Fremtidens kræftbehandling udnytter immunforsvarets specialstyrker

Vi har alle T-celler i kroppen, og hvis de får lidt hjælp fra videnskaben, kan de være med til nedkæmpe kræft.

Det forsøger forskere Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital at udnytte ved at hente T-celler ud fra patienters kræftknuder, opdyrke dem i laboratoriet så der bliver flere, og derefter sætte dem tilbage i patienterne. Teknikken hedder ‘adoptiv celle transfer’ eller ACT, og de foreløbige resultater er lovende. Indtil videre viser resultater fra USA, at omkring halvdelen af patienterne får gavn af behandlingen.

De danske forskeres projekt hedder ‘ACT i kræftbehandlingen,’ og de har et budget på cirka 25 millioner kroner til deres forskning, der udføres som et internationalt samarbejdsprojekt.

T-celler er detektiver og mordere

»T-celler er en slags celler, som vi alle har. Det er dem, der klarer ærterne for os, når vi får influenza eller en anden virusinfektion, fordi de er i stand til at identificere celler, der er ‘anderledes,’« forklarer Per thor Straten, der er professor ved Københavns Universitet og leder af projektet, der hører hjemme på Center for Cancer Immunterapi (CCIT) ved hæmatologisk afdeling på Herlev Hospital.

»T-cellernes evne til at gennemskue andre celler skyldes, at de celler, der gemmer på en virus eller måske en genmutation, der er grunden til en kræftsygdom, udskiller ændrede proteiner. Hvis T-cellerne fungerer optimalt, kan de ud fra det ændrede protein identificere, finde – og dræbe de syge celler.« Det fortæller Per thor Straten,

Men T-cellerne, som kan få øje på kræftcellerne, fungerer bare ikke optimalt. For så ville sygdommen slet ikke opstå, forklarer Per thor Straten. ACT-teknikken har altså, udover at skabe flere T-celler ved at påvirke dem til at dele sig, til formål at få cellerne til at fungere bedre, så de kan være med til at bekæmpe kræft.

LÆS OGSÅ: Ny kræftvaccine testes på mennesker

T-celler skal være der på forhånd

Kun patienter med modermærkekræft eller hoved og hals-kræft, kan indtil videre behandles med T-celler. Det skyldes blandt andet, at der naturligt findes en stor mængde T-celler i kræftknuder af den slags. Og brugen af disse naturligt forekommende T-celler er netop det, man i tidligere studier har haft succes med.

Så for at kunne bruge ACT-teknikken er man afhængig af, at kræftknuden på forhånd indeholder T-celler. Det er nemlig dem, man udnytter, når man gror T-cellerne i laboratoriet.

»Når vi bruger ACT-teknikken i praksis tager vi først en biopsi af kræftknuden, og så skærer vi den i små stykker. De små stykker får alle tilført noget vækstfremmende, og så gror der T-celler ud af nogle af stykkerne,« forklarer Per thor Straten om teknikken.

»Gennemsnitligt har vi haft succes med godt halvdelen. De stykker, som det lykkes at gro T-celler fra, gror vi videre med mere vækststof, indtil vi har så mange T-celler, som vi har brug for.«

At det kun er enkelte kræfttyper, der er modtagelige for behandlingen, er en af de store udfordringer.

»Behandlingen kan ikke på nuværende tidspunkt udbredes til de ‘store’ kræftformer som bryst – eller lungekræft, fordi der skal findes T-celler i kræftknuden på forhånd, og det gør der ikke ved de kræftformer,« fortæller Per thor Straten.

»Derfor arbejder vi på at høste T-celler fra blodet, hvor der er en næsten ubegrænset mængde. Hvis det kan lade sig gøre at få T-celler fra blodet til at opføre sig som T-celler fra kræftknuder, kan de potentielt bruges til at behandle enhver kræftsygdom,« siger Per thor Straten.

LÆS OGSÅ: Ny lovende kræftmedicin kan forværre sygdommen

Kræver grønne fingre

En anden udfordring ved ACT-teknikken er, at den er besværlig og arbejdstung. Der skal bruges mange timer og ressourcer i laboratoriet, men kun lidt over halvdelen af de biopsier, forskerne forsøger at gro T-celler fra, giver resultat.

»For at gro cellerne skal man have ret grønne fingre, og der er sådan lidt gartner over det. Det gør det meget vanskeligt og næsten umuligt at standardisere behandlingen. Ser man på fremtidsperspektiverne skal vi have en behandling, der er nemmere at håndtere og standardisere,« siger Per thor Straten.

For at standardisere behandlingen har forskerne brug for på forhånd at lære at genkende de cirka 50 % af patienterne, der får glæde af behandlingen.

De skal også lære at genkende de biopsier, der giver resultater i form af nye T-celler, i laboratoriet. På den måde kan man undgå at bruge ressourcer på det, der ikke duer.

»Jeg tror, at behandlingsformens fremtid på længere sigt afhænger af, om vi bliver bedre til at selektere patienterne eller i stand til at lave T-celler, der kan fungere i flere patienter,« understreger Per thor Straten.

