Sådan lever du længe: Snup en daglig bajer med sidevogn
Drikker du dagligt alkohol i moderate mængder, kan du forebygge hjertekarsygdomme og forvente at blive ældre.

Ser man på sundhedsatstistikkerne, så forlænger det livet at drikke 1-2 genstande om dagen, når man er blevet over 40 år og er i hjertekarsygdom-alderen. (Foto: Colourbox)

En øl og en lille skarp hver dag kan øge mænds chance for at undgå hjertekarsygdomme med 20-30 procent. For kvinder er virkningen lidt mindre, og de får det største udbytte, hvis de nøjes med en enkelt genstand.

Det var et af hovedbudskaberne på konferencen Øl og Sundhed, der for kort tid siden blev afholdt på Københavns Universitet, arrangeret af Bryggeriforeningen.

»Du har 10-20 procent mindre risiko for at dø tidligt, hvis du drikker 1-2 genstande om dagen. Det skyldes, at alkoholen fører til 20-30 procent mindre risiko for hjertekarsygdomme. Mænd kan endda bringe risikoen lidt længere ned ved at drikke lidt mere. Men det kan vi ikke anbefale, for samtidig stiger deres risiko for at få kræft,« sagde Dr. Aafje Sierksma, direktør for Instituttet for viden om øl, Wageningen Universitet, Holland.

Vin er ikke ene om at have sundhedsvirkninger

Vi hører tit, at vin er godt for helbredet. Men nyere forskning viser, at man kan få den samme effekt, hvis man drikker øl eller spiritus i moderate mængder.

»I 1991 blev der lavet en tv-udsendelse, der hed Det franske paradoks. Den handlede om paradokset i, at franskmændene spiser meget mættet fedt, men alligevel ikke har hjertekarsygdomme.«

»Programmet forklarede det med, at de drikker rødvin. Det fik salget af vin til at stige markant. Efterfølgende har det dog vist sig, at også spiritus og øl har de gode effekter. Det er alkohol, der skaber effekten – ikke noget, der specifik er i vin,« sagde Aafje Sierksma.

Hun understregede dog, at alkohol ikke er ikke vigtigt for, at man har et godt helbred. Det vigtigste er, at man spiser sundt og bevæger sig.

Resultaterne er solide

Henk Hendriks er en af verdens førende forskere i, hvorfor alkohol forebygger hjertekarsygdomme. Til daglig er han Seniorforsker ved TNO i Holland, men han var også rejst til København for at deltage i konferencen.

Hendriks fortalte, at resultatet altid var det samme, lige meget hvordan han havde undersøgt sammenhængen mellem alkoholforbrug og hjertekarsygdomme.

Både i store statistik-undersøgelser og egentlige videnskabelige forsøg var der en positiv effekt ved at drikke daglige, moderate mængder alkohol.

»Hjerte- og karsygdomme opstår, fordi kolesterol sætter sig i blodårerne. Studierne viste, at alkohol hjalp mod det. Der er en meget generel effekt, og jeg mener, det er meget klart bevist,« sagde Henk Hendriks.

Derfor forebygger alkohol hjertekarsygdomme

I et forsøg fulgte Henk Hendriks og hans kolleger 11 mænd i 12 uger. Hver dag drak de fire genstande af forskellige slags alkoholiske drikke. Og så målte forskerne, hvad det gjorde ved mændenes blod.

  • Først drak de vin i tre uger,
     
  • så havde de tre uger med øl,
     
  • så gin
     
  • og så vand.

Hver dag spise de det samme, så forskerne kunne være sikre på, at maden ikke ville påvirke mændenes blod. Samtidig blev de dagligt vejet, så forskerne kunne bede dem om at spise mere eller mindre mad for at holde vægten stabil.

Det viste sig, at mændenes blod blev ’sundere’, når de drak alkohol, end når de drak vand. I blodet findes både godt kolesterol – HDL-kolesterol – og dårligt kolesterol – LDL-kolesterol.

Fakta

Sundhedsstyrelsens syv alkoholråd:

1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred

2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld

3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd

4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen

5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed

6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld

7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Når mændene drak alkohol, blev mængden af det gode HDL-kolesterol øget. Det forhindrede åreforkalkning, fordi HDL-kolesterol optager LDL-kolesterol fra blodårerne og transporterer det til leveren, hvor det bliver udskilt.

Desuden viste det sig, at mændenes blod kom til at indeholde mindre af stofferne fibrinogen og apolipoprotein A1, og det gør risikoen for blodpropper mindre.

Du bør stadig spise sundt og røre dig

Det er vigtigt at være opmærksom på, at alkohol ikke er den eneste måde, man kan reducere mængden af HDL-kolesterol sit blod.

  • Fysisk aktivitet (3-5 gange om ugen, hvor man er forpustet i mere end 30 minutter): Øger indholdet af det gode HDL-kolesterol med 4,6 procent.
     
  • Middelhavsdiæt (olivenolie, grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter, nødder og fisk): Øger indholdet af det gode HDL-kolesterol med 2 procent.
     
