En ny form for medicin aktiverer immunsystemet, så det kan nedbryde en af de mest avancerede former for kræft. Det er et af de første midler inden for immunterapi, som ikke giver bivirkninger. Det skriver theguardian.com.
En forskergruppe fra St. George’s University of London har ved at styrke kræftpatienters eget immunsystem haft held med at holde metastatisk kræft i bugspytkirtlen nede. Metastatisk kræft er, når kræftcellerne fra ét sted spreder sig til andre dele af kroppen.
»Det er første gang, at vi har en form for immunterapi, som faktisk er en god kandidat til at hjælpe med at kontrollere kræft i bugspytkirtlen, som er en af de mest dødelige former for kræft,« siger forskningsleder Angus Dalgleish, professor i kræftsygdomme ved St George’s University of London, til theguardian.com.
Kræft i bugspytkirtlen er særligt svær at behandle og har en høj dødelighed blandt de diagnosticerede. Men i det nye studie blev patienternes liv forlænget, når de blev behandlet med den nye immunterapeutiske medicin, IMM-101, sammenlignet med de patienter, som blev behandlet med kemoterapi.
Med den nye medicin, IMM-101, har forskerne formået at ’vække’ immunsystemet, som kræfttumoren har ’slukket’ for. IMM-101 aktiverer patientens eget immunsystem, som gør det muligt for immunsystemet at genkende kræftcellerne og gå målrettet efter dem. Det gør det nemmere for kemoterapien at virke på kræftsvulsten efterfølgende.
»IMM-101 er anderledes end de andre immunterapeutiske metoder, som ’tænder’ for immunsystemet på en sådan måde, at det dræber kræftcellerne, men tit angriber det også raske celler. IMM-101 bliver også givet ved en enkelt indsprøjtning og er billigere end de tidligere metoder,« fortæller Angus Dalgleish til theguardian.com.
LÆS OGSÅ: Derfor virker immunterapi ikke på alle kræftpatienter
Medicinen virker også uden nogle giftige bivirkninger, hvilket ifølge Angus Dalgleish ikke er set før.
Kun 18 procent af de patienter, som bliver diagnosticeret med avanceret kræft i bugspytkirtlen, er i live et år efter diagnosen. Efter fem år er det kun fire procent, der stadig er i live, og der er derfor stort behov for en ny behandlingsform.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer.
