Hverken hajer, løver eller slanger dræber flest mennesker om året.
De skyldige er sygdomme som aids, lungebetændelse, influenza, bronkitis, malaria, tuberkulose og diare. Størsteparten af synderne er virus, mikrober så små, at eksperterne diskuterer, om de overhovedet kan kaldes liv. Konsekvenserne af deres eksistens er dog ikke til debat. De slår mennesker ihjel.
»Virus har formodentligt været på Jorden næsten fra livets begyndelse for 3,8 mia. år siden,« fortæller Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.
Virus kaprer celler
Grundlæggende er virus ikke andet end arvemateriale, der er pakket ind i en proteinskal. Det kan ikke selv formere sig, og derfor trænger det ind i andre celler, kaprer deres genetiske kopieringsmaskineri og bruger det til at formere sig med.
»De er måske den mest primitive form for liv; de kunne være begyndt som bakterier, der tabte den ydre skal, så kun proteinsækken med arvematerialet blev tilbage. Hvorfor slæbe rundt på alle ingredienser til et stofskifte, hvis du ikke behøver det?« spørger Allan Randrup Thomsen
Hiv ændrer sig
Hiv er blandt de virus, der har slået flest mennesker ihjel. 25 mio. mennesker er døde, og hvert år lægges der to mio. ekstra til det tal.
Det særlige ved dette virus er, at det ændrer sig inde i menneskets krop, når det kopierer sig selv.
Samtidig har hiv en ekstremt hurtig replikationscyklus. Der skabes mellem 1 mia. og 10 mia. nye viruspartikler i en patient hver eneste dag. Koblet med hiv’s ekstreme mutationsrate fører det til mange nye varianter af hiv i patienten på under et døgn.
»Den genetiske ustabilitet er indbygget i hiv’s natur,« fortæller Allan Randrup Thomsen.
»Den kan vi ikke gøre noget ved.«
Og den er årsagen til, at videnskaben stadig kæmper med at lave vacciner og kure mod hiv.
Sådan måler vi farlighed
Flere andre faktorer afgør, hvor farlig en virus er. Dræber virus de celler det inficerer? Hvor vigtige er disse celler? Og kan kroppen gendanne dem?
\ Fakta
HIV I 25 ÅR
I år er det 25 år siden, at hiv blev opdaget.
videnskab.dk sætter i dette tema fokus på et virus, der har slået 25 mio. mennesker ihjel. Læs også
En ny skræmmende sygdom dukkede op
Epithelcellerne på overfladen af vores organer erstattes for eksempel meget hurtigt, mens nerveceller kun vokser meget langsomt.
»Vi skal også spørge, hvor kraftigt et immunrespons fører infektionen til,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
»Nogle typer influenza, som for eksempel Den Spanske Syge i 1918-19, så ud til at blive værre, fordi virus dengang fik immunsystemet til at overreagere i en sådan grad, at unge, ellers raske mennesker, døde af det – en såkaldt cytokinestorm.«
Ebola – en hurtig dræber
Et tredje forhold er smittespredning og smitteveje. Et virus, der er både frygtet og dødbringende for mennesker, er ebola-virus
»For menneskeheden som helhed er ebola ikke så slemt,« fortæller Allan Randrup Thomsen. »Det er slemt for den enkelte, men sygdommen smitter kun gennem kropsvæsker og ikke over store afstande. Ebola slår relativt hurtigt værten ihjel, før han/hun når at rejse særlig langt og smitte for mange.«
Grundlæggende er virus ikke andet end arvemateriale, der er pakket ind i en proteinskal. Det kan ikke selv formere sig, og derfor trænger det ind i andre celler, kaprer deres genetiske kopieringsmaskineri og bruger det til at formere sig med. »De er måske den mest primitive form for liv; de kunne være begyndt som bakterier, der tabte den ydre skal, så kun proteinsækken med arvematerialet blev tilbage. Hvorfor slæbe rundt på alle ingredienser til et stofskifte, hvis du ikke behøver det?« spørger Allan Randrup Thomsen Hiv ændrer sig
Hiv er blandt de virus, der har slået flest mennesker ihjel. 25 mio. mennesker er døde, og hvert år lægges der to mio. ekstra til det tal. Det særlige ved dette virus er, at det ændrer sig inde i menneskets krop, når det kopierer sig selv. Samtidig har hiv en ekstremt hurtig replikationscyklus. Der skabes mellem 1 mia. og 10 mia. nye viruspartikler i en patient hver eneste dag. Koblet med hiv’s ekstreme mutationsrate fører det til mange nye varianter af hiv i patienten på under et døgn. »Den genetiske ustabilitet er indbygget i hiv’s natur,« fortæller Allan Randrup Thomsen. »Den kan vi ikke gøre noget ved.« Og den er årsagen til, at videnskaben stadig kæmper med at lave vacciner og kure mod hiv. Sådan måler vi farlighed
Flere andre faktorer afgør, hvor farlig en virus er. Dræber virus de celler det inficerer? Hvor vigtige er disse celler? Og kan kroppen gendanne dem? Epithelcellerne på overfladen af vores organer erstattes for eksempel meget hurtigt, mens nerveceller kun vokser meget langsomt. »Vi skal også spørge, hvor kraftigt et immunrespons fører infektionen til,« forklarer Allan Randrup Thomsen. »Nogle typer influenza, som for eksempel Den Spanske Syge i 1918-19, så ud til at blive værre, fordi virus dengang fik immunsystemet til at overreagere i en sådan grad, at unge, ellers raske mennesker, døde af det – en såkaldt cytokinestorm.« Ebola – en hurtig dræber
