Hvad er værst for hørelsen: Festival eller iPod?
Festivaler forbinder mange med vanvittige lydniveauer og høreskader. Men er de overhovedet værre for hørelsen end små musikafspillere som iPod?

Ifølge Paul Jensen har Roskilde Festival aldrig oplevet akutte høreskader efter koncerter på Roskilde Festival. Her spiller Kesi på den nye Apollo-scene. (Foto: Jeppe Wojcik)

Ifølge Paul Jensen har Roskilde Festival aldrig oplevet akutte høreskader efter koncerter på Roskilde Festival. Her spiller Kesi på den nye Apollo-scene. (Foto: Jeppe Wojcik)

Mange har mærket, hvordan festivalers monstrøse højttalersystemer påvirker hørelsen, hvis man står helt oppe foran scenen. Hørelsen bliver svagt forringet, og det er, som om hovedet runger.

Men er det overhovedet værre at blive blæst igennem af de imponerende højttalere på en festival, end at få lyd fra de små høretelefoner, man borer helt ind i kraniet og sætter til en musikafspiller?

Dorte Hammershøi er professor i lyd og hørelse på Aalborg Universitet. Hun fortæller, at der som sådan ikke er forskel på den lyd festivalhøjttalere udsender og den lyd, høretelefoner udsender.

»Vores hørelse er ligeglad med, hvor lyden kommer fra. Det er det fysiske lydtryk ved trommehinden, det handler om,« siger hun.

Ingen regler for, hvor højt man må spille

Der er ingen regler, der reelt beskytter hverken festivalgæster eller brugere af musikafspillere. Men på Roskilde Festival har man indført et maksimalt gennemsnitligt lydniveau.

»Vi har en intelligent lydmåler, der måler lydniveauet ved mixerpulten over et 15 minutters vindue. Man må spille op til i gennemsnit 103 decibel på Orange Scene og Arena. Så man kan jo godt svinge ud til 106 eller 108 decibel, bare gennemsnittet er under,« forklarer den tekniske chef på Roskilde Festival, Paul Jensen.

De øvrige scener må spille med op til 102 decibel i gennemsnit.  Det er bandenes egne lydmænd, der står for at holde niveauet, men Roskildes folk kan gribe ind, hvis der bliver spillet for højt.

Dorte Hammershøi kender til eksempler på mange musikafspillere, der kan spille op med både 102 og 103 decibel.

»Der er masser af musikafspillere, der spiller over både 90 og 100 decibel, og der er sågar eksempler på nogle, der kan spille over 120 decibel. På en arbejdsplads er så højt et niveau kun tilladt i få minutter,« siger hun.

Hvor mange decibel giver høreskade?

Fakta

Decibelskala

180 decibel - Kanonskud

160 decibel - Kraftig ammunition og kraftig fyrværkeri

140 decibel - Jetfly, risiko for at trommehinde brister

120 decibel - Ørets smertegrænse, moderne biografer

110 decibel - Hovedtelefon ved høj styrke

85 decibel - Støjgrænse på arbejdspladser

75 decibel - Lastbiler, busser

60 decibel - Højrøstet almindelig samtale

35 decibel - En stille stue i byområde

10 decibel - Svag raslen af blade

0 decibel - Høretærskel for et sundt øre

Kilde: Dorte Hammershøi

Man kan ikke sige, præcist hvor mange decibel der skal til for at få en høreskade.

Man kan arbejde i en støjbelastning på gennemsnitligt 85 decibel over en arbejdsdag på otte timer, uden det påvirker hørelsen på lang sigt. Det er det tilladte i henhold til arbejdsmiljøloven. Det er også tilladt at arbejde i støj, der er dobbelt så højt, men så må man kun arbejde fire timer.

Det dobbelte lydniveau af 85 decibel er ikke 170 decibel, fordi decibel-skalaen er opbygget logaritmisk. Lydniveauet fordobles for hver tre decibel, man går op af decibelskalaen.

  • Det dobbelte af 85 decibel er altså 88 decibel, hvor man må arbejde i fire timer
     
  • Ved 91 decibel må man arbejde i to timer
     
  • Ved 94 decibel må man arbejde en time
     
  • Ved 97 decibel må man arbejde en halv time
     
  • Ved 100 decibel må man arbejde et kvarter
     
  • Ved 103 decibel må man arbejde syv et halvt minut
     
  • Ved 106 decibel må man ikke arbejde længere, end et musiknummer cirka varer

Ved at give medarbejdere høreværn på, kan festivaler spille højt over en lang periode.

Hørelsen kan godt tåle høje belastninger

Dorte Hammershøi kan ikke give er endegyldigt svar på, hvad der er værst; at gå til festivalkoncerter eller høre musik gennem høretelefoner.

