Hele familier rammes af hjertesygdom

Under løbeturen, i supermarkedet eller i brusebadet. Hvert år falder omkring 80 danskere under 35 år om med pludselig, uventet hjertedød, og når tragedien rammer, bør de nærmeste familiemedlemmer være ekstra opmærksomme på deres eget helbred.

En ny undersøgelse viser nemlig, at den afdødes forældre, søskende og børn har væsentligt større risiko for at få hjerteproblemer end resten af befolkningen.

»Hvis man har en slægtning, som pludselig er død af hjertesygdom, så har man en markant forhøjet risiko for selv at have en hjertesygdom,« siger læge og ph.d.-studerende Mattis Flyvholm Ranthe fra Statens Serum Institut.

Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal.

”Mistanken var god nok”

Undersøgelsen viser, at det især er blandt yngre slægtninge til hjertedøde, at risikoen for hjertesygdomme er væsentlig forøget. Forskerne fandt, at familiemedlemmer under 35 år havde op til 20 gange så høj risiko for at få specifikke hjertesygdomme end resten af befolkningen.

»Man har fra tidligere studier haft mistanke om, at slægtninge ville have en forhøjet risiko, men nu har vi endelig fået dokumenteret med et stort studie, at mistanken var god nok,« siger Mattis Flyvholm Ranthe.

Han tilføjer, at slægtninge formentlig har en forhøjet risiko for hjerteproblemer, fordi mange hjertesygdomme blandt yngre mennesker er arvelige. Dermed kan bestemte hjertesygdomme blive videregivet fra forældre til børn, og på den måde kan bestemte hjerteproblemer florere i visse familier.

Slægtninge bør tjekkes

På Aarhus Universitetshospital mener overlæge Henrik Kjærulf Jensen, at den nye undersøgelse giver dokumentation for, at de nærmeste slægtninge bør tjekkes for hjertesygdomme, når nogen i familien falder om med pludselig uventet hjertedød.

»Nu har vi en solid dokumentation for, at de nærmeste slægtninge har en højere risiko for at få hjertesygdomme. Det betyder, at det er rigtig vigtigt at screene familiemedlemmer, og det gør vi faktisk også allerede i dag. Men det er ikke sat ordentligt i system, og det kører lidt på tilfældighed, om de pårørende for besked om, at tilbuddet om screening findes,« siger Henrik Kjærulf Jensen, som er overlæge på hjerteafdelingen på Skejby Sygehus.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men han har stor viden på området, blandt andet fra sit arbejde som formand for en arbejdsgruppe for arvelige hjertesygdomme i Dansk Cardiologisk Selskab.

Screening redder liv

Ifølge Henrik Kjærulf Jensen vil screening af familiemedlemmer til hjertedøde betyde, at lægerne vil kunne opdage flere hjertesygdomme i tide, og dermed redde liv.

»Hvis vi målrettet screener de nærmeste slægtninge, vil vi uden tvivl kunne redde liv. Mange af de arvelige hjertesygdomme findes der gode muligheder for at forebygge og behandle,« siger Henrik Kjærulf Jensen.

Grundigt detektivarbejde ligger bag

Men hvordan har forskerne egentlig kunnet undersøge risikoen for hjertesygdomme hos slægtninge til afdøde?

I første omgang har arbejdet krævet et grundigt detektivarbejde for at finde frem til alle danskere, som blev ramt af pludselig uventet hjertedød i perioden fra 2000-2006.

»Det har været hårdt benarbejde. Vi har gravet alle dødsattester frem på personer under 35 år, som er døde i perioden. Vi har så frasorteret alle dem, som er døde af for eksempel kræft eller trafikulykker, og så har vi til sidst stået med dem, som er døde af noget hjertemæssigt. Nogen af dem har ikke fået en obduktion, men i disse tilfælde findes der nogle kriterier, som man kan følge for at kunne afgøre, om det er sandsynligt, at der er tale om hjertedød. Dem har vi talt med i gruppen,« forklarer Henning Bundgaard.

Fandt og fulgte 3.073 slægtninge

I alt fandt Henning Bundgaard og hans kolleger fra Rigshospitalet frem til 470 personer i alderen 1-35 år, som blev ramt af pludselig uventet hjertedød i perioden 2000-2006.

Arbejdet var oprindeligt en del af et andet studium, men i den nye undersøgelse har forskerne brugt oplysningerne til at finde frem til de afdødes slægtninge. Forskerne undersøgte både børn, søskende, halvsøskende, forældre og bedsteforældre til de hjertedøde, og det blev løbende tjekket i forskellige patientregistre om nogle af de mange familiemedlemmer havde fået konstateret en hjertesygdom.

I alt har forskerne undersøgt 3.073 slægtninge, og de blev fulgt frem til år 2011.

»Det viste sig, at søskende, børn og forældre under 35 år har fire gange så stor risiko for at få hjertesygdomme, end resten af befolkningen. Årsagen til, at det især er de unge, som har en forhøjet risiko er blandt andet, at arvelige sygdomme typisk sætter ind, mens man er forholdsvis ung,« siger Mattis Flyvholm Ranthe fra Statens Serum Institut.

Kun få dør af pludselig hjertedød

Han understreger dog, at selvom det ser drabeligt ud, at unge slægtninge til hjertedøde har en markant forhøjet risiko for hjertesygdomme, så er der stadig tale om sjældne sygdomme.

»Vi kigger på lidt over 3.000 slægtninge, og det er lidt færre end 300 personer, som overhovedet har en hjertesygdom. Så det er nogle sjældne sygdomme, men ikke desto mindre er det sygdomme, som man pludselig kan falde død om af. Så det er vigtigt at vide, hvem man skal undersøge, og hvem der er i risiko,« siger Mattis Flyvholm Ranthe.

Obduktion er vigtigt

Netop derfor mener forskerne, at det er vigtigt at obducere unge mennesker, når de pludselig og uventet falder døde om.

»Når man finder en ung mand, som pludselig er død under en løbetur i skoven, ser man efter slagmærker, stik eller andet, som kunne vise, at der er tegn på en forbrydelse. Men hvis ikke der er nogen tegn på noget kriminelt, så er det ikke sikkert, at personen bliver obduceret. Det betyder, at det kan være hjertestop, en voldsom allergi, hjerneblødning eller noget helt andet, som er dødsårsagen,« siger Henning Bundgaard og tilføjer:

»Derfor mener vi, at det er uhyre vigtigt, at alle unge, som dør pludselig og uventet, bliver obduceret. For hvis vi ved præcist, hvad personen døde af, så ved vi også, hvad vi skal screene den afdødes slægtninge for. Og med vores undersøgelse viser vi jo netop, at der er rigtig god grund til at screene de nærmeste familiemedlemmer,« slutter Henning Bundgaard.

Flere detaljer om undersøgelsen i boksen under artiklen.