Fed mad snyder dig til at spise alt for meget
Tømmer du hele posen med chips, når den først er åben? Kan du ikke nøjes med et enkelt stykke chokolade - men hapser hele pladen? Nu ved forskerne, hvorfor vi får ædeflip.

Når du spiser fed mad, får du lyst til at spise mere fed mad. Din hjernes belønningscenter fortæller dig, at fed mad er dejligt, selvom din fornuft siger noget andet. Signalet, der aktiverer hjernens belønningscenter, stammer fra dine tarme. (Foto: Colourbox)

Når du spiser fed mad, får du lyst til at spise mere fed mad. Din hjernes belønningscenter fortæller dig, at fed mad er dejligt, selvom din fornuft siger noget andet. Signalet, der aktiverer hjernens belønningscenter, stammer fra dine tarme. (Foto: Colourbox)

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor du spiser hele posen med chips, når først posen er åbnet?

Nu har forskerne fundet en forklaring på, hvorfor det er så modbydeligt svært at stoppe chips- eller chokoladeflippet.

Når du spiser fed mad som for eksempel pommes frites eller chips, kickstarter du en kædereaktion af signaler i din krop.

Signalerne dannes af receptorer i din mund, der reagerer på mad med højt indhold af fedt.

Fra munden bliver signalet sendt ned i din tarm, som så igen sender det videre til din hjerne. Hjernen får dermed at vide, at det er fed mad du spiser, og aktiverer det såkaldte "belønningscenter" i hjernen. Belønningscenteret får dig til at føle dig godt tilpas, og det giver dig lyst til at spise endnu mere fedt.

Vores krop fungerer sådan, fordi det i tidernes morgen var lig med overlevelse at få spist masser af fed mad, når den en sjælden gang var til rådighed. Det er altså en helt naturlig reaktion på den mad, du indtager, og der er ikke noget, du kan gøre ved det – endnu.

Forskningsresultater bakkes op af dansk forsker

Et internationalt forskerhold har undersøgt signalstoffer i tarmen på rotter. Og nu peger forskerne på disse signalstoffer i tarmen som det nye mål for forskning i en kur mod fedme.

Kan lægemidler stoppe kroppens produktion af signalstofferne i tarmen, kan de måske sænke overvægtiges trang til at spise fed mad. Signalstoffer hører til det såkaldte endocannabinoide system.

Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PNAS, Neuroscience, og de bakkes op af dansk forsker på området.

»Muligheden for at behandle fedme ved at hæmme det endocannabinoide system, er helt bestemt et område, der skal forskes mere i. Vi arbejder selv med noget lignende, og medicinalindustrien har også fokus på området,« fortæller professor Harald S. Hansen fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.

Harald S. Hansen har selv forsket i det endocannabinoide system i mange år, og han har forfattet flere artikler om emnet.

Det er ren og skær overlevelsesteknik

Det endocannabinoide system er ikke kun et system, der gør mennesker overvægtige. Systemet er som nævnt en af de helt basale overlevelsesmekanismer blandt pattedyr i naturen.

De fleste pattedyr har udviklet en gennemgående trang til fed mad, som er rig på næringsstoffer, men svært tilgængelig i naturen.

Når et pattedyr endelig finder noget mad med et højt fedtindhold, er det vigtigt, at det får spist så meget som overhovedet muligt, da fedt giver dem en fordel i kampen for at overleve.

Det endocannabinoide system har sit navn fra ordet cannabis. Det er de samme signalveje, der stimuleres, når man spiser fed mad, som når man ryger cannabis. Aktivering af det endocannabinoide system, gør at cannabis-rygere får en voldsom trang til at spise fed mad, når de er skæve. (Foto: Colourbox)

Tarmens signalstoffer er designet til at fortælle hjernen, at den bare skal blive ved med at spise, når den en sjælden gang kommer i nærheden af sådan et festmåltid. Det er det, der er signalstoffernes formål.

Desværre har signalstofferne fået en mere uheldig rolle i det moderne samfund. Det, der fra naturens side er udviklet som et begær, der hjælper med overlevelse, har i det vestlige samfund haft uhensigtsmæssige bivirkninger i form af en masse overvægtige mennesker, der for nogens vedkomne har sværere ved at  holde sig fra den fede mad.

Samme signalstof, der hjælper dyr med at overleve, er i det moderne samfund indirekte med til at fremme overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme. Grunden er, at der i vores samfund altid er let adgang til fed mad.

»Vi ved to ting. Vi ved, at fedtindtag øger vægten, og vi ved, at der er en dårlig regulering af appetitten, hvis man får for meget fedt. Fedt synes at kunne fungere som narko eller sex i hjernens belønningscenter, og jo mere man får, jo mere vil man have. Det er en af grundene til, at mange mennesker bliver overvægtige,« forklarer Harald S. Hansen.

Blokering af signalstoffer skal hjælpe overvægtige

Det internationale forskerhold bag undersøgelsen peger på lægemidler, der blokerer for signalet mellem tarmen og hjernen som et nyt middel mod fedme.

På den måde håber de på, at man i fremtiden kan begrænse overvægtiges trang til at spise fed mad.

»Der har tidligere været lavet medicin, der blokerede for nogle af de signalreceptorer, der har med det endocannabinoide-system at gøre. Rimonabant var et lægemiddel, der havde stor succes, men desværre fik enkelte patienter depressive bivirkninger, og produktet blev taget af markedet igen. Årsagen til de depressive bivirkninger var, at det blokerede for receptorer i hjernen. Det danske firma 7TM Farma er i gang med at udvikle et lægemiddel, der blokerer for receptorerne ude i vævet, hvilket forhåbentligt fjerner bivirkningerne,« fortæller Harald S. Hansen.

Rotter blev snydt for maden

Studiet af det internationale forskerhold blev udført på rotter, der fik stillet en mængde mad til rådighed.

Ved at bruge en indopereret slange i rottens mave, sugede forskerne maden ud i samme hastighed, som den blev spist. Forskerne undersøgte, hvor meget mad rotterne spiste, og hvilken indflydelse fedtindholdet i maden havde på produktionen af signalstoffer i tarmen.

Ved at fjerne maden fra rotternes mave i samme hastighed, som de spiste den, kunne forskerne isolere den mæthedsfornemmelse, der udelukkende bliver skabt af signaler fra munden til hjernen og derefter til tarmen.

Resultaterne viste, at de rotter, der fik fed mad, producerede signalstoffer i tarmen på trods af, at maden aldrig nåede derned.

Desuden spiste de samme rotter mere mad, end de rotter, der fik mad med lavt indhold af fedt, som så også producerede færre signalstoffer.

»Resultaterne er nye og spændende og et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra hele forklaringen,« vurderer Harald S. Hansen.

Note fra redaktionen 6.juli 2011: Den videnskabelige artikel fra PNAS;  Article #11-04675: “An endocannabinoid signal in the gut controls dietary fat intake,” by Nicholas DiPatrizio, Giuseppe Astarita, Gary Schwartz, Xiaosong Li, and Daniele Piomelli, er nu tilgængelig online. Se venligst link herunder.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk