Forskere finder central faktor i udløsningen af migræne

Lyset stikker, hovedet dunker. Snart begynder kvalmen at sætte ind. Hos mange af de uheldige 15 procent af alle danskere, der regelmæssigt får migræneanfald, er der ikke andet for, end at blive i sengen til den voldsomme migrænehovedpine er aftaget.

Forskere ved stadig meget lidt om, hvad migræneanfald skyldes, men nu har et dansk forskerhold gravet et spadestik dybere i migrænemysteriet.

En ny dansk undersøgelse, udgivet i det velansete tidsskrift Brain, viser, at et bestemt signalstof, som kroppen blandt andet bruger til at udvide blodkarrene, kan forårsage migræneanfald hos flertallet af migrænepatienter.

Stoffet binder sig til en særlig cellemodtager og udvider migrænepatienternes blodkar over længere tid, hvilket kan være med til at fremprovokere migræneanfald, konkluderer forskerne.

»Med denne viden kan vi bedre udvikle nye lægemidler, der specifikt blokerer egenskaberne ved stoffet og på den måde forhindrer migræneanfald,« siger Faisal Mohammad Amin, læge og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Glostrup Hospital. Han er en af hovedforfatterne bag denne nye undersøgelse, der kommer i forlængelse af en række tidligere undersøgelser af signalstoffet.

LÆS OGSÅ: Afgørende ny viden om årsagen til migræne

Kemiske forskelle giver håb for bedre medicin

Tidligere undersøgelser har peget på, at kroppens naturlige signalstof PACAP38 (se faktaboks) kan forårsage anfald hos migrænepatienter. Man har mistænkt, at det skyldes, at stoffet udvider blodkar. Men samtidig ved man også, at et andet lignende naturligt signalstof, Vasoaktivt Intestinalt Polypeptid (VIP), også udvider de samme blodkar, men uden umiddelbart at give migræneanfald.

Forskerholdet fra Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital og Københavns Universitet satte sig for at undersøge, hvad denne forskel skyldes.

I undersøgelsen indgik 22 migrænepatienter. Den foregik over to forskudte dage, hvor patienter fik PACAP38 den første dag og VIP den anden dag i en tilfældelig rækkefølge. Efter at patienterne havde fået drop, målte forskerne på patienternes blodkar inde i hjernen og uden på hovedet med MR-skanninger, og også på hvor hurtigt stofferne blev nedbrudte i patienternes kroppe med blodprøver.

Resultatet viste, at:

• 16 ud af 22 patienter fik migræneanfald i løbet af 24 timer efter at have modtaget PACAP38.
  
• 4 af de 22 deltagere fik migræneanfald efter en dosis VIP.
  
• 3 ud af de 4 deltagere, der fik migræneanfald af VIP, fik også migræne af PACAP38. Der var altså et stort overlap.

Forskellige typer af migrænepatienter

Forskerne fandt samtidig, at begge signalstoffer udvidede patienternes blodkar i samme grad, men at PACAP38 havde en meget længerevarende effekt på blodkarrene end VIP. Det kan have en afgørende rolle, vurderer Faisal Mohammad Amin.

»Resultatet peger på, at varigheden af udvidelsen af blodkarrene kan spille en stor rolle i at starte et migræneanfald, og at det kan være forskelligt fra patient til patient, hvor lang tid udvidelsen skal vare, før det udløser et anfald. Vi har tidligere vist, at det ikke er selve udvidelsen, der gør ondt. Vi tror derfor, at en langvarig udvidelse kan irritere nervecellerne omkring blodkarrene, som så bliver overfølsomme,« siger Faisal Mohammad Amin og fortsætter:

»Det er sandsynligt, at 4 ud af 22 migrænepatienter får anfald i løbet af en dag, så dem, der fik anfald i kølvandet på en dosis VIP, kunne have fået anfaldet lige meget hvad. Men overlappet peger samtidig på, at migrænepatienter også kan have forskellige tærskler i forhold til, hvor lang tid blodkarrene skal være udvidet, før det giver anfald.«

Nedbrydning af signalstof spiller også en rolle

Forskerholdet kunne se, at de 16 patienter, der fik anfald af PACAP38, havde et højere niveau af stoffet i kroppen en time efter at have modtaget det via drop, end dem der ikke fik migræne. Stoffet havde altså aftaget i mindre grad hos disse 16 patienter, der fik anfald, uden at forskerne kunne se hvorfor.