  • To daglige genstande: Øger indholdet af det gode HDL-kolesterol med 5,3 procent.

Dansk forsker: Ja, den er go’ nok

Seniorforsker Janne Schurmann Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed deltog ikke i Bryggeriforeningens konference. Hun bakker op om de udenlandske forskeres udlægning af alkohols gode virkninger.

»Rigtig meget god forskning viser, at en lille smule alkohol hver dag er godt. Holder du dig til at drikke moderat, har du mindre risiko for hjertekarsygdomme. Men drikker du for meget, har du stor risiko for at få nogle af de andre sygdomme, alkohol er associeret med. Så det handler om at holde en balance,« siger Janne Schurmann Tolstrup.

Hun fortæller, at man bør holde sig fra at drikke en masse genstande på én gang. Det er kun et lavt, dagligt indtag af alkohol, der er sundt.

»Og så er det vigtigt at sige, at det hverken gør fra eller til at drikke, når du er ung. Er du 20 år, har du alligevel ingen risiko for hjertekarsygdomme. De vil først optræde hos mændene i 40-45 års alderen og hos kvinder efter overgangsalderen,« fortæller Janne Schurmann Tolstrup.

Ikke dækning for skræmmekampagner

Når man ser Sundhedsstyrelsens kampagner, kunne man få det indtryk, at vi bør drikke så lidt som muligt. Men det er en misforståelse, hvis vi ser på de videnskabelige resultater.

»Nogle af de skræmmekampagner om, hvor farligt alkohol er, mangler der fuldstændig dækning for. Der var for eksempel en, der sagde: ’Hver genstand øger din risiko for kræft’, der jo også retter sig til dem, som kun drikker ganske lidt.«

»Det holder hverken set fra et videnskabeligt eller et moralsk synspunkt. Helt unødvendigt skræmmer man nogle mennesker, der faktisk har et ok forhold til alkohol,« siger Janne Schurmann Tolstrup som dog understreger, at kun moderate mængder alkohol er sundt.

Sundhedsstyrelsen: Husk risikoen for kræft!

I Sundhedsstyrelsen erkender man, at alkohol kan have en gavnlig effekt på hjertekarsygdomme. Men afdelingslæge Mia Fischerman hæfter sig ved, at alkohol også fører til en øget risiko for kræft.

»Forskningen viser, at enkelte aldersgrupper i forhold til hjertesygdomme kan have gavn af indtagelse af en mindre mængde alkohol, omend ikke alle undersøgelser viser entydige resultater. Denne gevinst skal imidlertid holdes op imod at alkoholindtagelse er relateret til udvikling af kræft.«

»Jo højere forbrug af alkohol, jo større risiko for udvikling af kræft, men der er ingen nedre grænse, hvor der ikke er risiko for udvikling af kræft. Holdes den hjertemæssige gevinst for udvalgte aldersgrupper op mod risikoen for at udvikle kræft anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alkohol ikke drikkes af sundhedsmæssige årsager,« fortæller Mia Fischerman.

Under artiklen kan du læse en større kommentar fra Mia Fischerman fra Sundhedsstyrelsen.

Kommentar - og Sundhedsstyrelsens tanker bag alkoholgrænserne:

»Sundhedsstyrelsen giver oplysninger om alkohol til borgerne, og oplysningerne baserer sig på den eksisterende viden. Det er op til den enkelte borger at beslutte hvilken livsstil og hvilke vaner de vil have og dermed hvilke risiko for livsstilssygdomme, de vil udsætte sig selv for. Udmeldingerne på alkoholområdet skal ruste den enkelte borger til på et oplyst grundlag at træffe beslutninger om vaner i forhold til at drikke alkohol.«

»Sundhedsstyrelsen har en række udmeldinger på alkoholområdet. Det drejer sig først og fremmest om risikogrænser for, hvornår et alkoholforbrug for kvinder og mænd er forbundet med lav risiko/høj risiko for at blive udsat for alkoholrelaterede sygdomme og en maxgrænse for alkoholindtagelse ved samme lejlighed. Derudover er der oplysninger til udvalgte målgrupper, hvor de generelle risikogrænser ikke er dækkende. Det drejer sig om gravide og ældre og endelig er der udmeldingerne om, at intet alkoholforbrug er risikofrit og at alkohol ikke bør indtages af sundhedsmæssige årsager.«

»Forskningen viser, at enkelte aldersgrupper i forhold til hjertesygdomme kan have gavn af indtagelse af en mindre mængde alkohol, omend der ikke alle undersøgelser viser entydige resultater. Denne gevinst skal imidlertid holdes op imod at alkoholindtagelse er relateret til udvikling af kræft. Jo, højere forbrug af alkohol, jo større risiko for udvikling af kræft, men der er ingen nedre grænse, hvor der ikke er risiko for udvikling af kræft.«

»Holdes den hjertemæssige gevinst for udvalgte aldersgrupper op mod risikoen for at udvikle kræft anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alkohol ikke drikkes af sundhedsmæssige årsager,« fortæller afdelingslæge Mia Fischerman fra Sundhedsstyrelsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.