Dødelig fodfejl: Ebolavirus stammer alligevel ikke fra 70'erne
Blodprøver fra ebola-smittede afslører, at virussens grundstamme ikke går tilbage til 1970’erne som først antaget. Den forkerte antagelse kan have resulteret i fejldiagnosticering og forkert behandling af ofrene frem til nu.

Det vestlige Afrika har siden ebola-udbruddets start tilbage i december 2013 været i allerhøjeste alarmberedskab. Forskere kæmper om kap mod tiden og har netop analyseret sig frem til informationer om ebolavirussen, der kan redde menneskeliv i form af rigtig diagnosticering og vacciner. (Foto: Shutterstock)

Det vestlige Afrika har siden ebola-udbruddets start tilbage i december 2013 været i allerhøjeste alarmberedskab. Forskere kæmper om kap mod tiden og har netop analyseret sig frem til informationer om ebolavirussen, der kan redde menneskeliv i form af rigtig diagnosticering og vacciner. (Foto: Shutterstock)

Indtil nu har forskere antaget, at ebolavirussen har sine rødder helt tilbage til et virusudbrud i 1976 i Congo.

Men nye analyseresultater, publiceret i en artikel i det højtansete videnskabelige tidsskrift Science, afslører en sandhed, der ligger langt herfra.

»I den første rapport, der kom ud om ebola, så det ud til, at virussen stammer helt tilbage fra 1976, hvilket vil sige, at den skulle have befundet sig i Vestafrika i mange år, før den gik i udbrud - men det er ikke tilfældet,« erklærer en af hovedforfatterne til artiklen Kristian G. Andersen fra Harvard University.

Bestemmelse af ebolaens oprindelse kan redde menneskeliv

Den nye rapport kan nu fastslå virussens oprindelse med sikkerhed.

»Vi har gennem vores arbejde haft adgang til et større sæt data, og vi har fundet ud af, at den ebola, der lige nu er at finde i Vestafrika, stammer fra Midtafrika. Den kom formentlig til Vestafrika for cirka ti år siden,« siger Kristian G. Andersen.

I samarbejde med et stort hold af forskere fra Sierra Leone, Harvard University og the Broad Institute i Cambridge har Kristian G. Andersen haft viruspartikler fra 78 forskellige ebola-smittede i Sierra Leone under mikroskop.

Fakta

Ebola-epidemien, som har været i udbrud i det Vestlige Afrika siden december 2013, har en dødelighed på op mod 90 procent. På knap ni måneder har virussen bredt sig fra Guinea til Sierra Leone og videre til Liberia, Nigeria og Senegal. Den har kostet 1.500 mennesker livet og smittet over 3.000 på sin vej.

Indtil nu kan den fejlagtige antagelse om ebolavirussens oprindelse i værste fald have resulteret i fejldiagnosticering og dermed forkert behandling af katastrofens mange ofre.

Men forskernes nye oplysninger øjner håb for den fremtidige diagnosticering og for mere vedvarende vacciner.

»Alle terapier og diagnosticeringsmuligheder for ebola er udviklet på baggrund af gamle stammer af ebola. Fordi vi nu ved, at den nye stamme er forskellig, er det muligt at diagnosticere og få en bedre forståelse for, om de eksperimentelle vacciner vi har nu, også kan bruges - indtil videre ser det ud til at være tilfældet,« forklarer Kristian G. Andersen.

Mutation gør det svært at følge med

Problemet med ebolavirussen er, at den, ligesom en influenzavirus, muterer eller ændrer sig så hurtigt, at forskerne har svært ved at følge med.

»Hvis vi for eksempel kigger på influenza-vaccinen, virker den måske godt det ene år og dårligt næste år. Virussen ændrer sig hurtigt,« forklarer Kristian G. Andersen. 

Men hvor kroppen er i stand til selv at bekæmpe en virus som influenza, kan ebolavirussen være for stærk en fjende.

Her arbejder en del af forskerholdet intenst på at undersøge viruscellerne i blodet fra 78 forskellige ebolasmittede. Laboratoriet ligger i Sierra Leone og hedder Kenema Lab. (Foto: Kristian Andersen)

I et forgæves forsøg på at danne antistoffer til at bekæmpe den, kan kroppen blive feberramt af overanstrengelse og til sidst kollapse.

