Hjertebørn har større risiko for at få psykiske problemer
Børn med medfødte hjertefejl får oftere psykiske lidelser såsom ADHD i barndommen og ungdommen end raske børn

Medfødte hjertesygdomme dækker over både milde grader af hjertefejl, der ikke kræver operation, og alvorlige tilfælde, hvor operation er nødvendig. (Foto: Colourbox)

Medfødte hjertesygdomme dækker over både milde grader af hjertefejl, der ikke kræver operation, og alvorlige tilfælde, hvor operation er nødvendig. (Foto: Colourbox)

Hvert år fødes cirka 600 danske børn med hjertefejl, og takket være bedre behandlingsmuligheder overlever langt flere af hjertebørnene i dag, end de gjorde tidligere.

Men børn med hjertefejl har en lettere forhøjet risiko for at få psykiske problemer. Det viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Aarhus Universitet.

Undersøgelsen er den første af sin slags, og resultaterne er netop blev offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Circulation - verdens førende videnskabelige tidsskrift inden for hjertemedicin.

»Hjertefejl er én af de mest almindelige medfødte lidelser, og det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan denne relativt store gruppe børn klarer sig senere i livet. Især fordi tidligere forskning tyder på, at nogle kroniske sygdomme hos børn kan øge risikoen for psykiske problemer,« forklarer cand.med., ph.d. Morten Olsen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet om baggrunden for undersøgelsen.

Operation fjerner ikke risikoen for psykiske problemer

Studiet, der bygger på data fra knap 7000 danske børn født med hjertefejl i perioden 1977- 2002, viser, at hjertebørnene har en lettere forhøjet risiko for at få psykiske problemer af den ene eller anden art sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

»Resultatet tyder på, at risikoen for at udvikle en psykisk følgesygdom er let forhøjet, uanset om man er blevet opereret for hjertefejlen eller ej,« siger Morten Olsen.

De fleste hjertebørn klarer sig godt

Fakta

Fakta om medfødt hjertefejl:

• 8 ud af 1.000 børn har medfødt hjertefejl
• Hjertefejl er en af de hyppigste medfødte lidelser
• 85 procent af hjertebørnene overlever i dag til voksenalderen
• Der findes mange forskellige diagnoser for medfødt hjertefejl
• Årsagen til hjertesygdommen kendes som regel ikke

Kilde: Morten Olsen

Selv om hjertebørnenes risiko for psykiske problemer er lettere forhøjet, klarer langt de fleste sig godt.

»Det ser heldigvis ud til at langt de fleste af børnene med hjertefejl klarer sig psykisk godt. Den mindre gruppe, vi kan se får psykiske problemer senere i barndommen og ungdomsårene, dækker blandt andet over ADHD og udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme,« fortæller Morten Olsen.

Hvad det er, der gør, at nogle kroniske sygdomme kan give øget risiko for psykiske lidelser, ved man ifølge Morten Olsen meget lidt om. Og forekomsten af de psykiske lidelser ser ud til at være forskellig fra den ene sygdom til den anden.

»Det er sandsynligvis forskellige faktorer, der gør sig gældende, afhængigt af om der er tale om medfødt hjertefejl eller sygdomme som for eksempel diabetes eller astma,« forklarer han.

Mere fokus på hjertebørnenes mentale helbred

Undersøgelsen giver ifølge Morten Olsen bedre viden om medfødt hjertefejl som sygdom – en viden der er vigtig i forhold til den løbende opfølgning af denne type patienter.

»Man har tidligere fokuseret mest på de fysiske konsekvenser ved medfødt hjertefejl. Vores undersøgelse er relevant for alle, der arbejder med børn født med hjertefejl og kan hjælpe til, at der også kommer fokus på børnenes mentale helbred,« siger Morten Olsen.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk