En nyopdaget coronavirus (SARS-CoV-2) er årsag til det igangværende COVID-19-udbrud.
SARS-CoV-2 stammer oprindeligt fra dyr, hvorfra det har spredt sig til mennesker.
Den nye smitsomme variant af coronavirussen blev først opdaget i slutningen af december 2019 i Wuhan i Hubei-provinsen, Kina, hvor lægerne identificerede 41 tilfælde af lungebetændelse.
Ved nærmere analyse viste det sig, at der var tale om en ny coronavirus.
1/3 - 66 af tilfældene - var udsat for direkte eksponering ved et kødmarked, hvor der blev solgt råt kød, fisk samt levende vilde og opdrættede dyr.
Markedet blev lukket øjeblikkeligt, og det er ikke åbnet igen. Siden da har forskere verden over arbejdet i døgndrift for at identificere patogenet (det sygdomsfremkaldende, red.) bag den nye virus.
SARS-CoV-2 er anderledes
I midten af januar 2020 fandt forskerne de første ledetråde, da hele den nye coronavirus' genomsekvens blev publiceret.
Prøven afslørede, at der var tale om en ny coronavirus - SARS-CoV-2 - som tilhører den samme virusgruppe som den alvorlige akutte respiratoriske syndrom-relaterede coronavirus (SARS-CoV), der var årsag til SARS-udbruddet i 2003.
Men den nye virus var alligevel anderledes, hvilket satte spørgsmålstegn ved, hvor den oprindeligt stammede fra.
Forskerne mener, at virussen stammer fra kødmarkedet i Wuhan, fordi 2/3 af det første hold af smittede personer havde tilknytning til markedet. Det er dog ikke endeligt bevist.
Viruskilden er endnu ikke fundet
Efterfølgende undersøgelser indikerer, at den første patient, som udviste symptomer så tidligt som 1. december 2019, ikke havde tilknytning til markedet eller andre patienter.
Adskillige spørgsmål er stadig ubesvarede, blandt andet er kilden til virussen ikke afklaret.
Det er afgørende, at vi finder den oprindelige kilde, så vi kan fastlægge, hvad eller hvem der først smittede 'patient nul'.
Forståelse af de særlige omstændigheder og forhold - som eksempelvis menneskelig adfærd og aktiviteter, der førte til denne pandemi - kan levere ledetråde om risikofaktorer for fremtidige udbrud.
Skud i tågen
Der er mange teorier om, hvad der var kilden bag den nye coronavirus.
Ikke lang tid efter rapporteringerne om de første sygdomstilfælde begyndte en række teorier at florere; blandt andet, at virussen var lækket fra et laboratorie ved Wuhan Centre for Disease Control.
En del anerkendte forskere udstedte en udtalelse, der forkastede 'konspirationsteorier, der foreslår, at COVID-19 ikke er af naturlig oprindelse'.
Også teorien om, at virussen stammer fra slanger, blev efterfølgende aflivet.
Der blev fyret op under denne slags misinformationer gennem tidlige rapporteringer om en forbindelse mellem markedet, dyr og den nye coronavirus, men de er aldrig blevet underbygget.
Det er ikke desto mindre denne teori, som forskerne fortsat efterforsker.
Flagermus under luppen
Især flagermus har været under luppen, fordi flagermus er under mistanke for at have bragt virussen videre til mennesker via et andet dyr.
Tidligere forskning viser genetiske ligheder mellem de fleste patogene humane coronavirusser - blandt andet SARS-CoV and MERS-CoV - og virusser i flagermus.
Denne diversitet skaber en række virusser, der kan blive overført, hvis lejligheden byder sig, oftest fra dyr til dyr og så videre til mennesker.
For eksempel viste bio-overvågningsstudier, der fokuserede på at finde SARS-coronavirussens reservoir, at den nærmeste relaterede virus var at finde i hestesko-næser (flagermuseslægt, Rhinolophus, med hesteskoformede næseblade) i Kina.
Smitten gik fra flagermusen til mennesker via desmerkatte (et mellemstort, brunligt eller gulligt rovdyr med langstrakt krop og hoved, ofte plettet eller stribet pels og lang hale, især udbredt i Afrika og i Syd- og Sydøstasien, red.)
Coronaviraenes mutationsgrad er kompliceret
Nye data afslørede for nylig, at en virus fra en prøve fra hesteskonæser i Yunnan var mere end 96 procent identisk med SARS-CoV-2.
Et andet studie rapporterede, at visrusset SARS-CoV-2 er 89 procent identisk med en gruppe af SARS-ligende coronavirusser, der tidligere er fundet i flagermus i Kina.
Men det er stadig ikke nok til at identificere selve den virus, som er skyld i det nuværende udbrud.
Selvom det ser ud, som om der er rigtig mange ligheder, er coronavirussernes mutationsgrad kompliceret.
Der er desuden stor sandsynlighed for, at det midlertidige værtsdyr (i dette tilfælde desmerkatte) spiller en rolle.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Virus bliver forstærket i mellemværtsdyret
Teorien grunder i, at de fleste flagermusvirusser kun findes i små mængder i flagermusene, og at de er nødt til at blive 'forstærket' i en anden vært, før de kan blive overført til mennesker.
I forbindelse med SARS-CoV-udbruddet i 2002/2003 blev desmerkattene altså identificeret som mellemværten.
I det seneste udbrud mener man, at skældyr er mellemværtsdyret, men det er dog store huller i denne teori, og coronavirussen identificeret i skældyr er kun 90 procent identisk med de humane virusser.
Enkle tiltag kan afværge udbrud
Millarder af dollars vil blive sparet, og utallige menneskeliv reddet, hvis vi kan afværge, at en virus bliver overført fra dyr til mennesker.
En række forskelligartede virusser vil fortsat cirkulere blandt vilde dyr.
Viden om diversitet, hvilke arter, der er impliceret, og geografisk udbredelse sammenholdt med en forståelse af specifikke menneskelige aktiviteter, der kan øge risikoen for smitteoverførsel er afgørende for at afværge fremtidige udbrud og opretholde en sund verdensøkonomi.
Hvis vi kan finde virus-kilden, kan vi sommetider afværge udbrud gennem ganske enkle tiltag.
For eksempel identificerede forskerne, at Pteropus poliocephalus (arten har ikke et dansk navn, men kaldes på engelsk 'flying fox', red.) var hovedvært for nipahvirus-encephalitis i Bangladesh, som kan forårsage akutte luftvejssymptomer og dødelig hjernebetændelse.
Desperat behov for data
Forskerne fandt virussen i flagermusenes urin. Mennesker blev smittet ved at drikke saft fra daddelpalmer, der var forurenet med flagermus-urin.
Tiltag var blandt andet oplysningskampagner, der frarådede at drikke frisk saft fra daddelpalmerne.
Desuden blev folk også opfordret til at sikre, at de benyttede lukkede opsamlingsbeholdere, så saften ikke blev forurenet med flagermusenes urin.
Indgreb og tiltag varierer alt efter virus og geografisk lokation, men der er altid et desperat behov for basale virologiske, epidemiologiske og antropologiske data om tidligere og nuværende udbrud, så vi kan mindske konsekvenserne af fremtidige potentielle udbrud.
I tidslinjen herunder kan du se, hvordan virussen har spredt sig og skabt ravage, efter den hoppede over i mennesker.
Wanda Markotter modtager støtte fra National Research Foundation, Sydafrika. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
