Hvad er en ren tone?

Vi er i en koncertsal. Publikum venter spændt på, at vokalisten nærmer sig den krævende sangs højdepunkt.

Forventningen hører brat op og bliver afløst af rynkede næser og mumlen, da sangeren rammer den helt forkerte tone.

Hvad var det lige, der skete? Hvordan kan de fleste af os høre, når nogen synger eller spiller falsk?

forskning.no's 'Spør en forsker', som er en pendant til vores Spørg Videnskaben, drog til Instituttet for Musikvidenskab i Oslo for at finde svaret.

Lettere at høre end at synge

Selvom de fleste af os kan godt høre, hvis musikerne spiller falsk, er der nogle, der slet ikke bemærker det. Men hvorfor ikke?

»Vi er ikke vant til at høre live-musik. Musik bliver indspillet i et studie og redigeret med meget avancerede programmer. Tidligere indspillede man også i et studie, men man havde ikke alle de redskaber, som justerer musikken perfekt. Fordi vi er vant til at høre redigeret musik, der er indspillet i et studie, tror jeg, at vi har fået meget strenge regler for, hvad der lyder rent, og hvad der ikke gør,« forklarer seniorlektor Åshild Watne fra Instituttet for Musikvidenskab i Oslo.

»Det er måske lettere at høre de urene toner hos andre end sig selv. At synge er eksempelvis en sværere, mere motorisk proces. Stemmebåndene skal frembringe toner, som skal ud af munden. Denne lyd skal så ind i ørene igen, analyseres og måske justeres, så den bliver mere korrekt. Det kan godt være en udfordring,« tilføjer kollegaen professor Hallgjerd Aksnes.

\ Læs mere

7.200 toner i timen – om 'Den toneløse fløjtespasser'

»Det er kun ganske få, som overhovedet ikke kan opfatte og adskillige tonerne fra hinanden. Det er en tilstand, som kan sammenlignes med at være farveblind; man kan godt se, men hjernen formår ikke at forstå de farver, som den ser,« forklarer Åshild Watne.

En ren tone er en sinustone

Men hvad er en ren tone egentlig?

»Almindeligvis siger man, at en ren tone er en sinustone. Det er en jævn Hertz-frekvens, som danner en s-formet sinuskurve. Men man kan kun producere en sinustone ved hjælp af teknologi,« forklarer professor Hallgjerd Aksnes og fortsætter:

»Og selv rene sinustoner kan lyde falske; med både dirrende og skurende lyde, hvis man hører to sinustoner samtidigt, som har en lille frekvensforskel. På samme måde kan man også høre svingninger, hvis to pianostrenge eller to sangere ikke er perfekt samstemte.«

Når en vokalist synger, eller en musiker spiller på et klaver, opstår naturlige overtoner altid. Det er derfor, rene sinustoner, som ikke har overtoner, kun kan produceres teknologisk.

Overtoner er et uendeligt antal toner, som klinger over den stærke grundtone, uden at vi nødvendigvis lægger mærke til dem.

Rækken af naturlige overtoner, som opstår over grundtonen, kaldes overtonerækken.

Instrumenter som mundharper og fløjter bruger overtonerækken bevidst, og for at fremhæve de forskellige overtoner forandrer man formen på munden eller varierer luftstrømmen.

\ Læs mere

Musik er et sprog alle forstår

»Fordi overtonerne opstår naturligt, kan man vælge at sige, at det er dem, som er helt rene,« forklarer Åshild Watne.

Tonens forhold til nabo-tonerne er vigtige

Nogle gange kan rene toner alligevel blive opfattet som urene - og modsat.

»Genren har meget at sige. Ole Paus (en norsk forfatter, musiker og sanger, red.) og Bob Dylan kan synge ligeså rene toner som en klassisk sanger, men genrens krav for, hvordan tonen bør synges, er helt anderledes,« fortæller Åshild Watne.

»På samme måde kan vi godt tåle, at en lille falsk tone sniger sig ind i midten af et blues-nummer, fordi genren åbner op for et sådant udtryk. Men den sidste tone, man spiller eller synger i en sang, bør være ren. Ellers tror jeg, at vi ville opfatte det som falsk - uanset genren.«

\ Læs mere

Bliver man bogligt stærkere af at spille musik?

