Fitness er den nye religion

I fællesskab med sine svenske forskerkollegaer har Britta Pelters sammenlignet samfundets og mediernes fokus på sundhed og træning med de ti egenskaber, der ifølge religionssociologen Harold Vanderpools karakteriserer en religion.

Britta Pelters er universitetslektor i sundhedspædagogik ved Högskolan i Halmstad.

Hun mener, at nutidens fitness-fokus opfylder alle Harold Vanderpools ti egenskaber.

Med dette fund håber hun på, at hun kan bidrage til mere kritisk tænkning omkring nye trends og et sundere syn på træning og sundhed.

LÆS OGSÅ: Derfor er CrossFit en slags kult

Perfekt sundhedsbillede er et guddommeligt princip

Ifølge Vanderpool-definitionen skal en religion indebære noget helligt og meningsfyldt.

Som et eksempel fremhæver de svenske forskere Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition på sundhed: »en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære«.

»Denne definition beskriver det perfekte sundhedsbillede, og det kan ses som et guddommeligt princip. Gennem sundhed opnår vi kontrol over noget; det vil sige, det tror vi, at vi gør. På denne måde lever sundheden op til tryghedsbehovet på samme måde, som en guddommelig kraft kan gøre det,« forklarer Britta Pelters til Samspel, som er Högskolan i Halmstads forskningsformidlingsmagasin.

Forskeren mener, at dette guddommelige ideal også kan føre til skam og skuffelse, hvis man for eksempel bliver ramt af sygdom, selv om man har trænet ihærdigt og spist og sovet rigtigt.

LÆS OGSÅ: Sygdom afgør, hvordan du skal træne

Ritualer, templer og prædikanter

Fitness-bloggere og andre, som rundhåndet deler ud af råd og meninger ud om sundhed, kost og livsstil er fitness-religionens prædikanter, mener Britta Pelters.

»Måske har man ikke et ønske om at blive opfattet som 'sundheds-prædikant', men rollen kan let blive tildelt én,« fortæller Britta Pelters.

Hun mener, at den vestlige sundhedskulturs fokusering på gener og et langt sundt liv kan kategoriseres som et omfattende verdensbillede.

Det bliver betragtet som en moralsk pligt, at man holder sig i form.

LÆS OGSÅ: Halvér din træning og kom i bedre form

Fitnesscenteret er vores tempel

Fitnessreligionens ritualer er ifølge Pelters særligt centrale i fitnesscenteret – eller 'templet'.

En træningssession kan bestå af mange ritualer, for eksempel at indtage specielle mad- og drikkevarer før og efter træning eller at følge et strengt træningsregime.

Det er også i templet, at fællesskabet og folks fælles værdier ligger.

Britta Pelters tror, at fitnessreligionen er særligt udbredt blandt middelklassen, fordi netop denne gruppe ønsker at fremstå som nyttige og succesfulde i samfundet.

»Men når sundheden også bliver et klassespørgsmål, indebærer det en risiko for dem, som ikke passer ind i den sunde skabelon. De bliver diskrimineret i et 'sundhedsreligionssamfund', og deres personlighed bliver bedømt ud fra deres vægt,« forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Disse to sportsgrene er de eneste, der med garanti gør dig sundere

Skeptisk over for religionsbegrebet

Mari Kristin Sisjord, professor i idrætssociologi ved Norges Idrætshøjskole, stiller sig skeptisk over for at definere det store fokus på træning og fitness som en religion.

»Som jeg ser det, indebærer en religion også troen på et liv efter døden og kontakt med en højere magt. Det tror jeg ikke, at træning og kost helt kan erstatte. Når vi siger 'min krop er et tempel', begynder vi at nærme os religionsmetaforen, men jeg tror, at det handler mere om dyrkelsen af et uopnåeligt kropsideal og perfektion end om religion,« siger hun.

Selv om Mari Kristin Sisjord ikke er enig med de svenske forskere i brugen af religionsbegrebet, anerkender hun flere af de svenske forskeres argumenter.

LÆS OGSÅ: Er naturvidenskab en religion?

Fokuseringen på sundhed er usund

Mari Kristin Sisjord tror også, at samfundets enorme fokus på sundhed og træning er ved at blive usund.

»Jeg er enig i, at der er et stort fokus på krop og træning. Det kan have alvorlige konsekvenser, som blandt andet spiseforstyrrelser. Det er vigtigt, at vi er kristiske over for den enorme informationsoverflod, vi møder. Mange såkaldte eksperter slipper afsted med at give råd gennem internettet og de sociale medier; råd, som hverken er rigtige eller gode,« siger hun.

Idrætssociologen mener, at publiceret forskning og officielle råd er de bedste kilder for personer, som ønsker information om sundhed og ernæring.

Hun tror, at overvægtige og andre, som ikke er 'sunde nok', kan føle sig stigmatiserede, men at det også kan være positivt for dem, at der er et øget fokus på sund livsstil i samfundet.

Hun er også enig i, at idealet om en sund og rask krop kan føre til skam og påtvunget selvdisciplin. Og det er ifølge Mari Kristin Sisjord faresignaler om, at man er for optaget af at være sund.

»At føle, at man skal træne, så det tager fokus fra andre vigtige ting i livet, er et tegn på, at sundheden er på vej til at blive usund. Det er bekymrende, hvis man udelukkende træner for nytteværdi – og ikke for egenværdi,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Mere motion er ikke nødvendigvis bedre

©forskning.no
Oversat af Stephanie Lammers-Clark