»Vi ved ikke, hvad denne forskel skyldes, men det kommer muligvis af, at nogle migrænepatienter nedbryder stoffet dårligere. Det er muligvis også derfor, at lige præcis de 16 får anfald. Den langsommere nedbrydning gør simpelthen, at stoffet virker i længere tid på deres kroppe og øger risikoen for anfald,« siger Faisal Mohammad Amin.

»Den lille kemiske forskel på de to stoffer er afgørende i forhold til, i hvor høj grad stoffet påvirker cellerne og forårsager migræneanfald. Det giver os en større indsigt i, hvordan et lægemiddel helt specifikt skal blokere signalstoffet,« siger Faisal Mohammad Amin.

Forskellige patienter skal have forskellige behandlinger

At kun 16 patienter reagerer på den dosis PACAP38, som forskerne har givet, indikerer, at der er forskellige typer af migrænepatienter, der muligvis får anfald ved forskellige doser af stoffet, vurderer Faisal Mohammad Amin.

»Det er svært at sige, hvorfor nogle patienter ikke får anfald af denne dosis PACAP38. Der kunne være andre mekanismer på spil, som vi ikke er klar over,« siger Faisal Mohammad Amin.

»Forståelsen af migræne som lidelse, skal altså muligvis nuanceres og ikke bare ses som en enkelt sygdom. Migrænemedicin skal i højere grad specificeres til den enkelte patient.«

Særlig cellemodtager er afgørende

De to stoffer kan sætte sig på tre cellemodtagere i kroppen: PAC1, VPAC1 og VPAC2. Men stoffet PACAP38 sætter sig i langt højere grad på cellemodtageren PAC1, end stoffet VIP, og deri ligger nøglen til at forstå virkningsforskellen på de to stoffer, mener Faisal Mohammad Amin.

»De to stoffer sætter sig i samme grad på to ud af de tre cellemodtagere, men da der er stor virkningsforskel på stofferne, så må det være den tredje cellemodtager, PAC1, der spiller en afgørende rolle for flertallet af migrænepatienter,« siger Faisal Mohammad Amin.

Den lille kemiske forskel på de to stoffer er afgørende, i forhold til i hvor høj grad stoffet påvirker cellerne og forårsager migræneanfald. Det giver os en større indsigt i, hvordan et lægemiddel helt specifikt skal blokere signalstoffet.

Faisal Mohammad Amin, Københavns Universitet

Det er et rimeligt ræsonnement, at PAC1 spiller en afgørende rolle, vurderer Helge Kasch, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge på neurologisk afdeling på Aarhus sygehus, efter at have læst forskningsartiklen.

»Undersøgelsen er flot og solid, og den peger på, at PAC1-receptoren kan spille en afgørende rolle, i forhold til at forstå hvorfor PACAP38 fremkalder migræneanfald hos migrænikere,« siger Helge Kasch.

»Man kan forestille sig, at nogle patienter kan have gavn af at få blokeret PAC1-receptoren både som forebyggende behandling, men også for at behandle et migræneanfald. Der er således åbnet op for udvikling af nye typer af lægemidler, men der er stadig behov for mere forskning i detaljerne bag et migræneanfald.«

Raske mennesker får ikke migræne af stoffet

Tidligere undersøgelser har vist, at PACAP38 også udvider blodkar hos raske forsøgspersoner og kan give dem en mild hovedpine. Men hos raske udløser stoffet ikke et decideret migræneanfald hos raske, der udover voldsom hovedpine også er ledsaget af lysfølsomhed og kvalme.

»Der er altså muligvis mere i spil hos migrænepatienter, end bare en forhøjet koncentration af PACAP38 og udvidede blodkar. Så helt i bund i migrænemysteriet er vi endnu ikke kommet,« siger Helge Kasch og fortsætter:

»Det er dog en god start på at kunne udvikle en mere effektiv og mere nuanceret medicin til de forskellige typer migrænepatienter, der lader til at være.«

Lige nu findes kun få typer migrænemedicin på det danske marked, og disse medikamenter virker kun på nogle migrænepatienter. Derfor er de medicinske muligheder ved det danske resultat særligt interessante, vurderer forskerne.