Forskere: Put folinsyre i danske dagligvarer
Folinsyre-underskud blandt europæiske kvinder koster milliarder af kroner og medfører tusindvis af fosterskader. Derfor bør vi berige kosten, lyder det nu fra forskere.

Hvis gravide kvinder ikke har den rette mængde folat i blodet, kan fostret udvikle alvorlige skader på centralnervesystemet. Derfor anbefaler flere forskere, at danske fødevarer skal beriges med folinsyre. (Foto: Shutterstock)

I Europa bliver 5.000 børn hvert år født med rygmarvsbrok og andre alvorlige misdannelser på centralnervesystemet.

I Tyskland alene beløber de medicinske omkostninger forbundet med 241 årlige tilfælde af rygmarvsbrok og skader på centralnervesystemet sig til 495 millioner kroner i livstidsudgifter til de ramte.

Det viser et nyt studie, der for første gang kvantificerer den økonomiske og menneskelige omkostning ved kvinders underskud af folinsyre.

Forskeren bag studiet, lektor Rima Obeid fra Aarhus Institute of Advanced Studies på Aarhus Universitet, mener, at det er på tide, at vi i Europa tager hånd om problemet og beriger 1-2 dagligvarer, som for eksempel mel, med folinsyre, som man blandt andet har gjort det i USA, Australien og Canada.

Her har det reduceret antallet af børn med rygmarvsbrok og den økonomiske byrde med op til 50 procent.

»Europæiske kvinder har mange steder ikke et tilstrækkeligt niveau af folat i blodet. En politik omkring berigelse af fødevarer kunne øge kvinders indtag af folinsyre og forebygge en betydelig del af tilfældene af rygmarvsbrok i mange europæiske lande. Det vil både kunne forhindre dødsfald og sygdom blandt børn og kunne give en stor besparelse på de medicinske omkostninger, som disse personer har brug for resten af livet,« fortæller Rima Obeid.

Det nye studie er for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift Birth Defects Research.

Læge finder studie vigtigt

Fakta

Mangel på folat hos moderen kan lede til misdannede fostre med blandt andet rygmarvsbrok. Ved de medfødte sygdomme er rygsøjlen defekt og blottet, eller der er opstået misdannelser i hjernen.

I bedste fald kan de nyfødte gennemgå operationer, men de kan føre til varierende grad af handikap. I værste fald dør barnet. I Danmark bliver omkring to ud af tre fostre med diagnosen rygmarvsbrok aborteret, når sygdommen opdages på ultralydsscanningen i starten af graviditeten.

Det anbefales, at gravide spiser tilskud af folinsyre for at undgå rygmarvsbrok hos fostret. Dette skal dog påbegyndes inden graviditeten for at sikre det nødvendige niveau af folat i blodet.

Læge Katrine Friberg fra Herlev Hospital har med kollegaen overlæge Finn Stener Jørgensen fra Ultralydklinikken på Hvidovre Hospital for nylig udgivet en statusartikel i Ugeskrift for Læger og en artikel i Danish Medical Journal, hvor de gør status over problemet med folinsyreindtaget blandt gravide kvinder. De har undersøgt folinsyreindtaget hos knap 500 kvinder, der mødte op til nakkefoldsscanning på Hvidovre Hospital.

På baggrund af deres undersøgelse erklærer Katrine Friberg og Finn Stener Jørgensens sig enige med Rima Obeid – at folinsyreberigelse af udvalgte fødevarer kan være en god idé for at mindske problemet med rygmarvsbrok og andre skader på centralnervesystemet.

»Det er interessant, at forskerne har kigget på de økonomiske omkostninger ved, at kvinder ikke får den mængde folinsyre, som er nødvendig i graviditeten. Det er klart, at hvis man skal berige fødevarer med folinsyre, hvilket man bør gøre i Europa, skal det ske på baggrund af en politisk beslutning, og politiske beslutninger er nu en gang lettere at påvirke, når man kan forklare omkostningerne ved et problem i kroner og øre,« siger Katrine Friberg.

Folinsyre skal lukke rygmarven

Mangel på folinsyre i blodet tidligt i graviditeten kan have alvorlige konsekvenser for fosterets udvikling, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at kvinder tager et tilskud af folinsyre fra 4 uger, inden deres graviditet er planlagt til at begynde, og frem til 12 uger inde i graviditeten.

Hvis kvinderne ikke har et tilstrækkeligt niveau af folinsyre i blodet, kan det ske, at fostrets rygmarv ikke lukkes korrekt, og det kan få alvorlige konsekvenser; fostret kan dø eller blive født med alvorlige handikap.