Samtidig gør viruspartiklernes hurtige mutation forskningen på området til en livsfarlig kamp mod tiden.

»Selvom vi nu har diagnosticeringsmuligheder der virker godt, er det muligt de ikke vil virke i længden, hvis udbruddet får lov til at fortsætte,« siger Kristian G. Andersen.

En forebyggende vaccine, der indeholder ebolaens grundstamme, vil kunne gøre kroppen bekendt med fjenden og sætte den i stand til selv at danne de nødvendige antistoffer.

Ved en sådan vaccine vil ebolaen blive nødt til at bukke under - ligegyldigt hvilket mutationsstadie viruspartiklerne befinder sig i.

Smitter fra menneske til menneske

Skylden for ebola-udbruddet skal ifølge The Guardian rettes mod frugtflagermusen, som tilbage i december 2013 smittede Ebolaens første offer: En 2-årig dreng i Guinea.

Fakta

Når en person bliver smittet med ebola, kan der gå alt imellem 2-21 dage, før symptomerne opstår.

Symptomerne kommer i tre faser:

1. fase: Feber, mathed, muskel- og mavesmerter samt hovedpine.
2. fase: diarré, opkast, udslæt og lever- og nyresvigt.
3. og sidste fase: Indre og ydre blødninger.

LÆS OGSÅ: Sådan begyndte ebola-epidemien

Teorien stemmer godt overens med de nye forskningsresultater.

Frugtflagermusen kan nemlig emigrere over store afstande og lever normalt i Midtafrika, hvor ebolavirussen har sin oprindelse.

Men ifølge resultaterne er det ikke længere dyrene, der udgør den overhængende smittefare.

»Alle de patienter, vi testede, efter udbruddet startede, viste at virussen var spredt via menneskelig kontakt. Dette betyder ikke, at virussen ikke kan fås fra dyr – for eksempel flagermus. Den første patient i Guinea havde sikkert kontakt med et dyr, der havde Ebola og fik det derfra, men alle de patienter, vi siden har testet, ser ud til at være blevet smittet ved menneskelig overlevering,« siger Kristian G. Andersen.

Heksedoktors begravelse startede udbruddet

Når ebolaen smitter fra person til person sker det gennem inficerede væsker såsom spyt, blod, sved, opkast eller sæd.

Fakta

Når man er smittet med en virus og efterfølgende bliver syg, skyldes det, at de angribende virusceller lynhurtigt reproducerer sig selv og bliver mange.

Når kroppen forsøger at opspore virussen og tilintetgøre den, bruger den ekstremt meget energi. Hvis virussen er for stærk, og immunforsvaret ikke får hjælp i form af eksempelvis kunstige antistoffer, bukker kroppen til sidst under og dør.

Ud fra de nye undersøgelser, kan det fastslås, at det netop var en afdød heksedoktors fysiske nærkontakt med ebola-smittede patienter, som var årsag til virussens vandren fra Guinea til Sierra Leone.

13 af de sørgende der kom til hendes begravelse, blev senere erklæret ebola-positive. Siden er der konstateret 1.026 tilfælde af ebola-smittede i Sierra Leone. 422 har indtil nu mistet livet.

Fem forskere døde før publicering

Men hvad skal der til for at komme op på siden af, og i sidste ende overhale, virussen?

»Vi skal blive ved med at forske, så vi får nogle terapier og vacciner, som virker. Og så handler det om mere mandskab på jorden, der kan fastslå: Hvem har ebola? Og kan igangsætte isolering af de smittede og deres nærmeste kontakter. Det er den eneste vej frem,« konkluderer Kristian G. Andersen.

For at sprede de nye informationer hurtigst muligt blev forskernes resultater offentliggjort med det samme.

Før publiceringen havde forskerholdet allerede mistet fem af sine medforfattere til den dødbringende virus, skriver Science

I denne Nature-video får du forklaret mere om baggrunden for ebola-smittens udbrud, og hvordan virussen muterer:

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk