Dine gener afgør din alderdom
Danske forskere har fundet ud af, at små molekylære forskelle i dine gener afgør, om du bliver 60 eller 100 år.

Mærsk Mc-Kinney Møller blev 98 år gammel. Hans far og farfar blev ligeledes meget gamle - hhv. 89 og 91 år - hvilket tyder på, familien måske har nogle særlige genetiske varianter, der giver større chancer for et langt liv. Livslængden er nemlig for 75 procents vedkommende styret af miljø og for 25 procents vedkommende styret af generne. (Foto: Wikipedia)

Hvis dine bedsteforældre fejrede 90 års fødselsdag, er der god mulighed for, at du en dag vil gøre det samme.

Vores alderdom er nemlig til dels styret af generne. Både vores livslængde, men også hvordan vi trives i alderdommen - fysisk og psykisk.

Når nogle mennesker bliver rigtigt gamle, mens andre end ikke når pensionsalderen, skyldes det blandt andet nedarvede molekylære variationer i genernes DNA-kode.

Hvilke genetiske varianter, der får folk til at leve længere, har en dansk forsker nu undersøgt.

»Undersøgelsen viser, at mindre variationer i  vores genetiske kode, giver store forskelle i livslængde og alderdomskvalitet blandt mennesker,« fortæller ph.d. fra Syddansk Universitets Institut for Epidemiologi Mette Sørensen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om genetiske processers betydning for livslængde.  

Har undersøgt tre afgørende processer

Mette Sørensen har kigget på variationer i generne bag tre af kroppens systemer, der har indflydelse på livslængden:

  • Cellernes forsvar mod frie radikaler. Antioxidanter er kroppens forsvar mod de skadelige molekyler, der kaldes ’frie radikaler’. Frie radikaler kan binde til og beskadige en lang række af cellernes proteiner og DNAet, hvis de får lov til at bevæge sig frit rundt i kroppens celler. Antioxidanterne omdanner de frie radikaler, så de ikke laver skader på cellens funktionelle dele.
  • DNA-reparation. De biokemiske processer, der reparerer cellernes DNA, har stor betydning for kroppens potentielle alder. DNA beskadiges konstant af blandt andet sollys, kemiske stoffer og ved fejl, der opstår, når DNAet deler sig i to nye celler. Hvis DNA ikke repareres korrekt, vil skaderne ophobes i cellerne og blandt andet lede til udviklingen af kræft.
  • Insulin-signallering. Insulin har stor indflydelse på kroppens forbrændingsevne og vækst. Flere forskere har foreslået, at indtag af færre kalorier kan få ældre mennesker til at leve længere.   
Fakta

Et nukleotid er DNAets byggesten. Der findes fire typer nukleotider i DNAet, som i sæt af tre afkodes af kroppens celler.

Hvis én type nukleotid udskiftes med en anden type, kan det ændre på den måde, et protein er opbygget på. Proteinet kan stadig være funktionelt, men det kan samtidig ændre på processer i kroppen med betydning for livslængden.

Mette Sørensen har undersøgt 168 gener for variationer i hhv. en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe bestående af mennesker over 92 år.

Resultatet viste, at specifikke genetiske varianter i 23 gener er stærkere repræsenteret i den ældre del af befolkningen og har potentielt indflydelse på livslængden.

Når en genvariant er stærkere repræsenteret i den ældre del af befolkningen end i den generelle befolkning, er det en god indikator for, at netop den genvariant har haft indflydelse på, at folk er blevet gamle.

Variantion i Foxo3-genet forlænger livet

Især genvariation i genet Foxo3 er interessant. Foxo3 er en del af den gensamling, som styrer insulinsignaleringen, og specifikke variationer i genet er særdeles udbredt blandt folk, der lever længe.

»Vi er overbeviste om, at Foxo3-genet har indflydelse på folks livslængde. Mennesker, der har en Foxo3-genvariation med en overrepræsentation af et bestemt nukleotid (se faktaboks), lever længere end gennemsnittet. Det kan vi se i genmaterialet fra en forsøgsgruppe af mennesker over 92 år. Vi ved dog endnu ikke hvorfor,« fortæller Mette Sørensen.

Mette Sørensen understreger dog, at man ikke nødvendigvis lever længere, fordi man har den specifikke Foxo3-genvariant. Dertil er der alt for mange andre faktorer der har indflydelse.

Arbejdet fortsætter

Fakta

Mette Sørensen har undersøgt blodprøver fra en stor gruppe danskere, der blev født i 1905, og som alle blev over 92 år gamle. Her har hun kigget på variation i DNAets kode i de gensekvenser, der kontrollerer forskellige biokemiske processer. Herefter har hun sammenlignet dem med en kontrolgruppe af midaldrende personer.

Formålet var at se, hvilke genetiske variationer var hyppigere repræsenteret i den ældre gruppe end i den yngre gruppe, og som dermed kan have betydning for livslængden.

Selvom forskerne kan se, at en specifik variant af et gen får os til at leve længere, er der i dag endnu ikke meget, at gøre for mennesker, der ikke har genvarianten, og som dermed er i risiko for at få et kortere liv.

Men det er der måske i fremtiden.

Ved at kende til de genetiske variationer, der øger risikoen for at udvikle livsforkortende eller livsforringende sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme og alzheimer, kan læger i fremtiden undersøge patienterne for sådanne genvarianter og begynde behandling langt tidligere.

Mette Sørensen fortsætter arbejdet med at skabe et overblik over, hvilke genetiske variationer i kroppens processer, der har indflydelse på livslængden.

Det gør hun som en del af en forskningsgruppe på Syddansk Universitet. Her kigger forskerne også på hele genomet i jagten på genvarianter, der er overrepræsenteret i den ældste del af befolkningen, og som potentielt er med til at afgøre, hvor gamle vi bliver, og hvilken livskvalitet vi får.

»Det hele handler jo ikke kun om at blive gammel, men også om at blive gammel med god livskvalitet. I mange processer er det derfor relevant at kigge på genetikken bagved,« siger Mette Sørensen.    

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.