Ofte bliver disse skader på rygmarven opdaget ved en fosterscanning, og mange vælger at få en abort.

Alligevel bliver 30 procent af alle fostre med rygmarvsbrok eller lignende defekter født, hvorefter de skal have kirurgisk indgreb i rygsøjlen efter fødslen og ofte ender med et fysisk handikap.

Fakta

Folinsyre findes i grønne grøntsager, bælgfrugter, lever, brød, mælk, ost og fuldkornsprodukter. Den anbefalede mængde dagligt indtag af folinsyre er på 240-300 mikrogram.

For kvinder mellem 18 og 30 år er den daglige anbefalede mængde 400 mikrogram, mens den for gravide og ammende kvinder er 500 mikrogram.

Folinsyre i blodet omtales som folat.

I Danmark drejer det sig ifølge det nye studie om gennemsnitligt 74 børn årligt. I Europa er tallet sammenlagt 5.000.

Giv folinsyre gratis, eller put det i kosten

Ifølge Rima Obeid er der flere forskellige måder at nedbringe antallet af fostre med rygmarvsbrok, ud over at berige fødevarer som man har gjort i 70 lande:

  • Man kan have mere fokus på oplysning omkring konsekvenserne af folinsyre-underskud, allerede inden kvinderne bliver gravide. Det kan eksempelvis ske ved obligatoriske oplysningskonsultationer i forbindelse med lægebesøg i 16 års-alderen.
     
  • Man bør ifølge Rima Obeid gøre kosttilskud med folinsyre gratis, så det bliver lettere for kvinder at tage dem både før og under graviditeten.

»I et land som USA begyndte man allerede at berige kosten med folinsyre for 17 år siden. Frygten i Europa er skadelige bivirkninger, men det har man ikke fundet beviser for i de år, man har haft ordningen i USA,« fortæller Rima Obeid.

Sundhedsstyrelsen: Derfor beriger vi ikke fødevarer med folinsyre

Else Molander er kontorchef for ernæringsområdet i Miljø- og Fødevareministeriet. Hun skriver i en mail til Videnskab.dk, at der i Danmark ikke umiddelbart er planer om at berige fødevarer med folinsyre.

Else Molander er uenig med forskerne i, at berigelse af fødevarer er vejen frem til at nedbringe antallet af skader på centralnervesystemet som resultat af mangel på folat. Ifølge hende foreligger der nemlig ikke tilstrækkelige beviser for, at folinsyre i udvalgte fødevarer tilstrækkeligt kan hæve kvinders niveau af folat i blodet uden samtidig at udgøre en sundhedsrisiko for andre.

For meget folsyre er ifølge kontorchefen mistænkt for at øge risikoen for flere kræftformer og skjule mangel på B12 vitamin, der er en risikofaktor for demens.

»Kun hvis det er helt uden risiko for andre, og der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at man kan nå de gravide, kan det i fremtiden komme på tale. Det kan ske, hvis fordele og ulemper er undersøgt til bunds, herunder at der ikke findes andre metoder til at få de cirka 50.000 gravide hvert år til at tage de kosttilskud med folsyre, som anbefales,« skriver Else Molander.

Fakta

Om studiet
I alt er 9 millioner børn, som blev født mellem 2000 og 2010, inddraget i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at gennemsnitligt 9,17 ud af 10.000 børn i Europa fødes med misdannelser på rygmarven eller hjernen.

Else Molander mener også, at danskerne generelt spiser mange kosttilskud, og at en større indsats i sundhedsvæsenet for at gøre kvinder opmærksomme på, at de skal tage et kosttilskud, kan være et første skridt på vejen til, at flere bliver opmærksomme på risikoen.

Undersøgt ni millioner børn

I sin undersøgelse har Rima Obeid gennemgået fødselsregistre for samtlige europæiske lande. Her har hun identificeret mængden af fødte børn med rygmarvsbrok eller lignende skader og sammenlignet den med det totale antal fødte børn.

I Danmark er tallet 11,44 pr. 10.000 fødsler.

I lande som Irland og Polen er tallene en del højere, da man i Polen ikke har tradition for scanning af fostre, og aborter er ulovlige i Irland.

Desuden er der en tendens til, at tallet er højere i Nordeuropa end i Sydeuropa.

Ifølge Rima Obeid skyldes det primært kosten.

»Den naturlige folinsyre får man gennem kosten. Specielt ikke-tilberedt bladgrønt er rigt på folinsyre. Det kan være årsagen til, at man i Sydeuropa har mere folinsyre i blodet end i Nordeuropa,« siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.