Du har måske hørt rådet om, at man skal snuppe en daglig bajer med sidevogn, hvis man vil have et sundt hjerte og leve længe.

Men det er langt fra alle, der er enige i den festlige anbefaling. Senest er et stort, internationalt genstudie kommet med en rigtig lyseslukker af en konklusion:

Studiet tyder på, at alle bør sænke deres indtag af alkohol, hvis de vil mindske risikoen for at få hjertesygdom. Det gælder også dem, der i forvejen blot drikker let eller moderat.

»Jeg blev selv overrasket. Jeg troede faktisk, at det da godt kunne være, at et glas vin om dagen på en eller anden måde havde en god virkning. Det tror jeg ikke længere, det har,« siger Lasse Folkersen, der er postdoc ved Institut for Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet.

Moderne genteknologi afslører effekten af alkohol

Lasse Folkersen er en af flere danske forskere, der har bidraget til det store studie, hvor 261.991 europæeres alkoholvaner, gener og sygdomshistorik blev analyseret.

Forskerne udnyttede deres viden om en særlig variant af genet ADH1B, der virker som en slags naturlig antabus og påvirker bærere af genet til gennemsnitligt at drikke en smule mindre.

En lille del af de undersøgte bar på 'mindre alkohol-varianten', og studiet viser, at denne gruppe har 10 procent lavere risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom og 17 procent lavere risiko for at få blodprop end folk med det almindelige gen.

Det nye og overraskende er, at tendensen også gælder, når forskerne udelukkende sammenligner folk, der drikker under syv genstande om ugen. De, der på grund af deres gener drikker en smule mindre, får mindre hjertesygdom end andre.

Studiet er støttet af TrygFonden og blev publiceret i juli 2014 i det anerkendte tidsskrift The BMJ – tidligere kaldet British Medical Journal.

Alkohols effekt er omdiskuteret 

Resultatet går direkte imod en gængs tolkning af traditionelle befolkningsundersøgelser, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem alkoholindtag og hjerte-kar-sygdom. Det har man typisk gjort ved at spørge folk, hvor meget alkohol de drikker, og sammenlignet deres svar med oplysninger fra patientregistre over, hvem der over en årrække får hjerteproblemer.

»Rigtig mange studier har vist, at den sammenhæng var U- eller J-formet. Det vil sige, at risikoen faldt fra intet indtag til at drikke moderat, og så steg den igen. Man har diskuteret rigtig meget, hvordan det skulle tolkes. Nogle har tolket det sådan, at det beskytter mod hjerte-kar-sygdomme at drikke én genstand om dagen sammenlignet med ingenting at drikke,« siger Allan Linneberg.

Han er klinisk professor på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet samt leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og har leveret data om danskere til studiets samlede pulje af undersøgte personer.

Problemet med de traditionelle befolkningsundersøgelser er, at selvom de viser et tydeligt sammenfald mellem moderat alkoholindtag og lavere risiko for hjertesygdom, så er årsagen til de færre hjertesygdomme ikke nødvendigvis alkoholindtaget. Den reelle årsag kan være noget andet, som de moderat drikkende også har tilfælles.

»En fuldstændig valid hypotese, som kan hænge sammen med den U-formede observation, er, at folk, der drikker et enkelt glas om dagen – nu er det ofte vin, der bliver sagt – har en lidt bedre livsstil, fordi de har lidt højere indkomst, og det kunne være, at de også motionerede lidt mere, og at det er derfor, at de har en bedre kardiovaskulær profil,« siger Lasse Folkersen.

En anden mulig grund til forvirring er, at folk, der er på vej til at få hjertesygdom, har det dårligt og derfor undgår fester og alkohol, pointerer Lasse Folkersen.

»Hvis det er sådan, det er, vil man se, at de, som ikke drikker noget, får flere blodpropper. Men det er forkert at konkludere, at de får flere blodpropper, fordi de ikke drikker noget. For det var jo omvendt. De drak ikke noget, fordi de havde noget underliggende hjertesygdom,« siger han.

