Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Amerikansk studie finder et trick: Sådan stopper du din lyst til fed mad

Annonce:

Har du også ufrivilligt fået en enorm lyst til pizza, burger eller anden fed mad, efter at duften har strejfet din næse?

Så har ny forskning et bud på, hvordan du kan stoppe lysten igen.

Når duften strejfer din næse, vækker det din appetit, men hvis du dufter til det i mere end to minutter, er det nok til at stoppe din trang til det usunde, konkluderer det nye amerikanske studie.

Det skriver Science Alert.

»Dufte kan være et meget effektivt værktøj til at modstå den store lyst til usunde fødevarer,« siger en af forskerne bag studiet professor Dipayan Biswas fra University of South Florida, til Science Alert. Han har blandt andet forsket i sansernes indflydelse på købsadfærd.

Mens det første strejf typisk vækker din lyst til fed mad, kan langvarig udsættelse for lugten aktivere din hjernes belønningssystem og tilfredsstille hjernen. Og det kan ifølge forskerne helt afhjælpe din appetit efter det fedtholdige mad, skriver Science Alert.

LÆS OGSÅ: Hvorfor udløser lugte minder?

Annonce:

En forklaring på resultatet kan være, at hjernen ikke kan skelne mellem at nyde maden med smagssansen og blot at nyde duften med lugtesansen.

Selvom konklusionen endnu blot er en hypotese, stemmer forklaringen med tidligere forskning, der har konkluderet, at sanserne er meget tæt forbundne, og at sanserne kan påvirke hinanden.

Forskerne håber nu, at den nye viden kan bruges som metode til at hjælpe kunder i et supermarked eller skolebørn til et sundere madvalg.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Journal of Marketing Research.

LÆS OGSÅ: Lyde ændrer, hvordan mad smager

LÆS OGSÅ: Derfor dufter bacon så hammergodt

viw

Annonce: