Snottede, røde næser, irriterende kløe og ubehagelig åndenød.
Allergi og astma er begge sygdomme, som rigtig mange danske børn kender til. Omkring 20 procent af småbørn har astma, og cirka 8-10 procent af alle skolebørn lider af det.
De to sygdomme nærmer sig faktisk en epidemi-tilstand i hele den vestlige verden: I løbet af de seneste 20-30 år er antallet af folk med allergi og astma mere end fordoblet.
Den store udbredelse af sygdommene er én af grundene til, at forskerne arbejder indædt på hele tiden bedre at forstå dem. Én af dem er Bo Chawes, ph.d og læge ved Dansk Børneastma-Center på Gentofte Hospital, som Spørg Videnskaben i denne omgang har hevet fat i, fordi vi gerne vil forstå astma og allergi lidt bedre.
Som du kan se i videoen herover, er det nemlig faktisk sådan, at vi allesammen i nogen udstrækning er astmatiske – så hvad kan vi gøre ved det? Hvad er det egentlig for nogle sygdomme? Og hvorfor reagerer kroppen så uhensigtmæssigt på for eksempel lidt pollen i luften? Sammen med Bo Chawes er vi dykket ned i videnskaben på området.
Allergi påvirker skolebørns karakterer
Når man har allergi opfører immunforsvaret sig anderledes end normalen, fordi man er særligt overfølsom for nogle specielle ting. Immunforsvaret reagerer ved, at kroppen begynder at klø, man får eksem eller en snottet næse, og det er den allergiske reaktion.
Én af de mest normale allergiske sygdomme er høfeber. Her er symptomerne kløe, røde irriterede øjne og hyppige nys. Høfeber er en allergisk reaktion på pollen, dyrehår eller støv.
Man skulle umiddelbart tro, at allergi ikke var andet end et irritationsmoment i hverdagen. Men Bo Chawes mener, at vi burde tage sygdommen mere alvorligt.
»Undersøgelser viser, at op mod 15-20 procent af alle danske skolebørn lider af høfeber, og det påvirker deres karakterer negativt. Derfor er det vigtigt, at vi forsker i disse sygdomme, da det eksempelvis kan påvirke deres skolegang,« siger Bo Chawes.
Fødevareallergi er også en meget normal allergisk sygdom i Danmark. Mange småbørn lider af mælkeallergi, og de får derfor dårlig mave eller eksem, når de indtager mælk.
For at diagnosticere allergi kan man snakke med sin læge om sin sygehistorie. Man kan desuden få foretaget en blodprøve og en priktest - ved en priktest udsætter man huden for en række komponenter, som det kunne tænkes, man var allergisk overfor. Hvis huden bliver rød og irriteret, der hvor man er blevet prikket med komponenterne, er det et tegn på, at man er allergisk.
Hvis man tror, at man er allergisk over for en bestemt fødevare, kan man selve teste det ved at forsøge at spise mere og mere af den bestemte fødevare for at fremprovokere en reaktion.
Vi er alle astmatiske
\ Fakta
Ordet allergi kommer fra de græske ord Allos (Den anden) og Ergon (Virkning). De græske ord henviser til den overreaktion, som kroppen får, når den bliver udsat for noget, som den er allergisk overfor. Astma kommer af det græske ord for åndenød.
Bo Chawes beskriver astma som, at man har 'overfølsomme sarte lunger'.
»De fleste går rundt og hoster lidt i dagene efter en forkølelse. Det er faktisk en astmatisk reaktion. Hvis man lider af astma, så kan man opleve at hoste i flere uger efter en forkølelse. Man kan også opleve det, når man træner og overanstrenger kroppen, eller når man er et sted med meget røg. Det er en overreaktion i lungerne,« siger han.
Hvis man tror, man har astma, skal man tale med sin læge og få målt sin lungefunktion. Det er muligt at få målt lungefunktionen, fra man er fem år gammel. Ved sådan en måling kan lægerne efterfølgende udskrive medicin, så man kan se, om det hjælper.
Astma og allergi rammer mest børn
Astma og allergi er særligt hyppige hos børn. Derfor fokuserer Bo Chawes på netop dén målgruppe i sit daglige arbejde med astma og allergi.
»Vi følger børnene, fra de ligger i maven og op til teenagealderen. Fordi sygdommene er så hyppige blandt børn, ligger nøglen til at forstå, hvorfor astma og allergi opstår, hos børnene. Derfor bør vi undersøge dem i en meget tidlig alder. Vi undersøger spædbørns lungefunktion for at se, om de børn, der har nedsat lungefunktion fra fødslen, også er de børn, som bliver syge senere i livet,« siger han.
Og det er vigtigt at undersøgelserne af børnene bliver fulgt nøje. For at behandlingen af sygdommene skal virke, skal man nemlig gøre, som lægen foreskriver det. Og så skal man selvfølgelig undgå de ting, som kroppen reagerer negativt på.
»I over halvdelen af tilfælde med børn, der har svær astma, skyldes problemet, at de ikke tager deres medicin,« siger Bo Chawes.
Stop med at ryge!
Hvis man gerne vil undgå, at ens børn får astma eller allergi, er der én ting, som Bo Chawes kan sige med sikkerhed vil have en effekt:
»Hvis moderen ryger under sin graviditet, vil et fire uger gammelt spædbarn have omkring 10-15 procent dårligere lungefunktion. Derudover er barnet i mere end dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med astma på et senere tidspunkt i barndommen. Så rygning under graviditeten har stor betydning for, om børn får astma eller allergi,« siger han.
Vi takker Bo Chawes for alle oplysningerne om astma og allergi.
Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Du kan også selv stille et spørgsmål - så skal du bare lægge hovedet i blød og sende det afsted til sv@videnskab.dk, når du har fundet på et spørgsmål, som vi bare MÅ tage op. God fornøjelse!
