Påsken er over os igen, og for mange af os betyder det også, at der ryger lidt mere chokolade indenbords end ellers.
Chokolade giver mange af os en særlig form for nydelse, ikke mindst, fordi det påvirker kroppen på en måde, der gør det svært at stoppe igen. Det er ligefrem afhængighedsskabende.
En del forskningsstudier går endda så langt som til at kalde visse typer chokolade for en 'superfood' – altså noget, der skulle være særligt sundt for os.
Chokolade indeholder trods alt kakao, som er en god kilde til jern, magnesium, mangan, fosfor og zink, så holder den påstand virkelig?
Mørk chokolade indeholder antioxidanter
Når det gælder mørk chokolade med et højt kakaoindhold, peger en del forskning på, at små mængder kan mindske risikoen for hjertesygdom.
Forklaringen skal findes i indholdet af flavonoider, som er er naturlige plantestoffer (polyphenoler), der giver frugt, grøntsager og bær deres klare farver og beskytter dem mod UV-stråling.
De er kendt som kraftige antioxidanter med både antiinflammatoriske egenskaber og en gavnlig effekt på immunforsvaret.
De mulige sundhedsgevinster tæller blandt andet bedre blodsukkerkontrol og øget insulinfølsomhed, som begge er vigtige markører for beskyttelse mod diabetes.
Mange andre fødevarer indeholder også flavonoider, for eksempel grøntsager, men de er næppe i lige så høj kurs som en plade mørk chokolade.
... men chokolade indeholder også alt muligt andet...
På trods af de lovende resultater er der lavet få uafhængige studier, og forskningen har desuden kun set på korttidseffekter.
Så før vi med sikkerhed kan kalde chokolade for en superfood, skal der længerevarende studier til, og de bør ikke være finansieret af chokoladeindustrien.
Derudover er der lige problemet med alt det øvrige indhold i chokoladen. Et almindeligt påskeæg indeholder typisk langt mere sukker og mættet fedt end ren kakao.
Der er desuden kun meget begrænset (eller slet ingen) ernæringsmæssig gevinst ved almindelig mælkechokolade. Så grunden til, at vi spiser mælkechokolade er først og fremmest, at det smager godt.
Det gør ikke den store forskel, om vi vælger mørk, lys eller hvid chokolade, hvis vi kun overspiser én gang om året. Det, der virkelig tæller, er vores livsstil: Hvad vi ellers spiser, og hvor meget vi bevæger os og motionerer.
Måske skal vi holde op med at bekymre os så meget om, hvor sund chokolade er, og bare se det for, hvad det er: En lækkerbid, som vi sagtens kan unde os selv engang imellem.
Med det udgangspunkt gennemførte vi for nylig et eksperiment, hvor deltagerne blev delt i tre grupper:
- Den første gruppe fik en drik, der kun indeholdt kalorier fra sukker.
- Den anden gruppe fik den samme drik og gik bagefter en tur i afslappet tempo.
- Den tredje gruppe fik en drik med samme kalorieindhold, men hvor kalorierne i højere grad kom fra protein og lidt fedt og i mindre grad fra sukker.
Da vi målte deltagernes blodsukker i de følgende to timer, så vi, at stigningen var markant lavere i både den anden og den tredje gruppe.
Alt med måde
Det peger på, at let motion, efter man har spist, eller fødevarer med en kombination af protein og fedt frem for sukker alene, kan være med til at holde blodsukkeret mere stabilt.
Så måske bør vi bare nyde den lækre chokolade i påsken og eventuelt kombinere det med en gåtur i det forhåbentlig dejlige forårsvejr, i stedet for at se det som en last, som vi skammer os (lidt) over.
For påsken kommer trods alt kun én gang om året, og et enkelt chokoladepåskeæg gør nok ikke den store forskel for hverken sundhed eller vægt.
Så nyd det bare! Det er jo det, påskeæggene er til for. Bagefter kan vi jo altid benytte helligdagene til en gåtur i forårsvejret.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
