Hiv kan ikke udryddes helt

Kampen mod hiv bliver et langt, sejt træk. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

»Vi kan kurere visse virussygdomme, men vi har ikke et enkelt effektivt middel, der virker som antibiotika mod bakterier,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Virus kaprer vores celler

Bakterier er hele celler, der gror på overfladen af andre celler, som mos på en mur. Da de samtidig har deres eget stofskifte, kan adskillige trin i deres livscyklus rammes eller hæmmes med medicin, ligesom universelle ukrudtsmidler kan bruges mod mange slags planter.

Virus kaprer i stedet vores egne cellers maskineri.

»Den måde, virus arbejder på, er meget tæt på vores egne cellers rutiner,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»De stoffer, vi kan bruge mod virus, har derfor meget større risiko for at være toksiske overfor os, for hvis de virker, så rammer de også vores eget apparatur.«

Behandlingen er en cocktail

Forskerne prøver derfor at finde de trin i det enkelte virus’ livscyklus, hvor det adskiller sig fra værtscellen.

Herpesvirus medbringer for eksempel enzymet thymedinkinase, som ikke ligner noget i mennesket, og det retter lægerne medicin mod. Hiv behandles med en cocktail af tre forskellige stoffer, der angriber hiv tre forskellige steder, for det er usandsynligt, at hiv skulle have muteret sig til resistens alle steder på samme tid. Helt undgås kan resistens dog ikke. Derfor må hiv-patienterne fra tid til anden udskifte et af deres medikamenter for at holde infektionen nede.

»Skal vi kurere hiv i en patient, skal vi først og fremmest finde noget, der kan genkende fremmed dna i vores eget dna« – Jan Pravsgaard Christensen

Hiv gemmer sig i vores celler Hiv er en kronisk infektion, og på grund af virus’ overlevelsesstrategier er det næsten umuligt at udrydde den fuldstændigt. Det samme gælder et virus som for eksempel herpes.

»Vi kan slippe af med det akutte udbrud af herpes,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

»Men i det øjeblik herpesvirus ikke formerer sig, så virker medicinen ikke længere.«

Virus slås bevidstløs Herpes simplex-virus siver ind i nerverne, går i dvale og deltager ikke længere i stofskiftet; det bliver metabolisk set fuldstændigt inaktivt. Og da immunsystemet og T-cellerne kun bliver alarmeret af for eksempel forkert producerede celle-stoffer eller virusaftryk i et protein, er der ikke længere noget, de kan genkende. Og det er et af hovedproblemerne med behandlingen af hiv. Kombinationsbehandlingen er så effektiv, at den slår hiv-virus ‘bevidstløs’, men den fjerner ikke infektionen. Når hiv-virus kommer ind i cellen, så føjer den sig ind i arvemassen,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der er lektor i infektionsimmunologi.

»Den er i hvile og laver ikke nye viruspartikler. Men der sidder en stump virus i dit dna, og der kan den sidde de næste ti eller 20 år, uden at gøre skade.«

Men aktiverer kroppen det gen, hvor virus har sat sig, så er det ikke kun genet, men også virusstumpen der bliver vækket. Og så går den straks i gang med at formere sig.

Hvad kræver en kur mod hiv?

»Skal vi kurere hiv i en patient, skal vi først og fremmest finde noget, der kan genkende fremmed dna i vores dna,« mener Jan Pravsgaard Christensen.

»Det kunne være små stumper af RNA, som sætter sig på en celle, hvis der er hiv i dens genom. RNA-stumpen kunne så medbringe en gift mod hiv-arvematerialet eller aktivere immunsystemet. Det kan være, at kuren bliver en blanding af kombinationsbehandling, en vaccine som dræber frie viruspartikler, og så RNA-stumper, som finder hvilende og skjult hiv i vores celler.

Men hvorvidt denne strategi er mulig eller ej, ved forskerne ikke endnu.

SIV findes stadig i aberne

Selv hvis det skulle lykkes for lægevidenskaben at finde en vaccine og en kur mod hiv, vil det være stort set umuligt helt at udrydde virus. Aberne vil nemlig stadig bære rundt på varianten SIV. Hvorvidt en sygdom kan kontrolleres og bekæmpes, afhænger i høj grad af, om den er en såkaldt zoonose – en sygdom der kan smitte mellem dyr og mennesker. Det fortæller professor i virussygdomme Jens Lundgren:

»Er en infektion zoonotisk betyder det, at den ikke kan fjernes, ved at udrydde den hos mennesker. Så længe der fortsat lever smittede dyr, kan mennesker blive smittet igen. Vi taler om, at der i dyr findes et såkaldt reservoir af virus.«