Flere kvinder blev gravide efter klovnebesøg
Kvinder i regensglasbehandling blev oftere gravide, hvis de fik besøg af en hospitalsklovn, viser israelsk forsøg.

Hospitalsklovne hjælper tilsyneladende med graviditeten.(Foto: Colourbox)

Hospitalsklovne hjælper tilsyneladende med graviditeten.(Foto: Colourbox)

Kvinder har næsten dobbelt så stor chance for at blive gravide ved reagensglasbehandling, hvis de får besøg af en hospitalsklovn efter indgrebet.

Det antyder et israelsk studie af 219 kvinder, som modtog reagensglasbehandling.

Studiet er publiceret i det seneste nummer af tidsskriftet Fertility and Sterility.

Mindre stresset af latter

Reagensglasbehandling sker ved at kvindens æggestokke stimuleres og æg bliver taget ud. Derefter befrugtes æggene, før et af dem sættes ind i livmoderen.

Metoden bruges blandt andet, hvis kvinden har skader på æggelederne eller ægløsningsproblemer, eller hvis manden har nedsat sædkvalitet.

I det israelske eksperiment fik halvdelen af kvinderne besøg af en hospitalsklovn lige efter, det befrugtede æg blev sat ind i livmoderen.

Resultaterne viser, at 36 procent af de kvinder, som fik klovnebesøg, blev gravide af behandlingen, mens blot 20 procent af de klovneløse kvinder blev det.

Forskerne overvejer, om latteren kan have gjort kvinderne mindre stressede og nervøse, og de håber, at fremtidige undersøgelser kan være med til at finde ud af, om latter bør bruges i behandlingen ved kunstig befrugtning.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk