I næsten alle rige lande stiger levealderen støt, og der er ingen tegn på, at den udvikling stopper. I løbet af de seneste 100 år er levealderen steget med hele 30 år. Hvis det fortsætter sådan, vil mere end halvdelen af alle nyfødte runde de 100 år.
Det kan professor Kaare Christensen fra Syddansk Universitet konstatere, efter at han og tre tyske forskerkolleger har gennemgået en række videnskabelige artikler og har nærstuderet demografiske data fra i-landene. Undersøgelsen offentliggøres i det anerkendte tidsskrift The Lancet i morgen lørdag.
Forskerne har kigget på levealderen i det land, hvor folk lever længst. Og på, hvordan denne alder har udviklet sig igennem tiden. Det viser sig, at middellevetiden er steget lineært i de seneste 165 år, hvis man altså tager udgangspunkt i det land, hvor man har levet længst.
»Hvert år i de seneste 165 år er middellevetidsrekorden blevet slået med tre måneder om året,« fortæller Kaare Christensen til videnskab.dk.
»Vi kan ikke vide, om det bliver ved med at gå godt,« fortsætter han.
»Men hvis det er foregået sådan i 165 år, så er det ikke noget helt vildt skud, at det kan fortsætte sådan i 100 år mere. Og hvis det gør det, så vil halvdelen af alle, der bliver født nu, blive 100 år - også i Danmark,« siger Kaare Christensen.
Vi har det godt som gamle
Undersøgelsen viser også, at folk faktisk har det ganske udmærket, selv om de er kommet op i årene. Og det endda til trods for, at mange er syge og for eksempel har sukkersyge eller forhøjet blodtryk.
»Hvis vi ser på, hvordan vi har det, når vi kommer op i årene, så tyder langt de fleste undersøgelser på, at det er gode år, der lægges til,« beretter Kaare Christensen. »Når man spørger gamle mennesker om, hvordan de har det, svarer de, at de har det glimrende og kan gøre de ting, de gerne vil.«
Hvis vi ser på, hvordan vi har det, når vi kommer op i årene, så tyder langt de fleste undersøgelser på, at det er gode år, der lægges til
professor Kaare Christensen
Men samtidig viser undersøgelserne, at de ekstra leveår er præget af sygdomme. Det virker paradoksalt, men Kaare Christensen har en forklaring:
»Vi er blevet bedre til at diagnosticere sygdomme tidligere. Der er flere år, hvor man er syg, men der er tale om velbehandlede sygdomme, som man ikke mærker så meget til,« siger han.
Vi bør arbejde mere
Når man ser på livskvalitet, er det altså ikke noget problem, at vi blive meget gamle. Samfundsøkonomisk er der dog en udfordring, for der er rigtig mange, der er i behandling for sygdomme, og det koster penge. Og selv om de fleste ældre har det godt, er de ikke på arbejdsmarkedet.
»Det dur ikke, at man uddanner sig, til man er 25, og så går på pension, når man er 60,« siger Kaare Christensen. »Det skal jo hænge sammen, så vi må kigge på, hvor længe man skal arbejde. Udfordringen er at få fordelt arbejdslivet lidt mere jævnt.«
Kaare Christensen mener dog ikke, at det er os alle sammen, der skal tvinges til at blive på arbejdsmarkedet, til vi er højt oppe i 70erne: »Man bliver nødt til at differentiere. Det er jo ikke sikkert, at folk med hårdt fysisk arbejde kan blive ved med at arbejde længe. Man skal have in mente, at gruppen af ældre er en meget sammensat gruppe, hvor der er stor forskel på, hvordan man har det.«