»Til en festival kan man have mange musikoplevelser og gå til mange koncerter, men det er stadig ikke hver dag. De små, transportable musikafspillere kan udsætte brugeren for en koncertbelastning hver dag, så det er ikke til at sige, hvad der er værst,« siger hun.

»Øret kan faktisk godt tåle høje niveauer. Så længe der er tid til at slappe af og restituere mellem belastningerne. Så det acceptable niveau afhænger af, hvor lang tid man lytter,« forklarer Dorte Hammershøi.

Det er andre faktorer, som har stor betydning, for eksempel hvor højt og hvor længe, man er udsat for høje lydniveauer, og hvor lange pauser og hvilken musik, man hører.

Skader kan opstå flere uger efter koncerten

Den eneste lovgivning på området er arbejdsmiljøloven og miljølovgivningen i forhold til naboerne. Det er blandt andet ud fra disse, Roskilde Festival har fastlagt deres maksimumsniveauer. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det maksimale lydniveau 85 decibel over en hel arbejdsdag.

Publikum opfordres til at beskytte hørelsen på Roskilde Festival, men det er de færreste, der gør det. Der var også langt mellem ørepropperne til denne koncert med danske Girlseeker på Pavilion Junior. (Foto: Jeppe Wojcik)

Men der er altså ingen lovgivning, der beskytter publikum.

»Det er jo meget vigtigt at forstå, at koncerter og festivaler er en fritidsaktivitet. Det er noget, vi frivilligt udsætter os for. Det er ligesom rygning, hvor man selv vælger, om man vil udsætte sig for en risiko,« siger Dorte Hammershøi.

Professoren mener, at de færreste ved, at der er stor risiko for at få høreskader efter koncerter, også selvom det ikke opstår akut. Nerverne kan være i forandring i flere uger efter en belastning.

Teknisk chef Paul Jensen forklarer, at musikken ligger på det niveau, som den gør, fordi det er den koncertoplevelse publikum og musikere efterspørger. Desuden opfordrer han til, at man bruger hovedet, når man er på festival.

»Vi opfordrer til, at Afdeling for Sund Fornuft tager over, når man er på festival. Hvis man synes, det lyder grimt og hårdt for ørerne at lytte til, så skal man beskytte sig,« siger Paul Jensen.

Roskilde vil selv sætte grænsen

På Roskilde Festival ønsker de selv at tage hånd om spørgsmålet om, hvor højt man må spille, så der ikke bliver påduttet krav fra myndighederne, som kan være ødelæggende for musikoplevelsen.

»I Schweiz, USA og de nordiske lande har man nogle regler på lydområdet, der er helt hen i vejret. De må maksimalt spille 98-99 decibel. Det betyder, at de ikke får samme oplevelse, når de holder koncerter. Der skal man forholde sig i ro og tysse på hinanden. Det er nærmest tragisk,« siger Paul Jensen.

Desuden påpeger han, at lavere lyd kan få folk til at presse på for at komme fremad, og det er det sidste, man ønsker på Roskilde Festival.

Roskilde Festival samarbejder eksempelvis med Oticon om at lave målinger på studerende, som er udstyret med ”høreapparater”, der måler, hvor høj belastningen er over en hel dag.

Oticon har også specialudviklet nogle ørepropper, som kan købes for et symbolsk beløb i alle Roskilde Festivals officielle barer.

Blid dødsmetal og øresønderrivende trompeter

Det er ikke kun decibelniveauet, der har noget at sige. Også hvilken musik man spiller, kan betyde noget.

»Sagt meget firkantet, drejer det sig om en rund kurve, hvor de dybeste og højeste frekvenser ingen rolle spiller, mens dem i midten er de slemmeste,« siger professor Dorte Hammershøi fra Aalborg Universitet.

»Skinger pigepop, skrigende guitarer og trompeter er meget slemt. Det ligger lige i 1000-2000-4000 hertz-området, hvor øret er meget følsomt,« tilføjer teknisk chef fra Roskilde Festival Paul Jensen.

»Man kan ikke sige, at noget musik giver flere høreskader end andet, men frekvenserne har noget at sige. Hvis man spiller med under 100 hertz, tager ørets følsomhed voldsomt af. Og over 16.000 tager den af igen. Hvis et band ligger sin tyngde nederst i spektret, og spiller dyb, dyb bas. Så er det ikke noget, der skader,« siger Paul Jensen.

Derfor råder han den kloge heavy-lydmand til at skrue det meste af lyden ned i dybe område, fordi mange er lige så tilfredse med at mærke lyden.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.