Ofte synes vi, at musikken lyder falsk, hvis musikerne ikke formår at holde nøjagtigt den samme tone. Hvis sangeren ikke kan holde den toneart, som bandet spiller, eller hvis en fløjte spiller en tone, der er lidt højere eller lavere end resten af orkesteret, kan vi høre, at noget er galt.

Tonens forhold til nabo-tonerne er et vigtigt element, når vores ører skal bestemme, om den er ren eller falsk.

Vi er vant til at høre falske toner

I vestlig musik er vi faktisk vant til at høre urene toner, fortæller forskerne.

Man kan spille syv oktaver på et klaver. En oktav strækker sig for eksempel fra C til næste C og indeholder 12 halvtoner.

Man bruger enheden 'cent' til at definere afstanden mellem tonerne.

Siden man opfandt den tempererede stemning - det vil sige en udligning af forskellen mellem skalaens 12 halvtonetrin, som moderne klaverer er stemt efter - har man sagt, at der er 100 cent mellem hver halvtone.

\ Læs mere

Hjernen afkoder musik og sprog vidt forskelligt

Det er ikke helt rent, hvis man skal bruge de naturlige overtoner som udgangspunkt.

I overtonerække - eller renstemning - er der nemlig ikke nøjagtigt 100 cent mellem hver halvtone. Klavererne bliver stemt tempereret, for at tonerne, uanset toneart, skal lyde rene sammen.

Vi opfatter derfor en tempereret stemning som ren, selvom den teknisk set ikke er det.

I videoen synger koret en treklang (akkord bestående af tre toner i tertsafstand) med en grundtone, en kvint og en dur-terts.

Kvint og ters er musikudtryk, som beskriver det tredje og femte skalatrin fra grundtonen.

I klaver-illustrationen ovenfor er grundtonen C, dur-tertsen E og kvinten G.

Deres grundtone passer med klaveret. Kvinten passer også ret godt, men tertsen skurrer lidt med klaverets.

Det er, fordi afstanden fra grundtonen er 400 cent på et tempereret klaver, men kun 386 cent i den naturlige overtonerække.

Koret synger renest alene

Åshild Watne mener, at koret af musikvidenskabsstudenter synger renest alene; uden klaverakkompagnementet.

»Man kan vælge at spille eller synge i retning af renstemt, så tonerne er i overtonerækken i stedet for tempereret. Hvis man kan, bliver tonerne og akkorderne, som man synger eller spiller, faktisk renere end klaverets. Men der skal altid et kompromis til for, at det lyder godt,« forklarer Åshild Watne.

Den tempererede stemning har været standard for klaver i flere hundrede år. I andre musikkulturer bruger man andre skalaer.

Der findes uendeligt mange toner

Men findes der kun tolv toner? Svaret er nej. Mellem hver halvtone findes der uendeligt mange andre toner, som i forhold til nutidens vestlige musik-idealer måske lyder urene.

I norsk folkemusik og i andre kulturer, som eksempelvis arabisk musik, bruges disse mikrotoner på akkurat samme måde som de tolv 'rene' toner.

Her kan du høre et eksempel på brugen af mikrotoner i norsk folkemusik:

Renere toner kan læres

Forskerne understreger, at de allerfleste mennesker kan øve sig i at kunne skabe renere toner.

»Mange børn synger relativt rent, men sænker tonen lidt, når de støder på de lysere partier af sangen. Man kan øve sig på, at også synge de helt lyse toner,« mener Hallgjerd Aksnes.

»Hos børn handler det af og til også om koncentration. Man synger rent, men falder lidt af på den, og pludselig er man i en helt anden toneart. Det er stadig rent inden for tonearten, men ikke i forhold til den oprindelige,« siger Åshild Watne og slutter:

»Ved korsang lægger jeg også mærke til, at det ofte er kvinten, som bliver for lav, og at det fører til, at hele korets intonation daler. Hvis man passer på og rammer lidt lyst på denne tone, er det lettere for koret at synge renere.«

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark