Hepatitis C: Ukendt virus snigmyrdede millioner, men kunne ikke skjule sig for årets nobelprisvindere
Tre forskere får Nobelprisen i medicin, fordi de i 1970'erne opdagede den drilske dræber hepatitis C, der i dag kan kureres. Et lægemiddel mod virussen bruges nu også mod COVID-19.
Nobelprisen medicin 2020

Nobelprisen i medicin 2020 går til forskere, der opdagede og kortlagde hepatitis C-virus, som giver kronisk leverbetændelse. (Foto: scientificanimations.com / CC BY-SA 4.0)

Nobelprisen i medicin 2020 går til forskere, der opdagede og kortlagde hepatitis C-virus, som giver kronisk leverbetændelse. (Foto: scientificanimations.com / CC BY-SA 4.0)

Når USA’s præsident Donald J. Trump i disse dage får lægemidlet Remdesivir mod COVID-19, kan han på en måde takke årets tre nobelprismodtagere i medicin.

De tre prismodtagere, Harvey J. Alter, Michael Houghton og Charles M. Rice, har opdaget og kortlagt hepatitis C - en virusinfektion, som medfører kronisk leverbetændelse og hvert år tager livet af en halv million mennesker på verdensplan.

Deres forskning i virussen har lagt grunden for, at hepatitis C i dag kan kureres, hvis det opdages i tide. 

Lægemidlet Remdesivir, som i dag bruges mod COVID-19, er et af de midler, der i tidens løb er blevet fremstillet på baggund af deres opdagelser.

»Remdesivir blev oprindeligt udviklet til hepatitis C,« fortæller den danske professor Jens Bukh, som selv har lavet banebrydende forskning i kronisk leverbetændelse.

Hepatitis C var ukendt for 50 år siden

De tre nobelprismodtagere har æren for, at hepatitis C-virus blev opdaget i 1970'erne, og at virussens genom sidenhen blev kortlagt i detaljer, så man har kunnet udvikle lægemidler.

I 1975 opdagede den ene nobelprismodtager, lægen Harvey J. Alter, at en stor del af de patienter, der var smittet med kronisk leverbetændelse, hverken havde hepatitis A eller B.

Harvey J. Alter og hans kollegaer fra USA's National Institutes of Health (NIH) konkluderede, at en tredje type hepatitis-virus var i omløb. Den ukendte virus blev døbt ‘non-A, non-B’- hepatitis.

I det kommende årti forsøgte forskere uden held at kortlægge den nyfundne hepatitis-virus i laboratoriet.

nobelpris medicin hepatitis C

De tre nobelprisvindere Harvey J. Alter, Michael Houghton og Charles M. Rice. (Foto: Niklas Elmehed/ Nobel Media)

Virussen blev kortlagt

Den nye hepatitis-virus var svær at arbejde med, for den opfører sig ikke som de fleste andre virusser.

Normalt kan forskere inficere celler i laboratoriet med en ukendt virus, oprense den og kortlægge den. På den måde kunne forskere for eksempel lynhurtigt kortlægge den nye coronavirus, som brød ud i Kina i januar 2020.

Men hepatitis C-virussen sætter sig ikke på laboratorie-celler, så andre metoder måtte tages i brug.

Gennembruddet kom 13 år senere i 1988, hvor det lykkedes den anden Nobelprismodtager Michael Houghton, som var ansat i medicinalvirksomheden Chiron, at klone den nye hepatitis-virus ved hjælpe af proteiner fra blodprøver fra en smittet chimpanse.

»Michael Houghton brugte molekylære teknikker, hvilket var ekstremt banebrydende dengang. Det var en kæmpe indsats på daværende tidspunkt, hvor de molekylære metoder, man har i dag, ikke fandtes,« siger Jens Bukh, der er professor i virologi på Københavns Universitet og overlæge på Hvidovre Hospital.

Michael Houghtons arbejde førte til, at der blev udviklet diagnostiske test, så man kunne begynde at screene for hepatitis C.

Den tredje nobelprismodtager, Charles M. Rice fra Rockerfeller University i USA, arbejdede videre med at forstå virussen, som smitter via blod og kropsvæsker. 

