Sådan påvirker musik hjernen
En ny metode afslører, hvordan musikstykker aktiverer forskellige følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen.

Denne figur viser, at det at lytte til musik ikke bare aktiverer de auditive områder, men også store netværk i hele hjernen.

Denne figur viser, at det at lytte til musik ikke bare aktiverer de auditive områder, men også store netværk i hele hjernen.

Finske forskere har udviklet en ny metode, der gør det muligt at undersøge, hvordan hjernen behandler mange forskellige aspekter ved musik, såsom rytme, tone og klang.

Undersøgelsen viser, hvordan en række netværk i hjernen, inklusiv områder, der er ansvarlige for motorik, følelser og kreativitet, bliver aktiveret, når vi lytter til musik.

Ifølge forskerne vil den nye metode øge vores forståelse af den komplekse dynamik i hjernens netværk og den måde, musik påvirker os på.

Hjernens reaktion på argentinsk tango

Ved at bruge ‘functional magnetic resonance imaging’ (fMRI) optog forskergruppen, ledet af Dr. Vinoo Alluri fra Jyväskylä Universitet i Finland, hjernens reaktioner hos personer, der lyttede til moderne, argentinsk tango.

»Vores resultater viser for første gang, hvor forskelligt musikalske egenskaber aktiverer følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen,« siger forskningslederens kollega, professor Petri Toiviainen fra Jyväskylä Universitet, som også var involveret i studiet.

Ved at bruge sofistikerede computer-algoritmer, udviklet specielt til dette studie, analyserede de det musikalske indhold i en tango, altså fandt ud af, hvordan dens rytme, tone og klang ændrer sig gennem stykket.

Ifølge Vinoo Alluri er det første gang, at et sådant studie er blevet gennemført ved at bruge rigtig musik i stedet for kunstigt fremstillede musiklignende stimuli.

Hele hjernen reagerer på musik

Sammenligning af hjernens reaktioner og de musikalske egenskaber ledte til en interessant ny opdagelse: Forskerne fandt ud af, at det at lytte til musik ikke bare aktiverer de auditive områder I hjernen, men også anvender store nervenetværk.

For eksempel opdagede de, at behandlingen af den musikalske impuls aktiverer de motoriske områder i hjernen, hvilket forstærker ideen om, at musik og bevægelse er tæt forbundet.

Man fandt ud af, at de limbiske områder i hjernen, som er kendt for at være forbundet med følelser, var involverede i behandlingen af rytme og toner.

Følelser og belønning forbundet til musik

Og behandlingen af klang hang sammen med aktivering i det såkaldte ”default mode network”, DMN-systemet, et neutralt netværk, som man formoder er forbundet med ’flyvske’ tanker, ’tankevandring’ og kreativitet.

»Vi mener, at vores metode giver mere pålidelig viden om behandlingen af musik i hjernen, end de mere konventionelle metoder,« siger Petri Toiviainen.

Vi mener, at vores metoder giver mere pålidelig viden om behandlingen af musik i hjernen, end de mere konventionelle metoder.

Professor Petri Toiviainen

Han tilføjer, at de hjerneområder, der er knyttet til følelser og belønning, i tidligere studier har vist aktivitet, når folk lytter til musik i intensive nydelsesfulde øjeblikke.

Men dette studie, siger han, er det første, der specificerer, hvilke specielle musikalske egenskaber, der aktiverer disse områder.

Studiet blev for nyligt publiceret i tidsskriftet NeuroImage.

Læs artiklen på engelsk på ScienceNordic.com.

© sciencenordic.com Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk