Vi er ved at tabe krigen mod resistente bakterier
Medicinalfirmaerne har indtil nu været et skridt foran resistente bakterier. Men bakterierne haler ind, og flere og flere bliver resistente. Amerikansk forsker frygter, at vi er ved at tabe krigen

Forskellige slags antibiotika kan sammenlignes med forskellige slags våben. Nogle er pistoler, andre bue og pil. Altså; de har forskellig styrke og virkemåde. (Foto: Colourbox)

Perspektiverne er mildest talt uhyggelige, når man hører den amerikanske forsker Barry Kreiswirth fra Public Health Research Institute Center fortælle om perspektiverne for antibiotika-resistens.

Videnskab.dk satte ham stævne under en netop overstået konference i København for at høre mere om de dystre udsigter.

»Mennesker vil begynde at dø af ting, vi hidtil har kunnet behandle. En simpel urinvejsinfektion kan blive problematisk, fordi der bliver færre og færre antibiotika, der kan kurere det,« siger han.

Ifølge Barry Kreiswirth er der en udvikling hen imod, at flere og flere bakterier bliver multi-resistente, altså ufølsomme overfor flere slags antibiotika. Han nævner stafylokokker, e-coli og tuberkulose som eksempler.

Evolutionen favoriserer de resistente

En simpel, evolutionær proces har banet vejen for bakterierne, forklarer Barry Kreiswirth.

Fakta

VIDSTE DU

Beta-lactamer er karakteriseret ved at have en såkaldt beta-lactam ring i deres molekylære struktur, og ved at de fungerer ved at hæmme cellevægs-syntesen hos bakterierne, de angriber.

»Siden penicillinens indtog i 1941 har vi brugt antibiotika, og forskellige stoffer har erstattet eller suppleret hinanden, når der opstod resistens, og dermed er forskellige former for resistens blevet udbredt,« forklarer han.

Et eksempel et beta-lactamer. Det er den familie af antibiotika, hvor penicillin hører til. Beta-lactamerne har alvorlige problemer med at holde skansen mod resistente bakterier.

»Det sidste nye beta-lactam, der blev udviklet, er karbapenem. Vi er begyndt at se resistens mod det, selvom det er et meget stærkt stof. Fordi alle beta-lactamer er bygget på samme princip, er det sådan, at hvis bakterier er karbapenem-resistente, er de resistente for alt andet i samme boldgade. Og så er beta-lactamerne ubrugelige,« uddyber han.

Medicinalfirmaerne sakker bagud

De resistente bakterier har de seneste år vundet betragteligt ind på medicinalfirmaerne, der tidligere var et skridt foran i udviklingen af ny antibiotika.

»Over de sidste 70 år har vi uden at ville det skabt bakterier, der er resistente over for alle slags antibiotika, og endda nogle af de nye stoffer, der er designet til at bekæmpe resistente bakterie-strenge,« siger Barry Kreiswirth.

Fakta

VIDSTE DU

  • De fleste bakterier hæmmes eller dræbes af antibiotika. Nogle bakterier kan imidlertid udvikle egenskaber, som gør, at de ikke skades af antibiotika, det kaldes resistens. Når man giver antibiotika undertrykkes de normale bakterier, mens de resistente bakterier ikke bliver påvirket. Efterhånden kan der blive så mange resistente bakterier, at de kan fremkalde sygdom.
  • Multiresistente eller pan-resistente bakterier betyder, at bakterien er modstandsdygtig overfor mange eller i værste fald alle de antibiotikatyper, som lægerne har til rådighed.

»Det betyder, at nogle bakterier er nærmest umulige at behandle, og at folk vil dø af bakterieinfektioner, vi ellers har kunnet behandle,« fortæller han.

Ikke profit i antibiotika

Og som omfanget af resistens er steget, er der også blevet behov for udvikling af flere nye slags antibiotika.

Men ifølge Barry Kreiswirth er det ikke et behov, medicinalfirmaerne er specielt interesserede i at honorere.

»I dag har medicinalfirmaerne ikke nogen motivation for at udvikle antibiotika. Et patent varer 17 år i USA (op til 20 år i Danmark, red.), og fra man registrerer patentet, går der let 10 år med forsøg og udvikling. Så er der 7 år tilbage, men der opstår resistens efter 2 år, og så har firmaet ikke fået tjent sine penge ind,« siger han.

»Penicillin tager man i 10 dage, mens man tager for eksempel diabetes-medicin hele sit liv. Medicinalfirmaerne vil hellere udvikle livsstilsmedicin, fordi de kan tjene mere på dem. Antibiotika er en dårlig forretning.«

Tid er kritisk

Mennesker vil begynde at dø af ting, vi hidtil har kunnet kurere

Barry Kreiswirth

Men hvad så - bliver menneskets undergang de resistente bakterier, som flere zombie-film gennem tiden har forudset?

»Jeg tror, at når tingene bliver rigtig slemme, så reagerer folk. Befolkningen vil kræve handling, og politikerne vil komme med de nødvendige økonomiske midler,« siger Barry Kreiswirth.

»Se bare på, hvad vi gjorde med HIV. Folk faldt døde om til højre og venstre, men vi fik styr på epidemien til sidst. Tænk på, hvor mange penge, der blev postet i det projekt. Penge hjælper! Penge og forskning,« siger han, og tilføjer, at han håber, at de dygtigste forskere vil gå sammen om at forsøge at bekæmpe problemet.

»Men når det er sagt, tror jeg også, at tid er kritisk. Vi ved jo, at problemet hverken stopper eller forsvinder. Og selvom det ikke er nær så slemt hos jer i Danmark, som det er i USA, så er det bare et spørgsmål om tid. Vi er alle i den samme båd, og bakterier kender ingen grænser,« slutter han.

Danmark må ikke hvile på laurbærrene

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.