Gener gør børn ekstremt fede
Forskere - herunder danskere - har fundet frem til, at normalt forekommende varianter i to gener er med til at gøre børn ekstremt fede.

Det er ikke kun dårlige spisevaner og manglende motion, der gør folk fede. Forskere har fundet frem til, at små ændringer i to gener kan sætte de ekstra kilo på sidebenene allerede tidligt i livet. (Foto: Coloubox)

 

Nogle mennesker er genetisk disponerede for at blive fede. Det har forskere vidst længe.

Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse fundet frem til, at små ændringer i to navngivne gener er med til, at nogle børn sprænger vægtskalaen.

Resultatet er kommet i hus gennem et stort internationalt forskningssamarbejde med dansk deltagelse, der sætter nye standarder for forskning i årsagen til gen-styrede børnelidelser.

Resultatet af den nye forskning er offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

»Der er tidligere lavet mange studier, der har undersøgt de genetiske forhold, der gør sig gældende, når voksne mennesker bliver fede. Men derimod er der ikke lavet mange studier på børn. Vores nye resultater viser, at variationer i to gener er med til at gøre børn ekstremt fede,« fortæller  Hans Bisgaard, overlæge, dr.med. og leder af Dansk BørneAstma Center samt professor i børnesygdomme ved Københavns Universitet.

Hans Bisgaard har sammen med ph.d.-studerende Eskil Kreiner Møller stået for en del af det danske bidrag til den nye forskning, der inkluderer undersøgelser på 5.000 børn. Forskere på epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut har ligeledes bidraget fra Danmark.

Derfor bliver mennesker fede

Ekstrem fedme er blandt folkesundhedens tørste trusler - især i den vestlige verden. Problemet er i særdeleshed stort blandt børn, hvor flere og flere børn bliver ekstremt fede.

Mange mennesker bliver fede, fordi de spiser for usundt og dyrker for lidt motion, men flere studier har fastslået, at også generne har stor betydning.

De seneste fire år har flere stort anlagte studier kigget på generne, der er årsag til, at nogle voksne mennesker bliver fede. Her har forskere blandt andet fundet ud af, at variation i genet FTO med sikkerhed har indflydelse på mængden af fedt.

Det nye studie har derimod kigget på generne, der er årsag til fedme blandt børnene, og det er der én bestemt årsag til:

Fakta

DNA er opbygget af fire forskellige byggesten (nukleotider). Hvis der på et specifikt sted på genomet normalt i befolkningen forekommer to forskellig nukleotider (to normalt forekommende varianter), kaldes dette en ”enkelt nuklotids polymorfi” (SNP: single nucleotide polymorphism). Hvis denne SNP ligger midt i et gen, kan den have indflydelse på genets funktion, og kan derved komme til udtryk som efterfølgende ændringer i kropsfunktionen.

»Der er selvfølgelig stor sandsynlighed for, at fede børn vokser op og bliver fede voksne. Men når vi vælger at kigge på børnene, så er det, fordi børnene ikke har haft så langt et liv til at blive påvirket af en usund livsstil. På den måde kan vi være mere sikre på, at fedmen rent faktisk skyldes variation i generne,« forklarer Hans Bisgaard.

Kæmpe europæisk samarbejde står bag

Resultatet er skabt ved hjælp af et omfattende internationalt samarbejde, hvor forskere har kortlagt genetiske variationer i mange tusinder af børn, primært fra Europa.

De genetiske variationer er efterfølgende sammenlignet med et væld af fysiske parametre som vægt, højde, hovedstørrelse og disponering for forskellige lidelser som blandt andet astma, allergi og i dette tilfælde ekstrem fedme.

På den måde kan forskerne se, hvilke gener der står bag udviklingen af forskellige fysiske parametre og lidelser.

Genetiske analyser delt ud på flere grupper

Mere end tyve europæiske forskningsenheder har deltaget i samarbejdet og skabt resultater, der er utænkelige at opnå for én forskningsenhed alene.

Årsagen er blandt andet, at det koster i omegnen af 3.000 kroner at lave en genetisk analyse af en enkelt person, altså 15 millioner kroner alene for at lave de genetiske analyser af de 5.000 børn. Derfor er der en helt klar økonomisk begrænsning i de enkelte forskningsenheders mulighed for at lave de helt store studier selv.

Derfor gav det også god mening at samarbejde.

»Når vi kigger på vores egen forskning, så har vi ’kun’ data fra en mindre forsøgsgruppe på cirka 1.000 børn. Den kan vi ikke konkludere tilstrækkeligt på baggrund af. Men hvis vi kombinerer vores forsøgsgruppe med forsøgsgrupper fra hele Europa, så har vi flere tusinde forsøgspersoner sammenlagt. Derved bliver vores resultater meget mere solide og mindre omkostningstunge for den enkelte forskningsgruppe,« forklarer Hans Bisgaard.

Forskere kigger på mere end 2,5 millioner markører

I genomscanningerne af de mange børn har forskerne undersøgt variationer i over 2,5 millioner udvalgte markører spredt ud over børnenes genetiske arvemateriale.

En markør er et punkt på kromosomet, der siger noget om, hvilke af kroppens molekylære byggesten (nukleotider, se faktaboks) DNA'et er bygget af netop i det område.

Fakta

Typen af studier, hvor forskere undersøger ændringer i flere millioner genetiske markører og deres indflydelse på kroppens fysiske parametre og udvikling af sygdom, kaldes for GWAS (Genom-Wide Association Studies).

Variationer i byggestenene omkring en specifik markør kan måske ændre på funktionen af generne i området og i sidste ende have indflydelse på eksempelvis, hvordan kroppen lagrer fedt.

Ved at sammenligne de genetiske varianter ved markørerne med børnenes fysiske parametre kunne forskerne se, at ekstremt fede børn også ofte har en specifik genetisk variant omkring to markører på kromosom 13 og 17 ved generne kaldet  OLMF4 og HOXB5.

Konklusionen er derfor: Hvis børn har nogle specifikke nukleotider i markørerne ved de her gener på kromosom 13 og 17, så har de også gennemsnitligt større risiko for at blive ekstremt fede.

Det er omvendt forskning

Normalt formulerer forskere først en hypotese om sammenhængen mellem et specifikt gen og en fysisk parameter, inden de laver deres forsøg – eksempelvis, at OLMF4 har indflydelse på fedme blandt børn. Den traditionelle fremgangsmåde kan dog begrænse forskerne i deres mulighed for at kigge på gener, de ikke forudgående har en idé om funktionen af.

Derfor valgte Hans Bisgaard og kolleger at gribe tingene an på en anden måde. Eskil Kreiner Møller forklarer:

»Vi tester hypotese-frit alle markører fordelt over hele genomet. Det vil sige, at vi ikke opstiller en hypotese om sammenhængen mellem et spefikt gen og en fysisk parameter, inden vi laver vores undersøgelser.«

»Fordi markørerne ligeledes fortæller noget om nukleotiderne uden om markøren, kan vi kigge på, hvilke gener der ligger i området her, og som derfor formentlig er involveret. På den måde går vi ind af bagdøren i biologien og griber forskningen an på en helt ny måde. Vi kigger på gener, som vi ikke tidligere har kendt til, og vi kan se, at variationer i de ukendte gener har indflydelse på de fysiske parametre, vi undersøger.«

Forsker ser perspektiver i forskningen

Klinisk professor og fedmeforsker Thorkild I. A. Sørensen fra Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab har ligeledes bidraget til den nye forskning. Han fortæller, at de nye resultater skaber et grundlag, som andre forskere kan bygge videre på.

»Det nye studie har tilføjet to nye genvarianter til de i forvejen 60 genvarianter, vi ved har indflydelse på fedme blandt mennesker. Indtil videre kan vi blot se, at der er en sammenhæng mellem genvarianterne og fedme i børn, men vi kender ikke noget til de bagvedliggende mekanismer endnu.«

»Den næste opgave bliver derfor at finde ud af, hvordan generne gør børn fede og finde ud af, hvor fastlåst mekanismen er, og om vi kan gøre noget for at behandle det. Det er opgaven for forskere i fremtiden, men vi kan endnu ikke sige, hvornår netop den opgave bliver løst. Der kan gå mange år endnu,« siger han. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.