Studiet tager udgangspunkt i særlig genvariant

Det ville være muligt at afgøre tvivlen om alkohols effekt på hjertesygdom ved at lave et randomiseret, kontrolleret forsøg, hvor et stort antal mennesker ved lodtrækning blev delt op i grupper, der skulle drikke forskellige mængder alkohol i flere år. Men det er umuligt af etiske og praktiske grunde.

»Man kan ikke forestille sig, at nogen vil sætte et klinisk randomiseret studie op over 10 år med alkoholindtag. Der ikke nogen, der vil gå med til, at nogle forskere skulle komme og sige, hvor meget de skulle drikke de næste 10 år,« siger Lasse Folkersen.

Forskerne kunne dog efterligne et randomiseret studie ved at udnytte deres kendskab til en særlig variant af SNP'en rs1229984 i genet ADH1B.

Bærerne af den særlige genvariant nedbryder alkohol hurtigere end andre, og de får derfor et højere niveau af acetaldehyd i kroppen. Ophobning af acetaldehyd er meget ubehagelig og giver kvalme, hovedpine og hjertebanken. Det er det samme, der sker, hvis man drikker alkohol, mens man er på antabus. Derfor har folk med denne genvariant en tendens til at drikke mindre. Helt præcis drikker gruppen med den specielle genvariant 17,2 procent færre genstande end andre.

Forskerne valgte derfor at analysere de 261.991 europæeres gener og opdele dem i to grupper, alt efter om de havde den særlige variant af genet ADH1B eller ej. Den fremgangsmåde kaldes mendelsk randomisering, og ligesom med et randomiseret, kontrolleret forsøg adskiller de to grupper sig udelukkende ved, at den ene gruppe drikker mere end den anden.

»Genetikken har lavet en randomisering for dig. Du har to store grupper mennesker, som i gennemsnit vil indtage forskellige mængder alkohol, og det har slet ikke noget at gøre med deres livsstil, eller om de har underliggende hjertesygdom, for det er ren genetik,« forklarer Lasse Folkersen.

Studiet forværrer alkohols omdømme

Den metode giver dog også problemer. Den særlige genvariant er langt mere udbredt blandt folk af asiatisk afstamning, og derfor var forskerne nødt til at udrense deres data i forhold til nationalitet for at sikre, at de to grupper havde ens baggrund.

Metoden har også den svaghed, at hvis genvarianten ikke blot påvirker indtaget af alkohol, men også har andre, ukendte funktioner, kan man alligevel ikke være sikker på, at det er alkoholindtaget, der har en effekt på hjertesygdomme.

»Hvis den her genvariant på en eller anden måde går direkte ind og påvirker hjertesygdomme, så falder hele konklusionen,« siger Lasse Folkersen.

Med det nuværende kendskab til genvarianten mener Lasse Folkersen og Allan Linneberg dog, at studiet er solidt.

»Det er ikke ufejlbarligt, men jeg synes, at det giver en brik mere i puslespillet. En brik, jeg stoler mere på end de traditionelle epidemiologiske studier. Hvis vi skal koge det ned til et meget simpelt spørgsmål om, hvorvidt alkohol er godt eller dårligt, så peger det her studie mod dårligt,« siger Allan Linneberg.

Mange studier har vist en såkaldt U- eller J-formet sammenhæng mellem alkoholindtag og hjertesygdom. Grafen her er et eksempel på dette og viser, hvor meget risikoen for hjertesygdom stiger eller falder, alt efter hvor meget man drikker. En enkelt genstand svarer til 12 gram ren alkohol, og den laveste risiko ses ved indtag af knap to genstande om dagen. Risikoen er lidt højere hos dem, der intet drikker, og den er meget højere hos folk, der drikker heftigt. Det er dog blot et korrelation - kurven betyder ikke nødvendigvis, at det er alkohol, der er skyld i, at der er færrest hjertesygdomme blandt dem, der drikker 1-2 genstande om dagen. (Illustration: Corrao et al. 2000.)