T-celler er individuelle

Et tredje problem med teknikken er netop, at T-cellerne er uløseligt knyttet til den enkelte patient.

Flytter man en T-celle fra en patient til en anden, lige gyldigt hvor god den så er til at dræbe kræftceller, vil patientens krop behandle den som et fremmed element, og immunforsvaret vil slå den ihjel.

Derfor er der behov for andre måder at udnytte nogle patienters særligt gode T-celler, og også det arbejder forskerne på Herlev på.

»En af de ting, vi arbejder frem mod er at kunne tage en særligt effektiv receptor, som er et molekyle, der fortæller cellen, hvad den skal gøre, fra en patients T-celler og klone den over på en anden patients T-celler.«

» Fordi en receptor er så lille en fremmed del, får den forhåbentlig lov at slippe igennem kroppens forsvar,« forklarer Per thor Straten.

LÆS OGSÅ: Mange vacciner mod kræft på vej

Skrue op og ned

En af grundene til, at det er en forudsætning for den nye behandlingsforms succes, at man lærer at selektere patienterne er, at de skal udsættes for en voldsom kemobehandling, inden de T-celler, som forskerne har groet i laboratoriet, bliver sat tilbage i kroppen.

På den måde vil de patienter, der ikke får glæde af behandlingen, også blive udsat for en skrap omgang kemo, helt uden grund.

»Amerikanske forskere har bevist, at kemokuren er nødvendig for behandlingens succes. De har arbejdet med at bruge T-celler til kræftbehandling i cirka 20 år, men har først fået succes, efter de er begyndt at give patienterne en kemobehandling inden T-cellerne bliver sat tilbage,« siger Per thor Straten.

»Man ved ikke præcis hvorfor kemoterapien er nødvendig, for behandlingen har ikke direkte indflydelse på kræftcellerne,« siger Per thor Straten, og fortsætter:

»Til gengæld påvirker den sandsynligvis regulatoriske celler, som uden kemoterapien vil hæmme immunsystemet. Ligeledes vil kemoterapien slå andre immunceller væk, så der bliver bedre plads til T-cellerne. At T-cellerne kan virke formodes således at forudsætte en svækkelse af immunsystemet.«

Når T-cellerne så bliver sat tilbage i kroppen, bliver de fulgt på vej af et immunstimulerende stof, der skal sætte gang i immunsystemet igen. Man forsøger derved at skrue op og ned for immunforsvaret.

Grundlæggende forståelse er en forudsætning

Fremtiden for behandlingen afhænger af, om forskerne lærer nok om at skrue op og ned for immunforsvaret, mener Per thor Straten. Der er tale om grundlæggende mekanismer i immunforsvaret, og hvis forskerne mestrer dem, ser fremtiden lys ud.

»Der kommer hele tiden nye data og dermed mange flere knapper, vi kan dreje på. Vi får viden om mekanismer, vi ikke anede eksisterede for bare ti år siden. Kræftforskningen indenfor immunterapi går rigtig stærkt lige nu, og det er fantastiske tider,« siger han.

Internationalt samarbejde styrker projektet

Der arbejdes med ACT flere steder i verden, og forskerne på CCIT i Herlev leder projektet, som udføres i samarbejde med forskere i Danmark, Norge, Holland og England.

»Vi er ikke de eneste, der laver forskning på dette område, og det er et meget kompliceret samspil mellem T-celler og kræftceller, som vi arbejder med,« fortæller Per thor Straten.

»Det er netop derfor en stor styrke i vores forsøg, at vi har internationale partnere. De er alle sammen valgt med tanke på, at de har interesse og stor ekspertise indenfor netop dette felt. Allerede inden vi samlede gruppen vidste vi, at de forskede i samme retning som os. Derfor kunne vi alle få gavn af at lægge kræfterne sammen.«

Samarbejdet giver også videnskabelige fordele, understreger Per thor Straten.

»Det betyder rigtig meget for projektet at vi er mange, der bruger samme metoder og teknikker i de forskellige dele af projektet. Vi får meget mere solide data, og vi får bedre chance for at finde generelle træk omkring T-celler i behandling – hvornår de duer, hvornår de ikke duer, hvad skal de få øje på, hvordan skal de se ud for at være relevante,« siger Per thor Straten.

»Med dette samarbejde får vi også mulighed for at få et mere samlet billede af T-cellerne, som ingen af deltagerne kunne have opnået alene.«

»Desuden er det altid stimulerende at arbejde med folk med samme interesse, og det giver super god synergi, at vi mødes jævnligt,« tilføjer han.

Målet er at kurere kræftpatienter

»Man er nødt til at se projektet som en del af en sammenhæng. Her på CCIT har vi en lang række projekter, der drejer sig om at bruge immunforsvaret i kampen mod kræft,« siger Per thor Straten.

»Det overordnede mål er at kurere kræftpatienter. Det kan denne behandling ikke, men forhåbentlig bringer den os tættere på,« slutter han.