Danske forskere har netop vist, at dopingmidlet EPO, der er kendt fra skandalesager i professionel cykelsport, giver depressionspatienter en bedre hukommelse.
Den undersøgelse kan du læse mere om i artiklen: 'EPO giver depressive bedre hukommelse'
Men egentlig var formålet med studiet at undersøge, hvorvidt EPO virker antidepressivt i en særlig gruppe depressionspatienter, hvor den almindelige medicin ikke virker tilstrækkeligt.
Og det tyder resultaterne på, at det gør.
Eneste problem er bare, at forskerne ikke kan konkludere det – rent videnskabeligt – fordi otte af deres forsøgspersoner egentlig ikke burde have været med i undersøgelsen, og derfor er med til at mudre undersøgelsens resultater til.
EPO kan hjælpe, hvor almindelig medicin ikke dur
I alt 39 depressionspatienter blev efter en lang udvælgelsesproces fundet egnet til forsøget. Det havde taget tid at finde frem til dem, for der var en lang række krav, de skulle opfylde for at kunne godkendes. EPO kan nemlig øge risikoen for blodpropper og forhøjet blodtryk hos folk, som er sårbare over for dette.
Hovedkravet var, at forsøgspersonerne led af en moderat eller svær depression, der ikke kunne behandles med konventionel antidepressiv medicin. Depressionen hos sådanne patienter kan ganske vist lindres med den konventionelle medicin, men nedtryktheden og symptomerne forsvinder aldrig helt, og patienterne fastholdes i en sygdom, som på længere sigt får områder i hjernen, særligt hukommelsesområdet hippocampus, til at skrumpe ind.
Den gruppe kaldes behandlingsresistente.
Forskning tyder på, at mellem 30 og 40 procent af alle med depression hører ind under den kategori – altså, en tredjedel af patienterne, som lægevidenskaben ikke kan stille noget op med.
»Og det er lige præcis den gruppe, vi gerne ville finde en ny måde at hjælpe,« siger psykolog og seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak ved Kompetencecenter for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København, som står bag den nye undersøgelse.
Otte forsøgspersoner fik det bedre, før forsøgets start
Det lykkedes næsten at påvise den effekt – der var flere tegn på, at EPO kan hjælpe de behandlingsresistente, fortæller Kamilla Miskowiak.
31 af de 39 forsøgspersoner oplevede en større livsglæde og psykisk velbefindende efter otte ugers behandling med EPO. Det vurderede både psykiatere, på baggrund af en række psykometriske depressionstests, og forsøgspersonerne selv.
Seks uger efter EPO-behandlingen var afsluttet, havde de 31 forsøgspersoner det stadig bedre.
Men for otte af patienterne skete der intet - formentlig fordi de otte patienter slet ikke led af en moderat eller svær depression ved forsøgets start.
Siden udvælgelsesprocessen var afsluttet, gik der nemlig nogle uger, og i det tidsrum havde de otte patienter fået det bedre – faktisk så godt, at de ved forsøgets start blev vurderet af en psykiater til nu at lide af en mild depression. Men de otte patienters bedring inden forsøgets start skævvrider nu undersøgelsens endelige resultater, så forskerne ikke kan påvise en tydelig antidepressiv effekt af EPO.
Forskerne burde have afvist forsøgspersonerne
»Set i bakspejlet burde vi have sorteret dem fra dér, for det er nærmest umuligt at påvise en effekt ved milde depressioner. Men vi lod være,« siger Kamilla Miskowiak.
Hun havde svært ved at afvise patienterne, der alle er blevet behandlet med mange forskellige typer antidepressiv medicin gennem årene uden at slippe af med depressionen.
Flere af patienterne gav udtryk for, at de så EPO som deres sidste håb, fortæller Kamilla Miskowiak. Mange af dem havde også måtte lægge deres livsstil om for at være egnede til forsøget. Rygning kan for eksempel være farligt, hvis man samtidig tager EPO, så den vane skulle lægges på hylden først.
»Derudover vidste vi faktisk heller ikke, hvor svært det ville gøre det for os at finde en effekt, når patienter med en mild depression blev inkluderet,« tilføjer Kamilla Miskowiak.
Forsøget peger på EPO-effekt
Inkluderes de otte patienter i resultaterne, ser det ikke ud som om, EPO kan være en hjælp til de knap 150.000 behandlingsresistente depressionspatienter i Danmark.
I hvert fald ikke rent statistisk.
Fjerner man derimod de otte patienter fra undersøgelsen, skinner dopingmidlets antidepressive effekt klart igennem, men det kan forskerne kun skrive i den videnskabelige artikel som en tilføjelse.
Til gengæld kan de skrive, at EPO-patienternes egen vurdering af deres depression viste, at de følte en betydelig lindring af deres depression sammenlignet med placebogruppen, som fik saltvand. Det gjaldt også de otte forsøgspersoner, som skævvred de andre resultater.
»Officielt er vi nødt til at erklære studiet negativt, men samtidig peger det kraftigt på, at der er et positivt signal at komme efter,« siger Kamilla Miskowiak.
Håber, at andre bygger videre på resultaterne
Under alle omstændigheder er det lykkedes forskerne at bevise, at EPO forbedrer hukommelsen hos depressive. Kamilla Miskowiak forventer, at dén viden i sig selv vil komme depressionspatienter til gavn i en nær fremtid.
Og hvem ved, siger hun. Måske nogle andre forskere ser deres resultat og bygger videre på det.
»Det er i hvert fald mit håb, at der er nogen ude i verden, der læser artiklen og tænker: 'Yes, det er noget, vi skal undersøge videre'. Så vil min mission i hvert fald være fuldført,« siger Kamilla Miskowiak.
\ Tidligere forskning peger på EPO
Kamilla Miskowiak står bag den nye EPO-undersøgelse, og det er langt fra første gang, at hun beskæftiger sig med dopingmidlet i en psykiatrisk sammenhæng.
I 12 år har hun undersøgt hormonet erythropoietin (EPO), der er essentielt for kroppens dannelse af røde blodlegemer og derfor yndet af professionelle sportsudøvere.
Men både dyreforsøg og menneskeforsøg har peget i retning af, at stoffet også har en effekt på hjernen og vores måde at tænke på.
Særligt patienter med blodmangel, som fik EPO mod deres lidelse, oplever den effekt på hjernen, forklarer Kamilla Miskowiak:
»De kommer i bedre humør og klarer sig bedre rent kognitivt. Man har altid tænkt, at det var fordi, EPO fik blodprocenten til at stige, og derfor har man altid fejet det hen som en positiv bivirkning snarere end en egentlig direkte effekt af EPO i hjernen.«
EPO-effekt var ikke en bivirkning
Den forklaring var Kamilla Miskowiak ikke overbevist om, og under sine ph.d.-studier ved Oxford University i England fuldførte hun et eksperiment på depressionspatienter, der skulle undersøge, om der var tale om andet end en indirekte virkning pga. ændringerne i blodet.
Normalt gives EPO i små mængder flere gange ugentligt, hvilket langsomt stimulerer kroppen til at danne flere røde blodlegemer. For at komme uden om den effekt gav Kamilla Miskowiak kun en enkelt dosis, men hundrede gange stærkere end normalen.
»Det ændrede ikke blodprocenten, men havde en tydelig effekt på hjernefunktionen,« forklarer hun.
EPO gav patienterne bedre humør
På de efterfølgende hjernescanninger af forsøgspersonerne kunne hun se, hvordan området hippocampus, en hjerneregion knyttet tæt til hukommelsesfunktionen, lyste op, fordi aktiviteten var forøget under en hukommelsesopgave, hos dem der fik EPO, sammenlignet med dem der fik placebo.
Forsøgsdeltagerne fik endvidere en mere positiv drejning i deres opfattelse af ansigtsudtryk og blev også i bedre humør.
»På den måde blev det en slags proof-of-concept for, at EPO muligvis kan hjælpe mennesker med depression. Og det var så det, der fik os til at gå skridtet videre og forsøge at påvise en direkte antidepressiv effekt,« siger Kamilla Miskowiak.
