Aarhus Universitet.
»Det er faktisk et velkendt problem i forbindelse med vidneafhøring, at vidners erindring kan være forkert,« fortæller han.
På samme måde har virkeligheden modstykker til flere andre eksempler på 'hjernevask' – fra aversionsterapi i 'A Clockwork Orange' til subliminale beskeder i filmen 'They Live'.
Men hjernevask i en lidt mere bogstavelig forstand oplever vi faktisk allesammen, fortæller professor Maiken Nedergaard fra Center for Translational Neuromedicine på Københavns Universitet.
Imens du sover bliver en særlig væske nemlig pumpet ind i hjernen, hvor den er med til at rense ud, fortæller hun.
\ Læs mere
\ Om serien Science VS Fiction
I YouTube-serien Science VS Fiction spørger Jakob Stegelmann, mangeårig vært på DR's Troldspejlet, en række forskere og fagfolk om, hvad videnskaben har at sige til alt fra King Kong til kunstig intelligens.
Her finder du alle afsnit af serien på Videnskab.dk:






