»Han kortlagde virussens molekylære detaljer og fandt ud af, hvilke proteiner virus udtrykker,« fortæller Jens Bukh.

Hepatitis C er blevet en model-virus

De tre nobelprismodtageres arbejde med den besværlige hepatitis C-virus, har ikke kun betydning for de millioner af mennesker, der hvert år bliver smittet med sygdommen.

Deres og andres forskning i virussen har også ført til nye virologiske erkendelser, siger Jens Bukh.

»Hepatitis C er blevet en slags model-virus, og undersøgelsen af den har været en dynamo inden for virusforskning generelt,« fortæller Jens Bukh.

Ligesom Remdevisir, som i dag bliver brugt mod COVID-19, er en lang række lægemidler mod Hepatitis C blevet udviklet og testet.

»Forskningen i hepatitis C har ført til, at der er sket et kæmpe spring i udviklingen af medikamenter. I dag har man et kæmpe bibliotek over lægemidler, som man kan tage i brug, når man skal finde noget, der måske kan virke mod andre virusser,« siger Jens Bukh.

Tre fantastiske forskere

Jens Bukh har gennem hele sin karriere arbejdet sammen med de tre nobelprismodagere. I starten af 1990’erne var han ansat på USA’s Nationale Institute of Health, hvor den ene af de tre nobelprismodtagere, Harvey J. Alter, arbejder. Siden har han publiceret flere artikler sammen med dem i anerkendte videnskabelige tidsskrifter 

»Jeg kender alle tre rigtig godt. De har støttet mig, siden jeg startede min karriere i starten af 1990’erne,« siger Jens Bukh.

»Det er tre fantastiske personer, der er i det for forskningens skyld og tror på, at de store gennembrud kommer via vidensdeling. For nyligt skrev jeg til Charles M. Rice, for at spørge, om han kunne hjælpe mig med nogle celler. Der gik ti minutter, før han svarede, at dem kunne jeg da bare få.«

Jens Bukh har selv stået i spidsen for banebrydende forskning, som viser, at der findes flere forskellige genetiske undergrupper af hepatitis C, som det har været muligt at klone og få til at gro i cellekulturer.

Uden de tre nobelprismodtageres store arbejde var det aldrig lykkedes:

»Man er gået fra, at man i 1989 dybest set overhovedet ikke kunne gøre noget for patienter med hepatitis C, til at man i 2014 var i stand til at kurere dem med en pille om dagen,« siger Jens Bukh. 

Mange har bidraget

En anden dansk professor, Rune Hartmann, der ligesom Jens Buch har forsket i genetik og hepatitis C, synes også, at Nobelprisen i medicin er gået til de helt rigtige.

»Der er lavet rigtig meget forskning på hepatitis C i de sidste mange år,« siger Rune Hartmann, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

»Mange har bidraget til det her store felt, og mange kunne være kandidater til at få Nobelprisen, men jeg synes, at priskomiteen har valgt rigtigt og har udvalgt nogle af de helt store bidragsydere,« fortsætter han.

Næste skridt er en vaccine

Jens Bukh håber, at året Nobelpris kan være med til at sætte fokus på hepatitis C-virussen, som hvert år tager livet af en halv million mennesker på verdensplan.

Virussen, som angriber celler i leveren, er lumsk, fordi man kan gå med den i kroppen i årevis uden at få symptomer. Ofte dør patienterne af skrumpelever eller leverkræft.

Selv om der i dag er effektiv behandling, er der mange, som ikke bliver diagnosticeret i tide, så Jens Bukh håber, at der fremover bliver udviklet en vaccine.

»Det, der stadig mangler, er en vaccine mod hepatitis C. Men det har der desværre ikke været så stor opmærksomhed på,« siger Jens Bukh.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at 70 millioner mennesker verden over er smittet med hepatitis C. 20 procent af dem ved ikke, at de er smittet.

Følge med på livestream, når nobelprisen i medicin uddeles cirka klokken 11.30. (Video: Nobelpriskomiteen)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.