Har du nogensinde fået antibiotika? Kan du huske, hvorfor det blev ordineret?

Spørgsmålene forekommer måske en smule uvedkommende, men overforbruget af antibiotika øger risikoen for udviklingen af resistente infektioner.

Alene i USA bliver cirka 2 millioner personer ramt af en antibiotikaresistent infektion hvert år – og mindst 23.000 dør som følge.

Det er også et stort problem her i Danmark. Et dansk studie publiceret i BJM Journals viste, at fem procent af alle patienter på landets skadestuer bærer på multiresistente bakterier.

Jeg er læge og forsker i infektioner. Det er et billede, jeg kan nikke genkendende til, og jeg vil gerne dele mine erfaringer senere i artiklen. 

Men først vil jeg forklare lidt om en stigende trussel: Multiresistente svampeinfektioner.

Antallet af svampeinfektioner stiger verden over

Til dato har der været stor fokus på multiresistente bakterier.

Verdensundhedsorganisationen (WHO) har endda publiceret en liste over de bakterier, der er et presserende behov for, at vi finder den rette antibiotiske behandling mod.

Nu har fokus vendt sig mod medicinresistente svampe, som er skyld i et stigende antal infektioner rundt omkring i verden.

Ligesom bakterierne har flere svampearter udviklet et yderst effektivt forsvar mod moderne antibiotika.

LÆS OGSÅ: Amerikanske myndigheder: Millioner smittet med resistente bakterier

Candida auris - en uindbudt gæst

En sådan resistent svamp er Candida auris, som først blev isoleret i øret på en japansk kvinde i 2009 ('auris' er det latinske ord for øre) .

Ved første øjekast lod det til at være en infektion, som let kunne behandles, men den spredte sig med stor hast rundt omkring i verden og var skyld i alvorlige udbrud på hospitaler i USA, Venezuela, Sydafrika, Pakistan og Indien.

I Europa er Candida auris blevet identificeret i Spanien, Storbritannien, Tyskland og Norge.

Indtil videre har Danmark været forskånet for Candida auris.

Problemet er, at svampen er så invasiv, at hvis den først er påvist i en hospitalsstue, har den højst sandsynligt allerede spredt sig til væggene, loftet, gardinerne, sengen og så videre. 

Den kan kun fjernes ved hjælp af særligt rengøringsudstyr. Sommetider er man nødt til at fjerne dele af væggene og loftet for at tilintetgøre alle spor af svampen.

LÆS OGSÅ: Vi er ved at tabe krigen mod resistente bakterier

Problemer i London

For ikke så længe siden ramte et udbrud 72 patienter på intensivafdelingen ved et hospital i London.

Hele afdelingen blev lukket ned i 11 dage, så stuerne kunne blive gjort rene, og de alvorligt syge patienter blev flyttet til en anden etage.

Candida auris er især farlig for nyfødte med et umodent immunsystem samt ældre, som i forvejen er syge og med et svækket immunsystem.

Ifølge USA's sundhedsmyndighed, Centers for Disease Control and Prevention (C.D.C) dør knap halvdelen af patienterne, som bliver ramt af Candida auris, indenfor 90 dage.

Antibiotika er ikke altid svaret

Dengang jeg arbejdede som praktiserende læge, oplevede jeg adskillige gange, at patienterne var overbeviste om, at antibiotika kunne 'fjerne' hoste eller ørepine, selv om jeg ikke kunne finde tegn på bakteriel infektion.

Jeg har endda set mine lægekolleger ordinere antibiotika for at undgå at skulle bruge tid og energi på at forklare, at antibiotika ikke nødvendigvis er en effektiv behandlingsform i visse tilfælde.

Men hvad siger forskningen?

De fleste øreinfektioner skyldes virus, så antibiotika har ingen effekt overhovedet.

Virusinfektioner bliver spontant bekæmpet på et par dage eller uger uden indtag af antibiotika.

Studier har vist, at øresmerter ikke bliver mindsket gennem behandling med antibiotika. 

Hvis patienterne alligevel tager antibiotika, risikerer de bivirkninger som diarré, opkast og udslæt – helt uden nogen som helst gavnlig effekt fra lægemidlet.

LÆS OGSÅ: Hvorfor bliver bakterier antibiotika-resistente, og hvad kan vi gøre ved det?

Hvordan mindsker vi risici og spredning af multiresistente infektioner?

Hvorfor fortæller jeg dig alt det her?

Udbredt og unødvendig brug af antibiotika øger risikoen for udviklingen af resistente infektioner.

En nylig rapport estimerer, at flere personer vil dø som følge af medicinresistente infektioner end af kræft og trafikuheld tilsammen.

Heldigvis kan vi gøre noget for at forebygge, at det går så vidt. Her er seks handlingsmuligheder:

• Antallet af rejsende på de interkontinentale ruter gør det lettere for multiresistente infektioner at sprede sig globalt. Håndhygiejne er derfor af afgørende betydning, når vi rejser.
• Hospitalspersonale, patienter og besøgende skal huske at vaske hænder med vand og sæbe samt bruge alkoholbaseret håndsprit ifølge hospitalets foreskrifter, når de opholder sig på hospitalet. Det vil forebygge bakteriespredning fra hænder til patienter.
• Brug udelukkende antibiotika, hvis din læge eller andet sundhedsfagligt personale ordinerer det. Forlang aldrig at få antibiotika, hvis det sundhedsfaglige personale siger, at du ikke har brug for det.
• Følg altid det sundhedsfaglige personales anvisninger. Giv aldrig overskydende antibiotika til andre. Indtag ikke resterende antibiotika.
• Anvendelsen af antibiotika og antifungale midler i landbruget skal reduceres. 80 procent af alle antibiotika solgt i USA bliver brugt i landbruget. Dette mønster skal ændres. Danmark, som er verdens største eksportør af svinekød, har begrænset brugen af antibiotika, hvilket har mindsket spredningen af antibiotika-resistens blandt danske husdyr og i kød solgt til forbrugeren.
• Fremskridt indenfor genetik og computervidenskab vil højst sandsynligt ændre den hastighed, hvormed infektioner og resistens opdages og rapporteres verden over. Det betyder, at vi hurtigere kan slå til, hvis infektionerne udvikler resistens mod lægemidler.

LÆS OGSÅ: Resistente bakterier kan gøres følsomme over for antibiotika igen

Vi skal arbejde sammen for at mindske resistente infektioner.

Hvis du gerne vil vide mere, så se denne video om, hvordan bakterierne overlister vores antibiotika: 'Revenge of the Bacteria: Why We’re losing the War'.

Marco Bo Hansen arbejder som forskningsleder ved Sani Nudge, en MedTech-virksomhed, der arbejder for at forbedre patientsikkerheden og reducere infektioner på blandt andet hospitaler. 

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Er hospitalsinfektioner et større problem, end vi har troet?

LÆS OGSÅ: WHO's liste over resistente bakterier: Skal vi redde rige eller fattige?