Med det tragiske biluheld ved Tranbjerg, hvor tre har mistet livet, er der igen kommet fokus på lattergas.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har udtalt til DR.dk, at han vil indføre nultolerance over for kørsel med lattergas i blodet:
»Og når vi siger nultolerance, er det et udtryk for, at vi kommer til at sige, at hvis man overhovedet kan måle det (lattergas i blodet, red.), så vil det være strafbart og sidestillet med narkokørsel,« siger Thomas Danielsen til DR.dk.
Forskere fra Københavns Universitet har vist, at det godt kan lade sig gøre at måle lattergas i blodet med en blodprøve, hvis politiet er hurtige nok til at få taget en prøve på bilisten.
I et studie udgivet i år har de undersøgt blodprøver, hvor politiet havde mistanke om indtag af lattergas. 52 ud af 62 prøver var positive for lattergas.
Men hvordan påvirker lattergas kroppen og ens evne til at køre bil?
Samme effekt som alkohol
Lattergas giver en kort rus, forklarer Claus Juul Løland.
Han er professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og har undersøgt effekterne af lattergas.
Lattergas aktiverer en receptor i hjernen, der hedder GABA-receptoren. Det er den samme receptor, som alkohol aktiverer.
GABA-receptoren har en sløvende, muskelafslappende effekt. Nerverne bliver sløve, og det betyder, at man ikke har samme mulighed for at aktivere sine muskler, så ens reaktionshastighed bliver langsommere.
Virkningen af lattergas minder altså om den, alkohol giver - bortset fra, at rusen fra lattergas er meget kort.
»Sådan er det med gasser – de er hurtigt inde og hurtigt ude,« siger Claus Juul Løland.
\ Er det farligt at tage lattergas?
Det er ikke lattergassen i sig selv, der er farlig, men når man indtager lattergas, ånder man ikke ilt ind, og det kan være farligt.
Altså når du trækker vejret normalt, får du ilt til kroppen og hjernen - men i vejrtrækningen, hvor du inhalerer lattergas, indånder du ikke noget ilt. Det betyder, at kroppen bliver 'kvalt' en smule. Men fordi man stadig trækker vejret, vil kroppen ikke sende faresignaler til hjernen om, at den mangler ilt.
»Kroppens normale processer vil virke dårligere eller gå i stå. Nerverne i hjernen og resten af kroppen vil degenerere,« fortæller han.
Rusen fra lattergas varer i kort tid – nogle minutter, og derfor kan man fristes til at tro, at det er ganske ufarligt. Men indtag af lattergas over en længere periode kan få alvorlige konsekvenser, forklarer Claus Juul Løland:
»Man kvæler kroppen uden at lægge mærke til det, og det kan føre til varige nerveskader og organskader,« fortæller han.
Brian Schou Rasmussen er seniorforsker ved Afdeling for Retskemi på Københavns Universitet og medforfatter til studiet om lattergas i blodet.
Han mener, at det kræver mere forskning, før man kan sige, hvordan det påvirker ens kørsel, hvis man har indtaget lattergas.
Derfor er han og resten af holdet på Københavns Universitet i gang med et forsøg, der skal undersøge netop det. Resultaterne er ikke publiceret endnu.
Umuligt at køre bil
Tidligere forskning viser, at lattergas har en halveringstid på fem minutter. Det vil sige, at det tager fem minutter, før mængden af lattergas i blodet er reduceret til det halve.
Men det er ikke så simpelt, forklarer Brian Schou Rasmussen.
»Stoffer kan have forskellige halveringstider i det første stykke tid og den sidste del, efter man har indtaget stoffet,« fortæller han og fortsætter:
»Derfor kan halveringstiden godt være fem minutter de første fem minutter, men noget andet i tiden efter.«
Det forsøg, der endnu ikke er udgivet, er sat op til at undersøge halveringstiden – lige efter og de efterfølgende timer.
Hollandsk forskning fra i år viser, at lattergas kan måles i mindst 60 minutter, efter man har indåndet det.
Lattergas og kørsel er ikke nogen god kombination, lyder det fra en af forfatterne bag studiet:
»Under den korte periode med forgiftning med lattergas er det umuligt at køre bil,« fortæller Jan Remaekers, professor i psykofarmakologi ved Maastricht University, i en pressemeddelelse.
»Selv når den oprindelige forgiftning er gået over, er der stadig små tilbageblivende psykomotoriske effekter, der synes at vare i mindst 45 minutter,« fortæller medforfatter Frederick Vinckenbosch i samme pressemeddelelse.
Claus Juul Løland er enig i, at man skal holde sig fra lattergas, når man kører bil:
»Dem, der tager lattergas, mens de kører, oplever nogenlunde den samme effekt som ved alkohol. De bliver ukoncentrerede, har langsommere reaktionsevne og har generelt fokus et andet sted.«
Til DR.dk fortæller Thomas Danielsen, at han vil samarbejde med politiet om at finde frem til det rigtige regelsæt.
