På verdensplan er der i dag omkring hundrede mennesker, som har opnået at blive mere end 110 år gamle.
Generne fra de ekstremt gamle mennesker gemmer måske på hemmeligheden bag et langt liv.
Amerikanske forskere forsøgte derfor i et studie at finde lige nøjagtig de genvarianter eller kombinationer af gen-varianter, som har gjort, at 17 amerikanere er blevet mere end 110 år gamle.
Forskerne undersøgte kun for sjældne genvarianter.
Forskerne, som blandt andet tæller Hinco J. Gierman fra Stanford University, har dog i denne omgang ikke fundet nogen sjældne genvarianter, som flere af de 110+årige delte.
»Det ville have været meget interessant, hvis de havde fundet én genvariant eller én kombination af genvarianter, som de 110+ årige havde til fælles. Men det er også interessant, at de ikke finder det. Det viser jo blot, at der ikke er en enkelt genetisk opskrift på det at blive meget gammel,« siger professor Lene Christiansen, som forsker i genetik og aldring på Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.
Åbne data giver mulighed for at løse aldringsgåde
Lene Christiansen forklarer, at forskerne med deres resultat ikke har udelukket, at familier med længelevende familiemedlemmer hver især kan have deres genetiske opskrift på et langt liv – opskrifter på et langt liv, som måske kun lapper delvis ind over hinanden.
Men muligheden for at finde ud af, om der findes en genetisk opskrift eller flere, er måske blevet lidt større med det nye studie, som er udkommet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, selvom studiet kom ud med et negativt resultat.
For de amerikanske forskere har nemlig lagt de unikke gendata fra de 17 ekstremt gamle mennesker ud til åben afbenyttelse.
Det gør det muligt for andre aldrings-forskere at benytte sig af de omfattende data til at undersøge, om opskriften på det lange liv kunne gemme sig på en anden måde i generne, end den som de amerikanske forskere har undersøgt.
Det nye aldringsstudie skiller sig ud
Aldringsforskere har tidligere undersøgt relativt hyppigt forekommende genvarianter hos 100-årige.
\ Fakta
Aldringsgener kan måske modarbejde risikogener
De amerikanske forskere studsede over et pudsigt sammenfald i deres studie. Den ene af de 110+ årige havde et såkaldt risiko-gen for en sjælden og farlig hjertesygdom, som de andre ældre ikke havde. Alligevel var det lykkedes ham at blive ekstremt gammel.
»Han har måske en kombination af gode genetiske varianter, som har modvirket effekten af risiko-gen-varianterne,« siger genetiker Lene Christiansen, som dog understreger, at der jo ’blot’ er tale om et enkelt risiko-gen for en hjertesygdom. Gener og levevis spiller begge en vigtig rolle for, hvor gamle vi bliver.
»Men held spiller også en væsentlig rolle,« siger Lene Christiansen.
I det nye studie kiggede de amerikanske kun på sjældne genvarianter, der ændrer funktionen af proteiner, og som kun de 110+ årige havde.
Men kroppens genom rummer langt flere genvarianter end de, der specifikt ændrer et protein.
Det vil altså sige, at der stadig er mulighed for at finde særlige aldrings-hæmmende- genvarianter hos ekstremt gamle mennesker.
Aldring giver os sygdomme
Når de amerikanske forskere og en masse andre forskere er interesseret i, hvorfor og hvordan vi ældes, så skyldes det, at aldringen er forbundet med en række alvorlige sygdomme sent i livet, forklarer lektor og aldringsforsker Bernard Jeune, som er ansat på Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet:
»Alder er den største risikofaktor i forhold til at få kroniske sygdomme. Men der er nogen, som har en evne til at undgå at få de sygdomme, som vi typisk dør af i 70-80 års alderen.«
De kroniske sygdomme kan for eksempel være hjertesygdomme, sukkersyge, kræftsygdomme eller hjernesygdomme som for eksempel Alzheimers.
Fødselsattester kan være fejlagtige i USA
Bernard Jeune synes ligesom Lene Christiansen, at den nye undersøgelse er et fint studie, selvom resultatet ikke giver os et klart svar på, hvad der genetisk bidrager til, at de 110+ årige er blevet så gamle.
Men han fortæller, at vi ikke være helt sikre på, at alle de 17 ekstremt gamle amerikanske forsøgsdeltagere vitterligt er mere end 100 år gamle, da kilderne til deres alder kan være upålidelige.
»Det er meget sjældent, du finder en fødselsattest på meget gamle mennesker i USA. Og når du finder en, så kan det for eksempel være, at fødslen er dateret på en af de første sider af familiens bibel. Og det gælder især for meget gamle mennesker,« siger Bernard Jeune.
I Danmark og Sverige har vi nogle af verdens mest pålidelige data om fødsel og død.
Til gengæld er vores befolkningsgrundlag relativt lille, mens USA har en langt større gruppe af ekstremt gamle mennesker . Der findes også mange af verdens ældste i Japan, men her har man også indført fødselsregistreringer meget sent. Dokumentationen for deltagernes alder er altså en generel udfordring for aldringsforskningen og ikke kun i dette studie.
