Paracetamol, der sælges som smertestillende middel i blandt andet hovedpinepillerne Panodil og Pinex, har de seneste år været under mistanke for at medvirke til, at børn udvikler astma.
Mistanken bliver nu endeligt bekræftet i et nyt studie af forskere fra Dansk BørneAstma Center.
På baggrund af studiet, der indbefatter 411 danske børn, kan forskerne blandt andet konkludere, at børn, der har fået paracetamol i deres første leveår, i højere grad rammes af astma i den tidlige barndom.
Det fortæller Hans Bisgaard, overlæge, dr.med. og leder af Dansk BørneAstma Center, samt professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet.
»Vi kan se en sikker sammenhæng mellem børn, der har fået Panodil, og børn, der udvikler astmatiske symptomer i alderen 0-3 år. Vores studie bekræfter på den måde tidligere studier, men vi har i tillæg justeret for forekomsten af ikke-astmarelaterede lungeinfektioner, der kan være anledning til, at børn får Panodil til at starte med. Det styrker resultatet. Den mulighed har vi, fordi vores datamateriale er så omfattende - mere omfattende end tidligere studier,« siger Hans Bisgaard.
Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Allergy and Clinical Immunology.
Grundige undersøgelser hvert halve år
I studiet, benævnt COPSAC, har forskerne siden år 2000 fulgt 411 børn af astmaramte kvinder.
Undervejs har børnene jævnligt været til lægeundersøgelser, og alle medicinske informationer er blevet omhyggeligt dokumenteret – heriblandt brugen af smertestillende medicin under graviditeten for moderens vedkommende og efter fødslen for barnets vedkommende.
Desuden blev alle tilfælde af vanskeligheder med at trække vejret registreret og klassificeret som enten astmalignende symptomer eller som lungeinfektioner - eksempelvis lungebetændelse eller bronkitis.
Børnene blev undersøgt hver sjette måned, og fem episoder af vanskeligheder med at trække vejret inden for en seks måneders periode blev karakteriseret som astma.
Paracetamol gav infektioner i luftvejene
Vi peger på problemet i, at smertestillende medicin er udviklet til voksne, og at vi endnu ikke har undersøgt til bunds, hvordan effekten er på børn
Hans Bisgaard
Af det indsamlede data kunne forskerne uddrage, at der er en sammenhæng mellem brugen af:
-
paracetamol det første leveår og sandsynligheden for at udvikle astmalignende symptomer i alderen 0-3 år
- paracetamol og infektioner i luftvejene
Da infektioner i luftvejene kan være årsagen til, at børn havde fået paracetamol til at starte med, justerede forskerne for denne faktor. Alligevel var der fortsat sammenhæng mellem indtag af paracetamol og udviklingen af astma.
Paracetamol giver kun 'midlertidig' astma
Til gengæld kunne forskerne ikke finde bevis for, at paracetamol-indtag i graviditetens sidste trimester havde indflydelse på udviklingen af astma i barnet.
Det havde andre studier ellers fundet.
Forskerne kunne heller ikke finde bevis for, at paracetamol i det første leveår havde indflydelse på, om et barn havde højere risiko for astma i syvårs-alderen.
»Der ser ud til, at den tidlige astma-udvikling kun er en midlertidig effekt,« siger Hans Bisgaard.
Ikke tid til anbefalinger, men mere forskning
På trods af resultaternes skræmmende perspektiv, mener Hans Bisgaard, at det er for tidligt at lave anbefalinger på området.
»Jeg bryder mig generelt ikke om, når forskere går ud og anbefaler på baggrund af nogle helt nye resultater. I stedet mener jeg, at vores studie skal bruges til at sætte fokus på området, så der kan forskes yderligere,« siger han og fortsætter:
»Selvfølgelig skal børn have smertestillende, hvis de eksempelvis har mellemørebetændelse. Alt andet vil jo være umenneskeligt. Men vi peger på problemet i, at smertestillende medicin er udviklet til voksne, og at vi endnu ikke har undersøgt til bunds, hvordan effekten er på børn.«
»Her viser vores studie, at det ikke er gratis på den lange bane, når børn tager medicin, der er beregnet til voksne.«