Alkoholforsker: Spændende, men mystiske resultater

Alkoholforskeren Janne Schurmann Tolstrup har også været med til at analysere en del af de undersøgte personer i det store studie. Hun har tidligere fremhævet alkohols gavnlige effekt og mener, at studiet er godt og bringer ny viden på banen.

»Det er helt vildt spændende. Det er et af de studier, som tyder på, at det måske ikke helt er, som vi forestiller os,« siger Janne Schurmann Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Hun pointerer, at det ikke kun er befolkningsundersøgelser, der har givet grund til at tro, at en smule alkohol er godt for hjertet. Randomiserede studier, hvor folk blev sat til enten at drikke alkohol eller lade være i få uger, har vist tegn på, at blodet bliver sundere, når man drikker alkohol.

Derfor undrer hun sig over dele af det store genstudie.

»For eksempel finder man ikke nogen virkninger på HDL-kolesterol og nogle andre intermediære markører for hjertesygdom. Det er egentlig lidt mystisk, for i randomiserede forsøg har man målt på HDL-kolesterol, som sådan set opfører sig i den forventede retning, såfremt alkohol har en gavnlig effekt,« siger Janne Schurmann Tolstrup.

Begræns alkoholindtaget, og drik ikke meget på en gang

Selvom hun finder studiet interessant, er det ikke nok til at ændre hendes opfattelse af, at et moderat indtag af alkohol beskytter mod hjertesygdom.

»Jeg vil stadigvæk mene, at litteraturen overvejende viser, at en lille smule alkohol er godt i forhold til at sænke risikoen for hjerte-kar-sygdom. Men det gælder ikke, hvis man er 20 eller 30 år gammel. Man får mest gavn af alkohol som mand over 40 år eller som kvinde efter menopausen, og man skal have et drikkemønster, som ikke involverer, at man drikker meget på en gang,« siger Janne Schurmann Tolstrup.

Hun mener dog ikke, at man ligefrem bør bruge alkohol som medicin.

»Selvfølgelig skal man ikke drikke alkohol på grund af, at der måske er nogle helbredsmæssigt gode ting ved det. Men de fleste af os kan godt lide at drikke alkohol, og man kan godt drikke uden at udsætte sig for fare. Man skal bare lade være med at drikke for meget på en gang, og man skal lade være med at overstige et vist ugentligt kvantum,« siger alkoholforskeren.

Står alkohol-myter for fald?

Det store studies overraskende konklusion åbner ikke blot en diskussion af, hvorvidt et moderat alkoholindtag beskytter mod hjertesygdom eller ej. Det åbner også op for at tage et kritisk kig på andre befolkningsundersøgelser, der har vist, at en smule alkohol hver dag også hænger sammen med lavere risiko for et hav af andre dårligdomme – herunder demens, diabetes, overvægt og astma.

»Det ville gøre mig lidt skeptisk, hvis et stof har positive effekter på så mange forskellige sygdomme. Det kan være biologisk svært at forene,« siger Allan Linneberg.

Netop alkohols effekt på astma og allergi er Allan Linneberg i gang med at undersøge med den samme metode som i undersøgelsen af hjertesygdomme. Hans hypotese er nemlig, at alkohol øger risikoen for astma- og allergiudbrud.

»Vi ved, at mange har overfølsomhedsreaktioner, når de drikker alkohol. De får kløe i næsen, nyseture, udslæt på huden og nogle får endda lidt astma af det. Idéen er, at alkohol sætter gang i immunsystemet og gør én mere reagerende, så man får flere symptomer,« siger Allan Linneberg.

Dermed lægger Allan Linneberg op til, at debatten om alkohols eventuelt gavnlige virkninger kommer til at fortsætte. Som han udtrykker det: »Det sidste ord er ikke sagt i den her sag.«