Gentagne urinvejsinfektioner besværliggør behandling – ny vaccine skaber håb

Mange kvinder har én eller flere gange bakset med en urinvejsinfektion - måske bedre kendt som blærebetændelse.

Når man først får det, er risikoen for, at man får det igen, stor. Det kaldes tilbagevendende urinvejsinfektion.

Den mest almindelige behandlingsmetode er antibiotika - og ved siden af laves der forsøg med blandt andet akupunktur og homøopati (se faktaboks).

Både forskere og myndigheder er nemlig i stigende grad opsatte på at reducere brugen af antibiotika, blandt andet på grund af antibiotikaresistens.

Men hvad nu hvis kvinderne, der er ramt af en urinvejsinfektion, bliver vaccineret i stedet for?

Kvinderne taler ikke om det

Forskerne har indtil videre kun testet vaccinen på mus. Ikke desto mindre mener de, at resultaterne er lovende.

»Tilbagevendende urinvejsinfektion ses primært som en kvindesygdom,« siger forsker Nicole De Nisco ved University of Texas i en pressemeddelelse.

Hun er én af forskerne bag den nye vaccine.

»Selvom det er almindeligt, især hos kvinder, der har været i overgangsalderen, er det noget, kvinderne selv taler meget lidt om,« siger hun.

Hvorfor en vaccine?

Resistente bakterier er blevet et alvorligt problem verden over.

Ikke desto mindre er forebyggende behandling med antibiotika en af de mest anvendte og anbefalede tiltag til forebyggelse af tilbagevendende urinvejsinfektion.

»Selvom man får bakterierne væk fra blæren, forbliver de andre steder i kroppen. Og de kan sagtens blive resistente over for det antibiotikum, der er blevet brugt,« siger Nicole De Nisco.

»Når patienterne får antibiotikaresistens, vil de til sidst løbe tør for alternativer,« konstaterer hun.

For mange vil det at tage antibiotika kontinuerligt også give bivirkninger og lidelser, og hver efterfølgende infektion vil ifølge forskerne være sværere at behandle.

Norsk forsker: »Spændende nyheder«

Ingvild Vik er forsker ved Institut for Samfund og Sundhed ved Universitetet i Oslo.

Hun synes, det er spændende med nye vacciner.

»Får vi en god og effektiv vaccine, vil den både kunne bidrage til reduceret antibiotikaforbrug og bedre livskvalitet for de pågældende patienter,« siger hun til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Bakterier er mere komplicerede end virusser

Men hvordan virker den nye vaccine egentlig?

Vacciner fungerer almindeligvis ved, at en lille, eventuelt død, del af en virus eller bakterie sprøjtes ind i vores krop.

Det får vores immunsystem til at producere antistoffer mod virussen eller bakterien, så vi er beskyttet mod sygdom.

Men der er forskel på vira og bakterier. Det er sværere at lave vacciner mod bakterier, fordi de er meget større og mere komplicerede end vira.

Urinvejsinfektion skyldes normalt infektion med bakterien E. coli.

Hvorfor er det sværere at lave vacciner mod bakterier?

»Immunsystemet fungerer lidt anderledes mod bakterier end mod virus,« forklarer immunolog og professor Anne Spurkland til forskning.no.

»Desuden er vira meget lettere at opbygge end bakterier.«

Derfor har det nok været nemmere at lave en vaccine mod virus end bakterier.

»Den samme type bakterie kan også findes i en lang række varianter, hvilket også kan gøre det svært at lave en vaccine, der vil passe til en bred vifte af alle,« siger Anne Spurkland, der er ansat ved Universitetet i Oslo og ekspert i vacciner.

Vaccineteknologi har ikke fungeret før

På trods af dette er det lykkedes forskerne fra Texas at skabe en vaccine mod bakterieinfektionen urinvejsinfektion.

Men udfordringerne stopper ikke her.

Den nye vaccine er en såkaldt helcellevaccine. Det er i bund og grund en gammeldags vaccine, som forskerne ikke har haft den store succes med tidligere, fortæller Anne Spurkland.

»Helcellevaccine betyder, at hele bakterien bliver brugt som vaccine. Det er ikke lykkedes før, fordi vaccinen hurtigt bliver ryddet af vejen af medfødte immunceller, så de celler, der skal lave antistoffer, ikke får nok at ’arbejde med’ i lang nok tid,« siger Anne Spurkland.

Cellerne holder altså ikke længe nok i kroppen til, at de kan danne antistoffer.

Bakterierne placeres i 'nano-bur'

Forskere fra Texas har dog løst dette problem.

De placerer bakterierne i en slags ’nano-bur’, hvor de holder cellerne fanget og beskyttet. Så får de medfødte immunceller hverken lov til at trænge ind eller rydde dem af vejen, forklarer Anne Spurkland.

»Dermed bliver bakterierne i vaccinen i kroppen i længere tid, og det tilpassede immunforsvar har mulighed for at lave antistoffer, der kan beskytte mod infektion, « siger hun.

Forskerne fra Texas mener, at den nye helcellevaccine kan tilpasses til andre bakterielle infektioner som streptokokker og tuberkulose.

Men at udvikle nye vacciner er kompliceret, dyrt og tidskrævende. Så det er usikkert, hvornår en eventuel vaccine mod både urinvejsinfektion og de øvrige bakterieinfektioner vil blive taget i brugt til mennesker.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.