Et tredje forhold er smittespredning og smitteveje. Et virus, der er både frygtet og dødbringende for mennesker, er ebola-virus »For menneskeheden som helhed er ebola ikke så slemt,« fortæller Allan Randrup Thomsen. »Det er slemt for den enkelte, men sygdommen smitter kun gennem kropsvæsker og ikke over store afstande. Ebola slår relativt hurtigt værten ihjel, før han/hun når at rejse særlig langt og smitte for mange.« »Det er grunden til, at vi kun ser mindre, spredte udbrud, som hurtigt kommer under kontrol. Influenza og SARS derimod smitter gennem luftvejene og kan derfor hurtigt rejse Jorden rundt.« Influenza slår også ihjel
»Det farligste virus, må være det, der slår flest mennesker ihjel,« mener Allan Randrup Thomsen. »Så er en influenza for eksempel potentielt set farligere end ebola, for 500.000 mennesker dør hvert eneste år af almindelige sæsoninfluenza.« Den voldsomme influenzapandemi 1918-19 (Den Spanske Syge) slog mellem 20 mio. og 40 mio. mennesker ihjel på verdensplan – vel at mærke på et tidspunkt hvor verdensbefolkningen kun var omkring 1,8 mia. Hiv er ved at indhente den med 25 mio. døde. Men bliver den næste pandemiske influenza lige så alvorlig som Den Spanske Syge, vil den koste op mod 120 mio. menneskeliv. Når hiv inficerer en celle, oversætter den først sit RNA til dna; det omvendte af den normale celleproces (dna->RNA), hvorfor virus har fået navnet retro. Nye sider i bogen
»Hiv indsætter derefter sit opståede dna et sted i vores celles dna,« forklarer Allan Randrup Thomsen. »Her bliver det aflæst af cellen, som var det en del af vores arvemasse.« Virus tager så at sige fat i vores genetiske kogebog og sætter nye sider ind, som cellen derefter aflæser som var de dens egne opskrifter. Men i stedet for at producere vigtige proteinstoffer, producerer den nu nye viruskopier. Menneskelige retrovirus er meget sjældne. »Videnskaben kender på nuværende tidspunkt kun til to andre,« fortæller Allan Randrup Thomsen. »HTLV-1 og -2 (Human T-celle Leukæmi Virus), som udgør en risiko for sprøjtenarkomaner og bloddonerer især i høj-risikoområderne i Caribien, i dele af Japan og Centralafrika. Hos omkring 1 procent af de inficerede opstår en neurologisk sygdom og akut T-celle-leukæmi.«
»Det er grunden til, at vi kun ser mindre, spredte udbrud, som hurtigt kommer under kontrol. Influenza og SARS derimod smitter gennem luftvejene og kan derfor hurtigt rejse Jorden rundt.«
Influenza slår også ihjel
»Det farligste virus, må være det, der slår flest mennesker ihjel,« mener Allan Randrup Thomsen.
»Så er en influenza for eksempel potentielt set farligere end ebola, for 500.000 mennesker dør hvert eneste år af almindelige sæsoninfluenza.«
Den voldsomme influenzapandemi 1918-19 (Den Spanske Syge) slog mellem 20 mio. og 40 mio. mennesker ihjel på verdensplan – vel at mærke på et tidspunkt hvor verdensbefolkningen kun var omkring 1,8 mia.
Hiv er ved at indhente den med 25 mio. døde.
\ Fakta
VIDSTE DU
Antallet af forskellige typer virus er enormt, for de er ikke kun en art, men et helt domæne.
Mennesket tilhører domænet Eukaryota, sammen med alle klodens mangfoldige slægter, familier, ordner og arter af samtlige dyr, planter og svampe.
Virus opdeles i første omgang i to grupper, afhængigt af deres overordnede formeringsstrategi, om de er DNA- eller RNA-virus.
A er farligere end C
Når forskerne taler om navnet på en virus, refererer de til en hel familie.
Begrebet ‘influenzavirus’ dækker for eksempel over hele familien Orthomyxoviridae, som indeholder slægterne A, B, C – ligesom familien Felidae omfatter slægter som Felis, Puma, Lynx, Leopardus, Panthera med flere, der dækker alle kattedyr på Jorden.
Panthera-slægtens løver og tigre er generelt farligere end Felis-slægtens huskatte. På samme måde er medlemmer af influenzaslægt-A, som omfatter fugleinfluenza, skadeligere end slægt C.
Panthera dækker over samtlige arter af løver, jaguarer, leoparder og tigre, influenza-A-slægten omfatter op mod tusindvis af forskellige underarter.
I virus-familien Retroviridae finder vi slægten lentivirus som blandt andet indeholder arten hiv.
Men bliver den næste pandemiske influenza lige så alvorlig som Den Spanske Syge, vil den koste op mod 120 mio. menneskeliv.
Når hiv inficerer en celle, oversætter den først sit RNA til dna; det omvendte af den normale celleproces (dna->RNA), hvorfor virus har fået navnet retro.
Nye sider i bogen
»Hiv indsætter derefter sit opståede dna et sted i vores celles dna,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
»Her bliver det aflæst af cellen, som var det en del af vores arvemasse.«
Virus tager så at sige fat i vores genetiske kogebog og sætter nye sider ind, som cellen derefter aflæser som var de dens egne opskrifter. Men i stedet for at producere vigtige proteinstoffer, producerer den nu nye viruskopier.
Menneskelige retrovirus er meget sjældne.
»Videnskaben kender på nuværende tidspunkt kun til to andre,« fortæller Allan Randrup Thomsen. »HTLV-1 og -2 (Human T-celle Leukæmi Virus), som udgør en risiko for sprøjtenarkomaner og bloddonerer især i høj-risikoområderne i Caribien, i dele af Japan og Centralafrika. Hos omkring 1 procent af de inficerede opstår en neurologisk sygdom og akut T-celle-leukæmi.«
